Ernæringstilskud og sondeernæring til syge børn og unge
Indikation
Ordineres til børn og unge, der har behov for at øge energi- (og protein-) indtagelsen, eller som ikke selv kan spise/drikke
Det gælder både for børn og unge i medicinsk og kirurgisk behandling samt multitraumatiserede børn og unge. Desuden kan sondeernæring være relevant i specielle tilfælde, hvor årsagen til det manglende indtag er mere psykisk betinget.
Når der er indikation for at anvende ernæringstilskud og/eller sondeernæring, skal der startes hurtigst muligt.
Mål for behandlingen
Ernæringstilskud og sondeernæring skal medvirke til at genoprette eller opretholde ernæringstilstanden, således at underernæring undgås/behandles, eller forsat vækst sikres.
Principper
Til børn under 1 år anbefales mors egen mælk, mælk fra mælkebank eller almindelig modermælkserstatning (MME). Energiindholdet er ca. 280 kJ pr. 100 ml, og proteinindholdet i MME ca. 1,5 g pr. 100 ml. Desuden beriget modermælk, MME eller industrielt fremstillet sondeernæring beregnet til spædbørn.
Over 1 års-alderen bruges industrielt fremstillede ernæringstilskud og sondeernæringsprodukter specielt beregnet til børn.
Der findes to typer:
Standardprodukter, som er beregnet til personer, der ikke har behov for en speciel diæt, men på grund af sygdom eller alvorlig svækkelse ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer og derfor må have sondekost eller drikkeklare produkter.
Specialprodukter som er beregnet til personer, hvis sygdom kræver en speciel diæt. Der kan fx være tale om personer, som på grund af sygdom har behov for et særlig sammensat produkt, eller som har en medfødt stofskiftesygdom som PKU (Phenylketonuri).
Standardprodukter bør som udgangspunkt indeholde alle næringsstoffer i balanceret mængde.
Den væsentligste forskel sammenlignet med produkter til voksne er det lavere proteinindhold, typisk 9-10 E%.
Der findes produkter med et højt energiindhold dvs. 500-630 kJ pr. 100 ml, som det ofte er nødvendigt at bruge, idet mange børn ikke kan indtage det store volumen, der ellers vil være nødvendigt.
I nogle produkter består proteindelen af spaltede proteiner (peptider). Disse produkter kan bruges ved mælkeallergi (særlig godkendelse af produktet) og ved visse tarmlidelser med problemer med absorption af næringsstoffer.
Desuden findes der produkter, hvor en del af fedtet er erstattet med MCT (fedtstoffer med en kortere længde end andre fedtstoffer) til brug ved problemer med absorption af fedt fra tarmen.
Ernæringstilskud med et højt proteinindhold (14-20 E%) bør som standard ikke gives til børn.
Fordeling af måltider
Måltidsfordelingen afhænger af valg af administrationsmåde.
Ved kontinuerlig indgift gives sondeernæringen dråbevis, konstant over flere timer (10-20 timer, evt. 24 timer). Dette foretrækkes til personer, der ikke har fået mad i et stykke tid ved opstart– fx patienter med over 10 % nyligt vægttab. Desuden ved dårlig ventrikeltømning.
Hos bevidsthedssvækkede patienter er der stor risiko for, at sondeernæringen kan ende i lungerne (aspiration). Risiko for aspiration kan nedsættes ved at sikre sondens korrekte placering (flere gange i døgnet), at elevere hovedgærdet 30-45° under indgift, at undlade natlig sondeernæring og at observere svækkede patienter hyppigt.
Ved intervalindgift gives ernæringen i portioner via jeanetsprøjte eller evt. vha. klemskruen på ernæringssættet. Den beregnede dagsdosis fordeles på 6-8 måltider. Dette foretrækkes til personer, hvis mave-tarm kanal er velfungerende og som kan tolerere den beregnede portionsmængde. Personer der er startet med kontinuerlig indgift og tåler dette, kan ofte gradvis overgå til intervalindgift.
Indholdslister
De forskellige ernæringsfirmaer har hjemmesider, hvor der er oplysninger om indholdet af energi og næringsstoffer.
Vitaminer og mineraler
Hvis sondeernæringen gives i tilstrækkelig mængde til, at personens energibehov er dækket, vil behovet for vitaminer og mineraler formodentlig også blive dækket. Ved lavt energibehov skal man være opmærksom på dækning og evt. supplere med vitamin/mineraltablet.
Enkelte patienter kan have særlige behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.
Praktiske råd
Mange børn (og unge) kan ikke lide smagen af de industrielt fremstillede ernæringstilskud. Et alternativ er selv at lave tilskudsdrikke som fx »milkshake« af forskellige mælkeprodukter, pasteuriserede æg, is og frugt. Proteinindholdet i disse drikke bør ikke ligge over 12 E%.
De forskellige ernæringsfirmaer har udgivet materialer med praktiske råd.
Tilskud fra Sygesikringen
Børn og unge, der efter udskrivelsen fortsat har brug for industrielt fremstillede ernæringstilskud og sondeernæring, kan i de fleste tilfælde få tilskud fra Den offentlige Sygesikring.
Det er ikke alle industrielt fremstillede produkter der er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at få støtte. Der findes en oversigt over de tilskudsberettigede produkter.
Er fagligt opdateret i 2022