Dysfagidiæt (kost med modificeret konsistens)

Dysfagi diæt (kost med modificeret konsistens) gives til personer (patienter/borgere) med nedsat tygge-synkeevne (øvre dysfagi).

Madens konsistens bør være tilpasset den enkeltes funktionsevne og ernæringsbehov for at sørge for en sikker, effektiv og tilstrækkelig indtagelse af energi, protein og øvrige næringsstoffer.

Dette er vigtigt, idet denne gruppe kan have stor risiko for ernæringsproblemer.

Der kan derfor være behov for at supplere med Energi- og proteintilskud

Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens) omfatter følgende kostformer: Blød kost, Gratin kost og Cremet kost

Målgruppen for dette kapitel i Kosthåndbogen er udvidet til også at omfatte terapeutfagligt personale, fx ergoterapeuter.

Indikation

Ordineres til personer med øvre dysfagi (nedsat tygge-synkeevne).

Øvre dysfagi
Øvre dysfagi kan resultere i svær fejlernæring, fejlsynkning til lungene (aspiration), lungebetændelse og i værste fald død.

Øvre dysfagi er relateret til en lang række sygdomme og skader i nervesystemet, strukturelle/mekaniske ændringer i mund og svælg efter hoved-halskræft samt aldersbetingede forandringer i mund og svælg .

Øvre dysfagi kan optræde i forskellige grader fra let til svær dysfagi.

Kliniske tegn på øvre dysfagi kan være: Utilsigtet vægttab, hyppige feberepisoder, hosten uden for og under måltider, gentagne lungeinfektioner, ændret stemme, lang tid om at synke en mundfuld, smerter ved synkning, frygt for at synke, atypisk bevægelse af hovedet ved synkning, savlen, besværet eller rallende vejrtrækning under måltidet, rømning/hosten, kvælningsfornemmelse, spytten mad ud og opkastning under måltidet.

Nedre Dysfagi
Mave-tamsygdomme (gastroenterologiske sygdomme) kan også forårsage dysfagi, men i disse tilfælde benævnes dette som nedre dysfagi og er relateret til spiserøret.

Øvre dysfagi ses fx hos personer med:

  • Neurologiske sygdomme, fx patienter med Parkinsons eller Alzheimers sygdomme og hos patienter med amyotrofisk lateral sklerose (ALS)
  • Følger efter apopleksi (blodprop i hjernen, hjerneblødning) i form af hele og/eller halvsidige lammelser, hvor tygge- og synkemuskulaturen ikke kan kontrolleres
  • Muskeldystrofi (muskelsvind)
  • Traumatisk hjerneskade
  • Hoved-hals kræft, som kan forårsage smerter/infektioner i mund og hals, f.eks. efter stråling og operation

Eller til patienter med:

Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens) kan også ordineres til personer med dårlig tandstatus (fx manglende tænder, ømhed i mundhule, løse proteser), ses eksempelvis hos ældre (indlagte, i plejebolig og modtagere af madservice).

Kosten må individualiseres, og Kostregistrering er nødvendig i forbindelse med denne kostform.

Personens ernæringstilstand skal følges, så yderligere forværring af ernæringstilstanden kan forebygges

Der kan med fordel samarbejdes med klinisk diætist med henblik på planlægning af Individuel diætbehandling.

Bemærk: Personer i ernæringsmæssig risiko med tygge- og synkeproblemer, der er gravide eller ammer, der har anden etnisk baggrund end dansk, eller der lider af psykisk sygdom eller diætkrævende sygdom, bør henvises til klinisk diætist med henblik på en individuel tilrettelæggelse af kosten.

Mål for behandlingen

Der er mange strategier og behandlinger, som kan forbedre sikkerheden og effektiviteten af synkefunktionen samt måltidsoplevelsen hos personer med dysfagi.

En af de mest anvendte metoder til håndtering af dysfagi er at modificere konsistensen af maden i form af Blød kost, Gratin kost og Cremet kost, og at fortykke væsker (let, moderat og meget fortykket).

Der bør altid samarbejdes med ergoterapeut med dysfagikompetencer , når konsistensniveauet vurderes og fastlægges, samt hvis der er behov for justeringer.

Ergoterapeutisk intervention er rettet mod at fremme aktivitet og forhindre, begrænse og forebygge, at der opstår aktivitetsproblemer, der begrænser deltagelse i et aktivt hverdagsliv. En sikker og effektiv tygge-synkefunktion er et vigtigt ADL*-mål set i forhold til både ernæring, deltagelse i socialt samvær og livskvalitet.

