Individuel ernæringsterapi, ældre

Indikation

Ordineres til ældre i primærsektoren (i plejebolig og modtagere af madservice) i ernæringsmæssig risiko, dvs. de har en Screening score = 2 vurderet vha. EVS.

Individuel ernæringsterapi består af en række delelementer. Identifikation af ældre i ernæringsmæssig risiko, udarbejdelse af individuel behandlingsplan, plan for monitorering af kostindtagelse og vægt samt dokumentation (journalisering).

Der kan med fordel samarbejdes med klinisk diætist.

Bemærk: Hvis ældre er i ernæringsmæssig risiko og også lider af tygge- og synkeproblemer eller diætkrævende sygdom, eller hvis ernæringstilstanden forværres, bør der altid samarbejdes med klinisk diætist ved diætbehandlingen.

Bemærk: Der bør være fokus på de Ernæringsmæssige risikofaktorer

Mål for behandlingen

Den individuelle ernæringsterapi skal medvirke til at genoprette eller opretholde den ældres ernæringstilstand, således at underernæring undgås/behandles.

Principper

Baseret på oplysninger om den ældres nuværende kostindtagelse (ud fra kostanamnese og kostregistrering), ernæringstilstand, diagnose, ernæringsmæssige risikofaktorer m.m. opstilles en individuel behandlingsplan.

Behandlingsplanen består af målsætningen for diætbehandlingen, skøn over ernæringsbehov, stillingtagen til kostform samt monitorering af kostindtagelse og vægtudvikling.

Energi - og proteinindholdet i kosten skal svare til den ældres aktuelle ernæringsbehov, se Energi- og proteinbehov.

Mht. energi- og proteinindholdet i kosten tages der udgangspunkt i Kost til småtspisende.

Det vigtigste er at opnå en kostsammensætning, der sikrer, at den ældre får dækket sit energibehov frem for at tilstræbe en specifik energiprocentfordeling.

Energi- og proteintilskud vil have en væsentlig plads ved individuel diætbehandling hos ældre. Endvidere vil der kunne blive behov for at supplere med Sondeernæring

Parenteral ernæring vil kun yderst sjældent blive tilbudt.

Kostregistrering er nødvendig, som en del af den individuelle diætbehandling. Kostindtagelsen behøver ikke at blive udregnet nøjagtig m.h.t. energi og protein (som ved Individuel ernæringsterapi ved klinisk diætist). Blot skønnes der, om den ældre indtager under ¼, under ½ eller under ¾ af sit behov. Dvs. at der dagligt skal foretages en vurdering af Energi- og proteinbehov.

Dagskostforslag udarbejdet af køkkenet kan være en god hjælp hertil.

Den ældres ernæringstilstand skal følges med henblik på monitorering, evaluering, justering af den iværksatte ernæringsterapiplan samt dokumentation, se Kostregistrering og Monitorering.

Valg af fødevarer

Der tages udgangspunkt i den ældres nuværende kostvaner.

Generelt bør kosten have et meget højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet. Desuden et højt indhold af æg, kød, fisk, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet.

Dagskostforslag

Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres

Portionsstørrelser

Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres

Indholdslister

Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres

Vitaminer og mineraler

Det anbefales, at der suppleres med en  vitamin- og mineraltablet dagligt.

Enkelte patienter kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.

Praktiske råd

Det er særdeles vigtigt at medinddrage den ældre i hele behandlingsforløbet, idet det har vist sig at fremme kostindtagelsen. Informationen kan indeholde oplysninger om begrundelsen for diætbehandlingen, resultaterne af de indledende undersøgelser, indholdet af diætplanen, den planlagte monitorering (vejning, kostregistrering m.m.), forløbet af diætbehandlingen og eventuel justering i behandlingen.

Samme information gives til personalet og eventuelt pårørende.