Fedt og kolesterolmodificeret diæt (Sygehuskost)
Det beror på et klinisk skøn, om hensynet til den aktuelle underernæring (dvs. ordination af Sygehuskost eller Kost til småtspisende) eller den vanlige diæt til disse patienter skal vægtes højest. Hvis patienten er i ernæringsrisiko, vil underernæring normalt blive vægtet højest − også hos patienter med overvægt.
Fedt- og kolesterolmodificeret Sygehuskost tager udgangspunkt i Sygehuskostens anbefalinger.
Dog anbefales det, at indtagelsen af fedt over 30 E% så vidt muligt er umættet fedt.
Læs mere i Anbefalinger for den danske institutionskost
Indikation
Kan ordineres til patienter med hjerte-kar-sygdom, som har en nedsat kostindtagelse på indlæggelsestidspunktet eller har risiko for at få en nedsat indtagelse under indlæggelsen.
Patientens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved ernæringsrisiko.
Der kan med fordel samarbejdes med klinisk diætist med henblik på planlægning af en Individuel ernæringsbehandling
Bemærk at hvis patienter med hjerte-kar-sygdom mv. har en Screening score ≥3, bør der tages kontakt til klinisk diætist med henblik på en individuel tilrettelæggelse af kosten.
Mål for behandlingen
Sygehuskosten skal medvirke til at genoprette eller opretholde patientens ernæringstilstand således at underernæring undgås.
Principper
Sygehuskosten har et højere indhold af fedt og protein og dermed et lavere indhold af kulhydrat og kostfibre end Normalkostens anbefalinger.
Da patienterne ofte har nedsat appetit, er det nødvendigt at indtage mere energi og protein i en mindre mængde mad, med henblik på at sikre en tilstrækkelig protein- og energiindtagelse.
Sygehuskosten er således ikke et forbillede for raskes kostvaner.
Madens konsistens kan have stor betydning, hvis patienten er svækket eller af anden grund ikke er i stand til at spise fast føde. Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens) kan da være en løsning.
Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov. Læs mere under Energi og proteinbehov.
Energiprocentfordeling for planlægning af Sygehuskost ser således ud:
Protein | Fedt | Kulhydrat |
---|---|---|
18 E% Hvis patienten har et proteinbehov, der er højere end 1,5 g pr kg kropsvægt, er energibehovet også højere. I så fald skal kostens E% fra protein ikke øges, men kosten skal have en øget energi- og næringsstoftæthed |
40 E% Inkl. mindst 3 E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5 E% fra n-3 fedtsyrer |
42 E% Sukker kan indgå i den nødvendige mængde Kostfibre: Højst 2 g pr. MJ (15-20 g dagligt), hvilket svarer til ca. 2/3 af indholdet i Normalkosten. Der kan evt. suppleres med kostfibertilskud, fx hvedeklid eller loppefrøskaller |
Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt. Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diarré og forbrændinger.
Læs mere under Væskebehov
Fordeling af måltider
Sygehuskosten er sammensat af 3 hovedmåltider og 2-3 Mellemmåltider.
Fordelingen af den daglige energiindtagelse:
Morgenmad | Frokost | Aftensmad | Mellemmåltider |
---|---|---|---|
20-25 % | 20-25 % | 25-30 % | 15-30 % |
Valg af fødevarer
Generelt bør kosten have et højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet og et højt indhold af æg, kød, fisk, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet. Hvor det er praktisk og kulinarisk muligt, foretrækkes umættet fedt fremfor mættet fedt.
Se skema for Valg af fødevarer
Dagskostforslag
Det kan være nødvendigt med en individuel vurdering, såfremt der skal afviges fra Dagskostforslag til Sygehuskost.
Portionsstørrelser
Ombytningslister
Ombytningslisten kan bruges som redskab, når mellemmåltider fra Dagskostforslag skal skiftes ud med andre retter eller drikkevarer.
Den er desuden ment som inspiration til at variere tilbuddene til mellemmåltiderne.
Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold.
Vitaminer og mineraler
Det anbefales, at Sygehuskosten suppleres med en vitamin- og mineraltablet dagligt. Enkelte patienter kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.
Er fagligt opdateret i 2016