Behandling og opfølgning af ernæringsrisiko på sygehus
Behandling og opfølgning af ernæringsrisiko hos indlagte patienter omfatter:
Sundhedsstyrelsens vejledning 2022, Underernæring
Som en væsentlig del af behandlingen af ernæringsrisiko hos indlagte patienter foretages en nærmere udredning af årsager og risikofaktorer herunder kostbegrænsende faktorer (NIS) (risikofaktorer) samt muligheden for at stille diagnosen underernæring.
Behovet for energi, protein og væske fastsættes og der udarbejdes en ernæringsplan samt en tværfaglig og individuel ernæringsbehandling. Kostform bestemmes ud fra hensyn til patientens appetit, smagspræferencer og eventuelle problemer med at spise, tygge, synke eller fordøje maden. Hos mange patienter må protein- og energitætheden i kosten øges og der samtidig være behov for at supplere eller udarbejde en ernæringsplan indeholdende medicinske ernæringsdrikke. Desuden kan sondeernæring, eller parenteral ernæring komme på tale. Se flowdiagram herover.
Læs mere om supplerende ernæring
Læs mere i kap. 5.3 i Sundhedsstyrelsens vejledning 2022, Underernæring
Målet for ernæringsbehandlingen er, at patienten får dækket > 75 % af energi- og proteinbehov senest på 4. dagen efter indlæggelsen.
Hvis det ikke viser sig muligt, er der opsat en algoritme for skift mellem forskellige kostformer herunder sondeernæring og parenteral ernæring. Se flowdiagram ovenfor.
Opfølgning, herunder monitorering og evaluering af ernæringsbehandlingen hos indlagte patienter er afgørende for effekten af ernæringsplanen. Kostindtag monitoreres ved brug af kostregistrering samtidig følges vægten med to ugentlige vejninger. Kostregistrering foretages dagligt indtil patienten opfylder sine ernæringsbehov eller vedligeholder vægten, herefter foretages kostregistrering ud fra en individuel vurdering. Ernæringsbehandlingen evalueres løbende og justeres, hvis der er behov for at øge energi og proteinindtaget.
Læs om kostregistrering her (LINK til side om kostregistrering)
Hvis patienten fortsat er i ernæringsrisiko ved udskrivelse til eget hjem, plejecenter eller overflytning til en anden sygehusafdeling medsendes ernæringsplan samt plan for opfølgning.
Ernæringsplanen bør indeholde ernæringstilstand, ernæringsbehov, kostform herunder eventuel ordination af ernæringspræparat samt behov for videre opfølgning på patientens ernæringsrisiko.
Den konkrete plan skal indeholde:
- Mål for vægt og estimat af tidsramme for opnåelse af mål
- Om muligt henvisning til opfølgning ved ernæringsfaglig medarbejder eller klinisk diætist i kommunen. Det anbefales, at borgeren tilbydes minimum 2 vejledningssamtaler efter udskrivelsen, medmindre patienten følges i hospitalsregi.
Hos patienten i palliativ behandling justeres ernæringsbehandlingen som al anden behandling, og det afvejes om ernæringsbehandlingen giver mening for patienten herunder bidrager til en følelse af velvære, autonomi og værdighed.
Læs mere i kap. 5.4 i Sundhedsstyrelsens vejledning 2022, Underernæring
Fagligt opdateret i 2022