Ældre

Siden er ikke opdateret i 2016

Diæter er kostformer med videnskabelig dokumenteret forebyggende, behandlende eller diagnostisk effekt – sammensat udfra diætprincipper.

Ældre plejecenterbeboere og hjemmeplejeklienter på diæt kan som alle andre være i ernæringsmæssig risiko. Det kan derfor blive nødvendigt at fravige diætprincipperne til fordel for genoprettelsen af en god ernæringstilstand. Det gælder særligt for ældre med diabetes, adipositas, hjerte-/karsygdomme eller urinsyregigt idet disse diæter ofte er fattige på fedt og rige på kostfiber og dermed kan være vanskelige at efterleve når appetitten er nedsat.

Hvilken kostform er i hovedtræk ernæringsrigtig i forhold til den ældre plejecenterbeboer eller hjemmeplejeklients grad af ernæringsmæssige risiko.

For de øvrige diæter kan der tages udgangspunkt i beskrivelserne for de indlagte patienter.

Ernæringsscreening

Til ældre findes der ikke nogen officiel screeningsmetode til vurdering af ernæringsmæssig risiko. Vurderingen baseres derfor på en kombination af informationer vedrørende den ældres ernæringstilstand, kostindtag og forekomst af ernæringsmæssige risikofaktorer.

For ernæringstilstand og forekomst af risikofaktorer gives point fra 0-1. Ældres ernæringsmæssige risiko udtrykkes således som en Total score på 0-2 point: Jo højere score des større risiko for underernæring.

Hvis ældre plejecenterbeboere og hjemmeplejeklienters Total score = 0er de i god ernæringstilstand og fri for ernæringsmæssige risikofaktorer. Der kan derfor ordineres en kostform, der passer til den ældres diætkrævende sygdom.

Hvis ældre plejecenterbeboere og hjemmeplejeklienters Total score = 1 er de i god ernæringstilstand men forekomsten af ernæringsmæssige risikofaktorer og den deraf følgende risiko for nedsat appetit, gør at der er brug for en forebyggende indsats – både i relation til kosten og til de tilstedeværende risikofaktorer. Her er det derfor ofte nødvendigt at fravige diætprincipperne og tilbyde den ældre en mere energitæt kost.

Hvis ældre plejecenterbeboere og hjemmeplejeklienters Total score = 2 er de i ernæringsmæssig risiko.

Disse ældre vil have brug for individuel ernæringsterapi. Med individuel ernæringsterapi forstås en vurdering af patientens ernæringsbehov efterfulgt af en kostordination og udarbejdelse af individuel behandlingsplan inkl. plan for monitorering og dokumentation af kostindtagelse og vægtudvikling.

Kostform bestemmes ud fra hensyn til den ældres diætkrævende sygdom, energibehov, appetit, smagspræferencer og eventuelle problemer med at spise, synke eller fordøje maden.

Hos mange ældre med diætkrævende sygdom må kostens energitæthed øges, fx ved at servere Kost til småtspisende til ældre eventuelt i kombination med ernæringstilskud og/eller supplerende sondeernæring.

Der kan med fordel iværksættes individuel ernæringsterapi i samarbejde med klinisk diætist. Se Individuel ernæringsterapi.

Uanset resultatet af scoringen gentages vurderingen af den ældre mindst en gang om måneden – hyppigere ved sygdom og efter indlæggelse på sygehus.

Ved indlæggelse og udskrivelse

Tæt samarbejde med sygehuset er vigtig både ved indlæggelse og udskrivelse.

Ved indlæggelsen er det særdeles vigtigt at lægen og plejepersonalet informerer sygehuspersonalet om evt. problemer der kan få betydning for den ældres indtag af mad og drikke under opholdet. Sådanne problemer kan fx være tygge- og synkeproblemer, nedsat hukommelse, nedsat syn og behov for hjælp til at spise og drikke. Det er en god ide at en fra plejepersonalet besøger den ældre på sygehuset og følger op på og koordinerer de givne informationer.

Det er et almindeligt forekommende fænomen, at ældre fortsætter med at tabe sig ½ år eller mere efter en indlæggelse.

Ved udskrivelsen er det derfor vigtigt at lægen og plejepersonalet indhenter oplysninger om, hvordan den ældres indtag af mad og drikke har været under indlæggelsen og om der er sket et vægttab. Det gør det muligt hurtigt at iværksætte eller fortsætte en individuel ernæringsterapi. Det er en god ide, at en fra plejepersonalet deltager i en evt. udskrivningskonference.

Der bør desuden aftales (opfølgende) individuel diætbehandling ved klinisk diætist.