Ernæringsvurderingsskema til ældre

Ernæringsvurderingsskema (EVS) til ældre er beregnet til brug for plejepersonalet i hjemmepleje, i plejebolig og ved forebyggende hjemmebesøg.

EVS skal hjælpe med at afklare, om en ældre har gavn af en ernæringsindsats for at opnå en forbedret funktionsevne. Det sker ud fra en vurdering af spisevaner (herunder om der levnes på tallerkenen), uplanlagt vægttab og forekomst af forskellige ernæringsmæssige risikofaktorer (behov for hjælp til at spise, tygge- og synkeproblemer og akut sygdom).

Ved at udfylde skemaet sammen med den ældre kan man gennem et simpelt pointsystem finde ud af, om den ældre er i en af de følgende kategorier:

• Uden for ernæringsmæssig risiko (0 point)

• I risiko for dårlig ernæringstilstand (1 point)

• Har gavn af ernæringsindsats (2 points).

Hvis man ikke kan indhente informationer om den ældres vægtudvikling, spisevaner og risikofaktorer, skal man automatisk give 2 points.

Ernæringsskema til ældre