Når en kostform eller diæt er ordineret, er det første trin at vurdere patientens ernæringsbehov, dvs. energi- og proteinbehov. Energibehovet til vedligeholdelse af vægten afhænger af vægt, højde, køn, fysisk aktivitet og sygdommens påvirkning af energiforbruget. Som en hurtig hjælp giver nedenstående skema et overslag over energi- og proteinbehovet hos voksne, personer med normalvægt (vægtvedligeholdelse) samt hos personer, der skal tage på i vægt (vægtøgning). Der tages endvidere udgangspunkt i, om personen er sengeliggende eller oppegående.
Skema til vurdering af ernæringsbehov hos syge voksne
Energibehov (kJ) og proteinbehov (g)
Se skema for vejledende energibehov pr. døgn hos voksne patienter:
Kategorien sengeliggende benyttes ved beregning af energi- og proteinbehov hos patienter, der ligger i sengen hele dagen.
Energi- og proteinbehov til vægtøgning anvendes til patienter, der er i ernæringsmæssig risiko (dvs. Screening score ≥3), som ikke er stressmetabole. Læs mere om Screening.
Sådanne beregnede værdier er altid forbundet med usikkerhed, men man kan gå ud fra, at langt de fleste patienters behov vil være inden for de angivne værdier +/- 20%.
Ligeledes vil dagsmenuer med energiindhold på 7 MJ (lille portion), 9 MJ (normal portion) og 12 MJ (stor portion) kunne dække energibehovet hos de fleste patienter.
De anførte proteinbehov svarer til 18% af energibehovet og dermed til den proteinenergiprocent (E%), der anbefales i hhv. Sygehuskost og Kost til småtspisende og de kostformer og diæter, der er afledt heraf.
Se skema for anbefalet daglig proteintilførsel hos voksne pr. kg. kropsvægt pr. dag:
Ved feber øges energi- og proteinbehov som i skemaet. Mange sygdomme øger i sig selv hvilestofskiftet, men i de fleste tilfælde er stigningen beskeden svarende til ca. 10%, hvorfor der ses bort fra dette.
Ved svær overvægt (BMI ≥30) beregnes energi- og proteinbehovet ud fra patientens aktuelle vægt og aktivitetsniveau, se Skema med vejledende energibehov ovenfor.
Et mindre vægttab hos disse patienter er acceptabelt, hvis de sikres en tilstrækkelig proteinindtagelse.
Er fagligt opdateret i 2016