* ADL (Activity of Daily Living) er Almindelig Daglig Livsførelse

Principper

Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens) følger ernæringsprincipperne for Kost til Småtspisende, dvs en kostform karakteriseret ved små, overkommelige portioner af mad med stor energitæthed, fordelt på mange måltider og med særlig vægt på mellemmåltidernes ernæringsmæssige bidrag.

Læs mere under Produktion af kost med modificeret konsistens

Det er muligt at producere modificeret kost fra bunden. Dog skal kosten proteinberiges, så der opnås sufficient næringstæthed, således at den følger Anbefalingerne for dansk institutionskost

Dette kan ses i en elektronisk dysfagi kogebog på synkevenligt.dk.

Afhængig af produktionsmetoder og produkter, der anvendes til Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens), kan der være behov for at supplere med Energi- og proteintilskud som efter behov  tilsættes et fortykningsmiddel.

Der kan være behov for at supplere med Sondeernæring og evt. Parenteral ernæring

Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til det aktuelle Energi og proteinbehov

Energiprocentfordelingen svarer til Kost til småtspisende og ser således ud:

Energiprocentfordeling for dysfagidiætVis indholdSkjul indhold
Protein Fedt Kulhydrat

18 E%

Hvis patienten har et proteinbehov, der er højere end 1,5 g pr kg kropsvægt, er energibehovet også højere.

I så fald skal kostens E% fra protein ikke øges, men kosten skal have en øget energi- og næringsstoftæthed

50 E%

Inkl. mindst 3 E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5 E% fra n-3 fedtsyrer

30-35 E%

Sukker kan indgå i den nødvendige mængde

Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt. Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diarré og forbrændinger.

Læs mere under Væskebehov

Fordeling af måltider

Dysfagi diæt er sammensat af 6-8 mindre måltider dagligt, inkl. mellemmåltider.

Mellemmåltiderne er uundværlige, når det gælder om at få personer med tygge-synke besvær til at indtage mere energi. Derfor bør mellemmåltiderne bidrage med ca. halvdelen af energien i Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens).

Mellemmåltider behøver ikke være ”måltider”, men kan med fordel bestå af energirige drikkevarer, fx sødmælk, koldskål, kakao, milkshake osv., men hvor konsistensen er tilpasset personens funktionsniveau.

Bemærk: Personer, der ikke får tilbudt de mellemmåltider, der hører med til Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens), vil kun få dække ca. halvdelen af energibehovet.

Forslag til fordelingen af den daglige energiindtagelseVis indholdSkjul indhold
Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltider
20 % 15-20 % 15-20 % 30-50 %

Praktiske råd

Se Modificeret kost i praksis

Se Maden i praksis - konsistensjusteret mad

I det følgende beskrives niveauerne af modificeret mad og drikkevarer:

Blød konsistens

Gratinkonsistens

Cremet konsistens

Thøgersen AG. Mad & måder: kogebog til dysfagi – spise- og synkebesvær, 2014. Udgivet ved eget forlag

Umodificeret konsistens (Normalkost)

  • Alle konsistenser er tilladte.
  • Ingen begrænsninger i valg af ingredienser og tilberednings metoder.
  • Normal mad består af fødevarer, der kan udgøre en risiko for fejlsynkning (aspiration).
  • Nogle fødevarer skal bides og tygges, nogle kræver at blive blødt op med spyt for effektiv dannelse af fødebollen,
  • Nogle klæber til mundhulens slimhinde, og nogle er blandede konsistenser, som kan være vanskelige at bearbejde i munden ved nedsat funktionsevne.

Normal mad består af:

  • Blandede fødevarer, der består af faste stoffer i en flydende base f.eks. klar suppe med boller.
  • Hårde fødevarer, der skal bides over f.eks. en rå gulerodsstav
  • Sprøde fødevarer, der skal bides over, men har en tendens til at smuldre f.eks. en kiks
  • Trævlede/seje fødevarer, der skal tygges godt, inden de synkes, fx en skive ananas eller en skive oksekød
  • Klæbrige fødevarer, der har en tendens til at klæbe til indersiden af munden, når de blødgøres, fx  marcipan eller et salatblad
  • Fødevarer med ydre skal, der har skind eller en ydre skal, fx et stykke rå æble med skræl, mandler og nødder. Granulerede fødevarer, der er naturligt små eller findelte f.eks. kogte løse ris, knækkede hvedekerner.