Ernæringstilskud og ernæringspræparater til syge børn og unge

Indikation

Ordineres til børn og unge, der har behov for at øge energi- (og protein-) indtagelsen, eller som ikke selv kan spise/drikke

Det gælder både for børn og unge i medicinsk og kirurgisk behandling samt multitraumatiserede børn og unge. Desuden kan sondeernæring være relevant i specielle tilfælde, hvor årsagen til det manglende indtag er mere psykisk betinget.

Når der er indikation for at anvende ernæringstilskud, medicinske ernæringsdrikke og/eller sondeernæring, skal der startes hurtigst muligt.

Mål for behandlingen

Ernæringstilskud og ernæringspræparater skal medvirke til at genoprette eller opretholde ernæringstilstanden, således at underernæring undgås/behandles, eller forsat vækst sikres.

Principper

Til børn under 1 år anbefales mors egen mælk, mælk fra mælkebank eller almindelig modermælkserstatning (MME). Energiindholdet er ca. 280 kJ pr. 100 ml, og proteinindholdet i MME ca. 1,5 g pr. 100 ml. Desuden beriget modermælk, MME eller industrielt fremstillet sondeernæring beregnet til spædbørn.

Over 1 års-alderen bruges ernæringspræparater specielt beregnet til børn.

Der findes to typer:

Standardprodukter, som er beregnet til personer, der ikke har behov for en speciel diæt, men på grund af sygdom eller alvorlig svækkelse ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer og derfor må have sondekost eller drikkeklare produkter.

Specialprodukter som er beregnet til personer, hvis sygdom kræver en speciel diæt. Der kan fx være tale om personer, som på grund af sygdom har behov for et særlig sammensat produkt, eller som har en medfødt stofskiftesygdom som PKU (Phenylketonuri).

Standardprodukter bør som udgangspunkt indeholde alle næringsstoffer i balanceret mængde.

Den væsentligste forskel sammenlignet med produkter til voksne er det lavere proteinindhold, typisk 9-10 E%.

Se mere på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside for Standardpræparater og Specialpræparater

Ernæringstilskud med et højt proteinindhold (14-20 E%) bør som standard ikke gives til børn.

Fordeling af måltider

Måltidsfordelingen afhænger af valg af administrationsmåde.

Ved kontinuerlig indgift gives sondeernæringen dråbevis, konstant over flere timer (10-20 timer, evt. 24 timer). Dette foretrækkes til personer, der ikke har fået mad i et stykke tid ved opstart– fx patienter med over 10 % nyligt vægttab. Desuden ved dårlig ventrikeltømning.

Hos bevidsthedssvækkede patienter er der stor risiko for, at sondeernæringen kan ende i lungerne (aspiration). Risiko for aspiration kan nedsættes ved at sikre sondens korrekte placering (flere gange i døgnet), at elevere hovedgærdet 30-45° under indgift, at undlade natlig sondeernæring og at observere svækkede patienter hyppigt.

Ved intervalindgift gives sondeernæringen i portioner via janetsprøjte eller evt. vha. klemskruen på ernæringssættet. Den beregnede dagsdosis fordeles på 6-8 måltider. Dette foretrækkes til personer, hvis mave-tarm kanal er velfungerende og som kan tolerere den beregnede portionsmængde. Personer der er startet med kontinuerlig indgift og tåler dette, kan ofte gradvis overgå til intervalindgift.

Indholdslister

De forskellige ernæringsfirmaer har hjemmesider, hvor der er oplysninger om indholdet af energi og næringsstoffer.

Vitaminer og mineraler

Hvis sondeernæringen gives i tilstrækkelig mængde til, at personens energibehov er dækket, vil behovet for vitaminer og mineraler formodentlig også blive dækket. Ved lavt energibehov skal man være opmærksom på dækning og evt. supplere med vitamin/mineraltablet.

Enkelte patienter kan have særlige behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.

Praktiske råd

Mange børn (og unge) kan ikke lide smagen af de industrielt fremstillede ernæringstilskud. Et alternativ er selv at lave tilskudsdrikke som fx »milkshake« af forskellige mælkeprodukter, pasteuriserede æg, is og frugt. Proteinindholdet i disse drikke bør ikke ligge over 12 E%.

De forskellige ernæringsfirmaer har udgivet materialer med praktiske råd.

Tilskud til ernæringspræparater

Børn og unge, der efter udskrivelsen fortsat har brug for medicinske ernæringsdrikke og sondeernæring, kan i de fleste tilfælde få tilskud fra Den offentlige Sygesikring.

Se mere på oversigten over tilskudsberettigede ernæringspræparater

 


Litteratur og links


Hessov I. Klinisk ernæring. Munksgård Danmark 2011.

Lægemiddelstyrelsen

Er fagligt opdateret i 2023