Lakto-ovo-vegetarisk Sygehuskost

Lakto-ovo-vegetarer spiser vegetabilier samt mælkeprodukter og æg. Med henblik på at sikre en tilstrækkelig energi- og næringsstofindtagelse, der dækker vegetarens behov, bør Lakto-ovo-vegetarisk Sygehuskost tage udgangspunkt i anbefalingerne for Sygehuskost.

Endvidere bør anbefalingerne for Sygehuskost følges mht. mål for behandlingen, fordeling af måltider og principper med den undtagelse, at kosten skal være baseret på vegetabilske levnedsmidler og at den desuden indeholder mælkeprodukter, ost og æg.

Indikation

Ordineres til patienter, der ønsker at leve vegetarisk, og som har en nedsat kostindtagelse på indlæggelsestidspunktet eller har risiko for at få en nedsat indtagelse under indlæggelsen.

Patientens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved ernæringsmæssig risiko.

Læs mere under Screening

Mål for behandlingen

Lakto-ovo-vegetarisk Sygehuskost skal medvirke til at genoprette eller opretholde patientens ernæringstilstand således, at underernæring undgås.

Principper

Lakto-ovo-vegetarisk Sygehuskost er baseret på vegetabilske levnedsmidler, mælkeprodukter, ost og æg. Lakto-ovo-vegetarisk Sygehuskost har et højere indhold af fedt og protein og dermed et lavere indhold af kulhydrat og kostfibre end Lakto-ovo-vegetarisk Normalkost.

Da patienterne ofte har nedsat appetit, er det nødvendigt at indtage mere energi og protein i en mindre mængde mad, med henblik på at sikre en tilstrækkelig protein- og energiindtagelse.

Sygehuskosten har et højere indhold af fedt og protein og dermed et lavere indhold af kulhydrat og kostfibre end i anbefalingerne for Normalkosten.

Lakto-ovo-vegetarisk Sygehuskost er således ikke et forbillede for raskes kostvaner.

Madens konsistens kan have stor betydning, hvis patienten er svækket eller af anden grund ikke er i stand til at spise fast føde. Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens) kan da være en løsning.

Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov. Læs mere under Energi- og proteinbehov

Energiprocentfordelingen svarer til Sygehuskost og ser således ud:

Energiprocentfordelingen for SygehuskostVis indholdSkjul indhold
Protein Fedt Kulhydrat

18 E%

Hvis patienten har et proteinbehov, der er højere end 1,5 g pr kg kropsvægt, er energibehovet også højere

40 E%

Inkl. mindst 3 E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5 E% fra n-3 fedtsyrer

42 E%

Sukker kan indgå i den nødvendige mængde.

Kostfibre: Højst 2 g pr. MJ (15-20 g dagligt), hvilket svarer til ca. 2/3 af indholdet i Normalkosten.

Der kan evt. suppleres med kostfibertilskud, fx hvedeklid eller loppefrøskaller

Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt. Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diarré og forbrændinger.

Læs mere under Væskebehov

Fordeling af måltider

Vegetarisk Sygehuskost er sammensat af 3 hovedmåltider og 2-3 Mellemmåltider.

Forslag til fordeling af daglig energiindtagelseVis indholdSkjul indhold
Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltider
20-25 % 20-25 % 25-30 % 15-30 %

Valg af fødevarer

Kød, fisk, fjerkræ og indmad udelukkes, mens æg, mælkeprodukter og ost indgår.

Se skema for Valg af fødevarer

Æg
Nogle vegetarer indtager æg i sin direkte form som kogt æg, omelet eller æggekage, andre kan acceptere, at det indgår i postejer, brød, kager og desserter. I grønsagsfrikadeller og -postejer kan mælk, rasp eller havregryn binde retten sammen. Der findes æg-erstatnings- midler på det danske marked.

Mælk
Ikke alle vegetarer indtager mælk i direkte form, men kan godt acceptere, at det indgår i en ret. Sojamælk med neutral smag kan erstatte almindelig mælk i supper, brød, sovs m.m. De færreste vegetarer drikker et glas koldt sojamælk i samme forstand som almindelig mælk. Kalciumberiget sojamælk med sød vaniljesmag kan benyttes til grød og kager.

Ost
Undgå ost, som indeholder animalsk osteløbe.

Se boks med Forslag til vegetar- og veganermad

Kosten bør repræsentere en bred variation af de forskellige levnedsmiddelgrupper.

Tilsætningsstoffer af animalsk oprindelse
En række fødevarer kan ikke indgå i vegetar- eller Veganerkost, fordi de indeholder produkter baseret på svinekød herunder gelatine eller tilsætningsstoffer, for eksempel fedtbaserede emulgatorer.

Tilsætningsstoffer, der kan være af animalsk oprindelse, findes blandt andet i mælkedesserter, margarine, is og brød, fiskesovs, husblas, slik med gelatine, bouillon med kraft fra fjerkræ, fisk og dyr samt oste med animalsk osteløbe. De fleste danske oste indeholder dog ikke animalsk osteløbe, og udviklingen går mod primært at anvende vegetabilsk/mikrobiel løbe. Ved tvivlstilfælde kan mejeriet kontaktes.

De tilsætningsstoffer der skal undgås har følgende numre: E120, E304, E422, E431-E436, E445, E470-E477, E479b, E481-E483, E491-E495 og E570.

Portionsstørrelser

Se portionsstørrelser

Ombytningslister

Ombytningslisten kan bruges som redskab, når mellemmåltider fra Dagskostforslag skal skiftes ud med andre retter eller drikkevarer.

Den er desuden ment som inspiration til at variere tilbuddene til mellemmåltiderne.

Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken, at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold.

Ombytningsliste

Vitaminer og mineraler

Det anbefales, at Sygehuskosten suppleres med en vitamin- og mineraltablet dagligt.

Praktiske råd

Vigtige D-vitaminkilder: Mælk, ost og æg

Vigtige B12-vitaminkilder: Mælk, ost og æg

Vigtige zinkkilder: Mælk, æg, kornprodukter, bælgfrugter, og nødder.