Energi- og proteinbehov hos syge voksne

Når en kostform eller diæt er ordineret, er det første trin at vurdere patientens ernæringsbehov, dvs. energi- og proteinbehov. Energibehovet til vedligeholdelse af vægten afhænger af vægt, højde, køn, fysisk aktivitet og sygdommens påvirkning af energiforbruget. Som en hurtig hjælp giver nedenstående skema et overslag over energi- og proteinbehovet hos voksne, normalvægtige personer (vægtvedligeholdelse) samt hos personer, der skal tage på i vægt (vægtøgning). Der tages endvidere udgangspunkt i, om personen er sengeliggende eller oppegående.

Skema til vurdering af ernæringsbehov hos syge voksne

Energibehov (kJ) og proteinbehov (g)

Se skema for vejledende energibehov pr. døgn hos voksne patienter:

Vejledende energibehov pr. døgn hos voksne patienterVis indholdSkjul indhold

Vedligeholdelse

  Sengeliggende Oppegående
Aktuelle vægt Energitrin Protein Energitrin Protein
90 kg 9.000 95 10.000 105
85 kg
80 kg 8.000 85 9.000 95
75 kg
70 kg

 

7.000

 

75

 

8.000

 

85

65 kg
60 kg
55 kg

 

6.000

 

65

7.000 75
50 kg
45 kg 6.000 65
40 kg 5.000 55
Energibehov (kJ) og proteinbehov (g)

Ved 3 dages feber:

38° 1,2 x energi ved vægtvedligeholdelse =
1,2 x protein ved vægtvedligeholdelse =
39° 1,3 x energi ved vægtvedligeholdelse =
1,3 x protein ved vægtvedligeholdelse =
40° 1,4 x energi ved vægtvedligeholdelse =
1,4 x protein ved vægtvedligeholdelse =

Ved svær overvægt (BMI>30):

Sengeliggende: Energi: aktuel vægt x 85 kJ =
Protein: aktuel vægt x 0,9 g =
Opeegående: Energi: aktuel vægt x 0,9 g =
Protein: aktuel vægt x 1,1 g =

Vægtøgning

  Sengeliggende Oppegående
Aktuelle vægt Energitrin Protein Energitrin Protein
90 kg 11.000 115

 

13.000

 

135

85 kg
80 kg 10.000 105
75 kg 11.000 115
70 kg 9.000 95
65 kg 10.000 105
60 kg

 

8.000

 

85

55 kg 9.000 95
50 kg
45 kg 7.000 75 8.000 85
40 kg
Energibehov (kJ) og proteinbehov (g)

Kategorien sengeliggende benyttes ved beregning af energi- og proteinbehov hos patienter, der ligger i sengen hele dagen.

Energi- og proteinbehov til vægtøgning anvendes til patienter, der er i ernæringsmæssig risiko (dvs. Screening score ≥3), som ikke er stressmetabole. Læs mere om Screening.

Sådanne beregnede værdier er altid forbundet med usikkerhed, men man kan gå ud fra, at langt de fleste patienters behov vil være inden for de angivne værdier +/- 20%.

Ligeledes vil dagsmenuer med energiindhold på 7 MJ (lille portion), 9 MJ (normal portion) og 12 MJ (stor portion) kunne dække energibehovet hos de fleste patienter.

De anførte proteinbehov svarer til 18% af energibehovet og dermed til den proteinenergiprocent (E%), der anbefales i hhv. Sygehuskost og Kost til småtspisende og de kostformer og diæter, der er afledt heraf.
 

Se skema for anbefalet daglig proteintilførsel hos voksne pr. kg. kropsvægt pr. dag:

Anbefalet daglig proteintilførselVis indholdSkjul indhold

Anbefalet daglig proteintilførsel hos voksne pr. kg kropsvægt pr. dag

Ikke stress-metabole patienter 1,0-1,1 g
Underernærede kronisk syge 1,0-1,5 g
Svær akut sygdom (stress-metabole) 1,3-1,8 g
Genopbygning efter sygdom 1,2-1,5 g

Ved feber øges energi- og proteinbehov som i skemaet. Mange sygdomme øger i sig selv hvilestofskiftet, men i de fleste tilfælde er stigningen beskeden svarende til ca. 10%, hvorfor der ses bort fra dette.

Ved svær overvægt (BMI ≥30) beregnes energi- og proteinbehovet ud fra patientens aktuelle vægt og aktivitetsniveau, se Screening.

Et mindre vægttab hos disse patienter er acceptabelt, hvis de sikres en tilstrækkelig proteinindtagelse.