Diabetesdiæt til voksne

Indikation

Ordineres til patienter med type 1- eller type 2-diabetes som ikke er i ernæringsmæssig risiko.

Læs mere under Screening

Ernæringstilstanden bør følges, så der let kan gribes ind ved en ændring i den ernæringsmæssige risiko.

Patienter, der skal være indlagt længe eller med nydiagnosticeret diabetes, kan med fordel ordineres samtale med klinisk diætist med henblik på en Individuel diætbehandling.

Patienter med type 1- eller type 2-diabetes, som har en nedsat kostindtagelse på indlæggelsestidspunktet eller har risiko for at få en nedsat indtagelse under indlæggelsen, bør ordineres Diabetesdiæt baseret på Sygehuskost

Patienter med type 1- eller type 2- diabetes, der er i ernæringsmæssig risiko, hvilket vil sige at de har/forventes at få en Screening score ≥3, bør altid ordineres Individuel ernæringsterapi ved klinisk diætist.

Mål for behandlingen

Formål med diabetesdiæten et at:

• medvirke til stabile blodsukkerværdier så tæt på normalværdierne som muligt

• medvirke til at normalisere blodets indhold af fedtstoffer

• forebygge eller forsinke udviklingen af diabetiske senkomplikationer

• opnå en stabil vægt forenelig med høj livskvalitet

• give individuel fleksibilitet med henblik på at fremme sund livsstil og livskvalitet.

Principper

Diabetesdiæten adskiller sig som udgangspunkt ikke fra Normalkosten. Kostens sammensætning af makronæringsstoffer er forsat vigtig i diabetesdiæten, men der lægges også vægt på individuelle mål og strategier. Der skal opnås en balance mellem den metaboliske kontrol, behandlingen af risikofaktorer, og patientens velbefindende under hensyntagen til sociale og kulturelle forhold.

Formålet med diætbehandlingen er den samme for type 1- og type 2-diabetes

Fuldkost minus sukker har ingen plads i diætbehandlingen af diabetes.

Energiindhold
Energitilførslen vurderes individuelt med henblik på at opnå og opretholde en anbefalet vægt og fysisk aktivitet.

Til overvægtige patienter med diabetes anbefales energireduktion med henblik på vægttab.

Læs mere om Energi- og proteinbehov.

Se energiprocentfordelingen for planlægning af Diabetesdiæten:

Energiprocentfordelingen for planlægning af DiabetesdiætenVis indholdSkjul indhold

Protein

Fedt

Kulhydrat

15 E%

Ved nefropati (nyresygdom) i den lave ende, dvs: 0,8 g/kg kropsvægt

30 E%

>30 E% skal være i form af umættet fedt

Mættet fedt: mindre end 10 E%

Monoumættet fedt: 10-20 E%

Polyumættet fedt: 5-10 E%

52-53 E%

Tilsat sukker: op til 10 E% , såfremt  blodsukkerniveauet  er tilfredsstillende. Det forudsættes, at sukkeret fordeles på dagens måltider.

Kostfibre: ca. 5 g pr. MJ (25-40 g dagligt)

Protein
Proteinindtagelsen hos patienter med diabetes uden nefropati (nyresygdom) bør følge anbefalingerne i Normalkosten. Ved type 1-diabetes og manifest nefropati bør proteinindtagelsen være i den lave ende (0,8 g/kg/dag). Ved mikroalbuminuri (dvs. let forhøjet udskillelse af proteinstoffet albumin i urinen) er der ikke holdepunkt for, at proteinbegrænsning vil gavne nyrefunktionen.

Fedt
Svarer til Normalkosten. Hvis indtagelsen af fedt overstiger 30 E%, bør det så vidt muligt være i form af umættet fedt, der blandt andet findes i raps- og olivenolie, avocado, nødder og mandler. En øget fedt indtagelse kan være relevant, fx ved underernæring.

Kulhydrat
Kulhydrat er den primære kilde til energi i en Diabetesdiæt, og der bør være fokus på mængde, fordeling og type med henblik på at sikre god kontrol af blodsukkeret. Samtidig anbefales det at give relativt vide rammer for kulhydratindtagelse og -fordeling efter patientens præferencer.

Patienter med diabetes, der behandles med insulin, kan benytte kulhydrattælling til at beregne behovet for insulin i de enkelte måltider.

Ved kulhydrattælling udregnes mængden af kulhydrater i det enkelte måltid, hvorefter insulinbehov justeres. Kulhydrattælling kan også anvendes til patienter med diabetes, der ikke får insulin, med henblik på at tilbyde en varieret kost med et stabilt kulhydratindhold i måltiderne.

Sukkerindtagelsen følger anbefalingerne i NNR 2012, hvis blodglukoseniveauet er tilfredsstillende. Sukkerholdige drikke, fx sodavand og saftevand, bør dog normalt ikke indgå, pga. det meget høje indhold af sukker i et enkelt glas. Meget store mængder sukker kan medføre stigning i blodets triglycerider. I praksis kan der derfor anvendes små mængder marmelade, honning, pålægschokolade og marinerede/syltede produkter med sukker. Man kan med fordel anvende små mængder sukker i kager og desserter, da det forbedrer konsistensen. Det forudsættes, at sukkeret fordeles på dagens måltider.

Diabetesdiæten anbefales at indeholde 25-40 g kostfibre pr. dag svarende til 5 g pr. MJ, hvilket er højere end næringsstofanbefalingerne. Det betyder i praksis, at en Diabetesdiæt har et endnu højere indhold af fibre, fuldkorn og grove grøntsager end Normalkosten.

Vitaminer og mineraler
Svarer til Normalkosten

Kunstige sødestoffer
Sødestoffer kan være energiholdige og ikke- energiholdige.

De energiholdige sødestoffer vil påvirke blodsukkeret, hvorfor kun de ikke-energiholdige sødestoffer bør anvendes. Ikke- energiholdige sødestoffer er sakkarin, cyklamat, steviol-lycosid og acesulfam-K.

Aspartam har samme energiindhold som sukker, men da aspartam er ca. 200 gange sødere end sukker, behøver man kun at bruge meget små mængder for at opnå en sød smag. Aspartam kan derfor sidestilles med de ikke-energi- holdige sødestoffer.

Sødemidlerne kan være tilsat i sodavand og saft samt købes som tabletter, drys eller pulver, der kan anvendes i fx kaffe, te, bagning, grød og desserter.

Anvendelse af tilsat fruktose frarådes, da større mængder fruktose kan øge indholdet af triglycerid i blodet. Naturligt forekommende fruktose fra frugt og grøntsager kan godt spises.

Sukkeralkoholer (for eksempel sorbitol og xylitol), der er energiholdige sødestoffer, anbefales kun i begrænsede mængder i Diabetesdiæten.

Fordeling af måltider

Måltidsfordelingen og den medicinske behandling må tilpasses hinanden. Diabetikere, der får insulin, kan benytte kulhydrattælling til at beregne behovet for insulin i de enkelte måltider.

Valg af fødevarer

Det anbefales at reducere mængden af synligt fedt.

Se Valg af fødevare til diabetes diæt

Portionsstørrelser

Se portionsstørrelser

Indholdslister

Vitaminer og mineraler
Indtagelse af Diabeteskosten medfører en tilstrækkelig indtagelse af de fleste vitaminer og mineraler. Undtagelser er vitamin D, folat og jern i visse grupper af befolkningen. 

 Se de nye opdaterede D-vitamin anbefalinger

Praktiske råd

Se Diabetesforeningen