Kostregistrering
Det er afgørende at monitorere kostindtagelse og vægt hos personer i Individuel ernæringsbehandling, således at den samlede ernæringsindsats kan dokumenteres og justeres.
Der er som oftest ikke er nogen umiddelbar synlig klinisk effekt, som kan anvendes til at monitorere virkningen af ernæringsbehandlingen.
Ofte vil betydende vægtøgning/-vægttab først kunne afsløres efter længere tids forløb.
Der bør derfor lægges langt større vægt på resultatet af kostregistreringen end på en enkelt vejning.
Allerede efter få dages kostregistrering vil man kunne vurdere, om kostindtagelsen er tilstrækkelig til, at vægten øges, når resultaterne sammenholdes med vurderingen af energibehovet, se Energi- og proteinbehov.
Kostregistreringsskemaet udfyldes så nøjagtigt som muligt, da indholdet skal beregnes og danne grundlag for en vurdering. Alt hvad der spises og drikkes, skal derfor skrives på kostregistreringsskemaet i så præcise mængder som muligt.
For at få et billede af en persons indtagelse er det nødvendigt med minimum 3 dages kostregistrering.
Kostregistrering anvendes af plejepersonalet til at give en skønsmæssig vurdering af indtagelsen, samt om der eventuelt skal rettes henvendelse til en klinisk diætist.
Hvis en nøjagtig vurdering af kost- og væskeindtagelsen er påkrævet, fx i forbindelse med Individuel ernæringsbehandling, bør indtagelsen vurderes i samarbejde med en klinisk diætist.
Kostregistrering anvendes af plejepersonalet til at give en skønsmæssig vurdering af indtagelsen, samt om der eventuelt skal rettes henvendelse til en klinisk diætist.
Det viste kostregistreringsskema er tænkt som et eksempel, idet hvert køkken kan indføre deres egne energi- og proteinindhold i de forskellige fødevarer:
Praktiske råd
Til brug for kostregistrering vil det være en hjælp at tage udgangspunkt i standard dagskostforlag udarbejdet af køkkenet svarende til hvert af de energitrin, der anvendes.
Drikkevarer defineres som væske, der drikkes af glas, kop, krus og flasker, svarende til vand, mælk, kaffe, te, sodavand, saft, juice og alkohol. Ligeledes foreslås, at drikkeyoghurt, drikkekoldskål, energi- og proteintilskud og drikkebouillon (tynd suppe uden fyld) henregnes under drikkevarer.
Flydende fødevarer, der spises med ske, for eksempel syrnede mælkeprodukter, koldskål og supper med konsistens og fyld henregnes under madvarer.
Kaffe, te og vandige alkoholiske drikke (øl og vin) inden for genstandsgrænserne kan godt tælle med i væskeregnskabet, da effekten på hydreringsstatus er beskeden.
Bemærk: Mange patienter og ældre borgere vil kunne foretage hele eller dele af kostregistreringen selv.
Fagligt opdateret i 2016