Diabetesdiæt ved dyslipidæmi
Der henvises til Fagligt selskab af kliniske diætisters (FaKD) Rammeplan for ernærings- og diætbehandling af voksne med type 2-diabetes her.
Bemærk, at arbejdsgruppen bag rammeplanen har været i løbende dialog med Diabetes Nutrition Study Group (DNSG), som er en del af European Association for the Study of Diabetes (EASD), med henblik på at inddrage DNSG’s anbefalinger, men DNSG har valgt at udsætte deres arbejde til juni 2021 pga. COVID-19.
Indikation
Ordineres til personer med normalvægt/overvægt og med type 1- og type 2-diabetes med samtidig dyslipidæmi, og som ikke er i ernæringsrisiko, dvs. de har en alderskorrigeret score=0 screening.
Ernæringstilstanden bør følges, så der let kan gribes ind ved ændringer og behov for opsporing af ernæringsrisiko. Læs mere under opsporing.
Patienter der skal være indlagt længe kan med fordel tilbydes samtale med klinisk diætist med henblik på Individuel diætbehandling.
Mål for behandlingen
Diabetesdiæten skal medvirke til at sikre en tilstrækkelig energi og næringsstofindtagelse der dækker patientens behov.
Diabetesdiæten skal medvirke til at opnå stabile blodglukoseværdier igennem døgnet, indenfor eller så tæt på normalområdet som muligt, med henblik på at forebygge hhv. for højt og for lavt blodsukker.
Diabetesdiæten skal medvirke til en normalisering af blodets indhold af fedtstoffer, for dermed at forebygge eller forsinke udviklingen af diabetiske senkomplikationer.
Principper
Diabetesdiæt ved dyslipidæmi er baseret på de samme kostprincipper og kostråd som De nordiske næringsstofanbefalinger og De officielle kostråd. Diabetesdiæt intensiveres dog ved at reducere den totale fedtindtagelse (højst 30E%), tilstræbe at mængden af mættet fedt og transfedtsyrer udgør mindre end 7E% og øge mængden af vandopløselige kostfiber (fra bælgfrugter, grøntsager, rug og havre). Ved overvægt (specielt abdominal fedme) er det vigtigt at vægten reduceres.
Energiindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov Energi og proteinbehov.
| Protein | Fedt |
Sukker |
Øvrigt |
|---|---|---|---|
|
15 E% 10-20 Proteinrestriktion mellem 0,8-1,0 g pr. kg legemsvægt hos patienter med type 1 diabetes som har begyndende nyrepåvirkning og til 0,8 g pr. kg legemsvægt hos patienter med type 1 diabetes som har nyrepåvirkning reducerer progressionen af nyrepåvirkningen. |
Højst 30 E% Følgende fedtsyresammensætning anbefales:
5-10E% flerumættede fedtsyrer inkl. mindst 3E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf mindst 0,5 E% fra n-3 fedtsyrer |
55 E% 50-60 Komplekse kulhydrater bør foretrækkes. Simple kulhydrater bør begrænses. Op til 50 g tilsat sukker, dog højst 10 E%, kan dagligt indgå i diæten.* Tilsat sukker bør fordeles på dagens måltider, dvs. med højst 5 g sukker pr. måltid (fås fx gennem 2 tsk. marmelade eller 1 tsk. honning) |
Kostfibre: Mindst 5 g pr. MJ (25-40 g dagligt) Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg Væskebehovet øges ved dårlig reguleret diabetes Væskebehov |
*Bør dog begrænses yderligere ved behov for vægttab.
Fordeling af måltider
Diabetesdiæten er sammensat af 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Måltidsfordelingen og den medicinske behandling må tilpasses hinanden.
Valg af sammensatte fødevarer
Kosten bør afspejle et kostmønster med et relativt stort indhold af fuldkornsprodukter, grønsager, især grove grønsager, og fisk samt et relativt mindre indhold af fede kød- og mejeriprodukter og fedtstoffer med et højt indhold af mættet fedt (for eksempel blandingsprodukter og smør).
Kosten bør have en varieret sammensætning, hvori alle fødevaregrupper og forskellige fødevarer inden for hver gruppe indgår i de anbefalede mængder.
Portionsstørrelser
Indholdslister
Vitaminer og mineraler
Indtagelse af Normalkosten medfører en tilstrækkelig indtagelse af de fleste vitaminer og mineraler. Undtagelser er vitamin D, folat og jern i visse grupper af befolkningen.
Læs mere om D-vitamin anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, søg på D-vitamin.
Praktiske råd
Er fagligt opdateret i 2018