Diabetesdiæt til ældre
Der henvises til Fagligt selskab af kliniske diætisters (FaKD) Rammeplan for ernærings- og diætbehandling af voksne med type 2-diabetes her.
Bemærk, at arbejdsgruppen bag rammeplanen har været i løbende dialog med Diabetes Nutrition Study Group (DNSG), som er en del af European Association for the Study of Diabetes (EASD), med henblik på at inddrage DNSG’s anbefalinger, men DNSG har valgt at udsætte deres arbejde til juni 2021 pga. COVID-19.
Indikation
Ordineres til ældre i primærsektoren med type 1- eller type 2-diabetes og som ikke er i ernæringsrisiko dvs. de har en Screening score = 0. Ernæringstilstanden bør følges, så der let kan gribes ind ved ændringer og behov for opsporing af ernæringsrisiko. Læs mere under opsporing.
Bemærk Der bør altid tilbydes individuel diætbehandling ved klinisk diætist. Individuel diætbehandling.
Bemærk Ældre med type 1- eller type 2-diabetes, der har en total score = 1, og der derfor ønskes en forebyggende indsats, bør tilbydes Kost til småtspisende ældre.
Bemærk Hvis ældre med type 1- eller type 2-diabetes, er i ernæringsrisiko (total score = 2) og hvor der derfor skal startes individuel ernæringsbehandling bør der tages kontakt til klinisk diætist med henblik på individuel tilrettelæggelse af kosten.
Mål for behandlingen
Formål med diabetesdiæten er at:
• medvirke til stabile blodsukkerværdier så tæt på normalværdierne som muligt
• medvirke til at normalisere blodets indhold af fedtstoffer
• forebygge eller forsinke udviklingen af diabetiske senkomplikationer
• opnå en stabil vægt forenelig med høj livskvalitet
• give individuel fleksibilitet med henblik på at fremme sund livsstil og livskvalitet.
Principper
Diabetesdiæten til ældre adskiller sig som udgangspunkt ikke fra Normalkosten. Kostens sammensætning af makronæringsstoffer er forsat vigtig, men der lægges også vægt på individuelle mål og strategier. Der skal opnås en balance mellem den metaboliske kontrol, behandlingen af risikofaktorer, og patientens velbefindende under hensyntagen til sociale og kulturelle forhold.
Formålet med diætbehandlingen er den samme for type 1- og type 2-diabetes.
Energifordeling
Ved type 1-diabetes og manifest nefropati bør proteinindtagelsen være i den lave ende (0,8 g/kg/dag). Ved mikroalbuminuri (dvs. let forhøjet udskillelse af proteinstoffet albumin i urinen) er der ikke holdepunkt for, at proteinbegrænsning vil gavne nyrefunktionen. Hvis indtagelsen af fedt overstiger 30 E%, bør det så vidt muligt være i form af umættet fedt, der blandt andet findes i raps- og olivenolie, avocado, nødder og mandler. Der bør være fokus på mængde, fordeling og type af kulhydrat med henblik på at sikre god kontrol af blodsukkeret. Sukkerindtagelsen følger anbefalingerne i NNR 2012, hvis blodglukoseniveauet er tilfredsstillende. Sukkerholdige drikke, fx sodavand og saftevand, bør dog normalt ikke indgå, pga. det meget høje indhold af sukker i et enkelt glas. Meget store mængder sukker kan medføre stigning i blodets triglycerider. I praksis kan der derfor anvendes små mængder marmelade, honning, pålægschokolade og marinerede/syltede produkter med sukker. Diabetesdiæten anbefales at indeholde 25-40 g kostfibre pr. dag svarende til 5 g pr. MJ, hvilket er højere end De nordiske næringsstof-anbefalinger. Det betyder i praksis, at en Diabetesdiæt har et endnu højere indhold af fibre, fuldkorn og grove grøntsager end Normalkosten.
Energiindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov Energi og proteinbehov.
Protein | Fedt |
Kulhydrat |
---|---|---|
15 E% Ved nefropati (nyresygdom) i den lave ende, dvs: 0,8 g/kg kropsvægt |
30 E% >30 E% skal være i form af umættet fedt Mættet fedt: mindre end 10 E% Monoumættet fedt: 10-20 E% Polyumættet fedt: 5-10 E% |
52-53 E% Tilsat sukker: op til 10 E%, såfremt blodsukkerniveauet er tilfredsstillende. Det forudsættes, at sukkeret fordeles på dagens måltider. Kostfibre: ca. 5 g pr. MJ (25-40 g dagligt) |
Fordeling af måltider
Måltidsfordelingen og den medicinske behandling må tilpasses hinanden. Personer med diabetes, der får insulin, kan benytte kulhydrattælling til at beregne behovet for insulin i de enkelte måltider.
Valg af sammensatte fødevarer
Det anbefales at reducere mængden af synligt fedt.
Dagskostforslag
Portionsstørrelser
Indholdslister
Vitaminer og mineraler
Normalkosten dækker generelt behovet for vitaminer og mineraler. Ældre over 70 år, personer med øget risiko for osteoporose og ældre på plejecentre anbefales dog et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram. Det er også vigtigt at få kalk nok. Ved at spise varieret og efter de officielle kostråd (link) - og få ca 1/4-1/2 liter mælkeprodukt om dagen dækkes anbefalingen for kalk for personer under 70 år. Ældre på plejecentre og ældre over 70 år anbefales dog at kombinere D-vitamintilskuddet med et kalciumtilskud på 800-1000 mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.
Praktiske råd
Er fagligt opdateret i 2018