Individuel ernæringsbehandling, ældre
Indikation
Kan med fordel ordineres til ældre i primærsektoren der er vurderet som værende i ernæringsrisiko, og som har gavn af en tværfaglig ernæringsbehandling.
Læs mere under opsporing af ældre i ernæringsrisiko.
Individuel ernæringsbehandling er en del af den samlede behandling af ernæringsrisiko, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning bilag IV.
Der kan med fordel samarbejdes med klinisk diætist.
Bemærk: Hvis ældre er i ernæringsrisiko og samtidig lider af tygge- og synkeproblemer eller diætkrævende sygdom, eller hvis ernæringstilstanden forværres, bør der altid samarbejdes med klinisk diætist.
Bemærk: Der bør være fokus på ernæringsrisiko og underernæring.
Bemærk: Hvis ældre er i ernæringsrisiko og også lider af tygge- og synkeproblemer eller diætkrævende sygdom, eller hvis ernæringstilstanden forværres, bør der altid samarbejdes med klinisk diætist ved diætbehandlingen.
Bemærk: Der bør være fokus på ernæringsrisiko og underernæring
Mål for behandlingen
Den individuelle ernæringsbehandling skal medvirke til at genoprette eller opretholde den ældres ernæringstilstand, således at underernæring undgås/behandles.
Principper
Baseret på oplysninger om den ældres nuværende kostindtagelse (ud fra kostanamnese og kostregistrering), ernæringstilstand, diagnose, ernæringsrisikofaktorer m.m. opstilles en individuel behandlingsplan.
Behandlingsplanen består af målsætningen for diætbehandlingen, skøn over ernæringsbehov, stillingtagen til kostform samt monitorering af kostindtagelse og vægtudvikling.
Energi - og proteinindholdet i kosten skal svare til den ældres aktuelle ernæringsbehov, se Energi- og proteinbehov.
Mht. energi- og proteinindholdet i kosten tages der udgangspunkt i Kost til småtspisende.
Det vigtigste er at opnå en kostsammensætning, der sikrer, at den ældre får dækket sit energibehov frem for at tilstræbe en specifik energiprocentfordeling.
Energi- og proteintilskud vil have en væsentlig plads ved individuel diætbehandling hos ældre. Endvidere vil der kunne blive behov for at supplere med Sondeernæring.
Parenteral ernæring vil kun yderst sjældent blive tilbudt.
Kostregistrering er nødvendig, som en del af den individuelle diætbehandling. Kostindtagelsen behøver ikke at blive udregnet nøjagtig m.h.t. energi og protein (som ved Individuel ernæringsbehandling ved klinisk diætist). Blot skønnes der, om den ældre indtager under ¼, under ½ eller under ¾ af sit behov. Dvs. at der dagligt skal foretages en vurdering af Energi- og proteinbehov.
Dagskostforslag udarbejdet af køkkenet kan være en god hjælp hertil.
Den ældres ernæringstilstand skal følges med henblik på monitorering, evaluering, justering af den iværksatte ernæringsbehandlingsplan samt dokumentation, se Kostregistrering og Monitorering.
Valg af fødevarer
Der tages udgangspunkt i den ældres nuværende kostvaner.
Generelt bør kosten have et meget højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet. Desuden et højt indhold af æg, kød, fisk, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet.
Dagskostforslag
Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres
Portionsstørrelser
Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres
Indholdslister
Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres
Vitaminer og mineraler
Det anbefales, at der suppleres med en vitamin- og mineraltablet dagligt.
Enkelte patienter kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.
Praktiske råd
Det er særdeles vigtigt at medinddrage den ældre i hele behandlingsforløbet, idet det har vist sig at fremme kostindtagelsen. Informationen kan indeholde oplysninger om begrundelsen for diætbehandlingen, resultaterne af de indledende undersøgelser, indholdet af diætplanen, den planlagte monitorering (vejning, kostregistrering m.m.), forløbet af diætbehandlingen og eventuel justering i behandlingen.
Samme information gives til personalet og eventuelt pårørende.
Er fagligt opdateret i 2022