Monitorering

Det er afgørende at monitorere kostindtagelse og vægt, således at ernæringsindsatsen kan dokumenteres, idet der som regel ikke er nogen umiddelbar synlig klinisk effekt, som kan anvendes til at monitorere virkningen af individuel ernæringsterapi.

Ofte vil betydende vægtøgning/vægttab først kunne afsløres efter længere tids forløb. Der bør derfor lægges langt større vægt på resultatet af kostregistreringen end på en enkelt vejning. Allerede efter få dage vil kostregistreringen kunne vise, om kostindtagelsen er tilstrækkelig til at vægten øges.

Inden Individuel ernæringsterapi iværksættes, skal målet med behandlingen være klart. Det vil sige, er målet at:

  • Vedligeholde personens ernæringstilstand

eller

  • Forbedre personens ernæringstilstand

Uanset hvad målet for den Individuelle ernæringsterapi er, vil opfølgningen være den samme.

Følgende indikatorer skal fremgå i den enkeltes journal:

  • Højde, vægt, BMI
  • Beregnet ernæringsbehov (energi- og proteinbehov)
  • Aktuel energiindtagelse
  • Energi- og proteinbalance (indtagelse af energi og protein i forhold til et beregnet behov)
  • Væskebalance (herunder tegn til ødemer)

For patienter i ernæringsmæssig risiko, dvs. med en (forventet) Screening score ≥3 foretages daglig Kostregistrering, og patienterne vejes 3 gange ugentlig. Resultaterne kan samles i et monitoreringsskema.

Ugens score (se Sekundær screening)

For ældre i ernæringsmæssig risiko bedømt med EVS dvs. med en total score ≥ 2, foretages daglige kostregistreringer, og den ældre vejes 1 gang ugentligt.

Kostindtagelsen behøver ikke at blive udregnet nøjagtigt mht. energi og protein (som ved Individuel ernæringsterapi ved klinisk diætist). Blot skønnes det, om den ældre indtager under ¼, under ½ eller under ¾ af sit behov. Dvs. at der dagligt skal foretages en vurdering af behovet for energi og protein, se Energi- og proteinbehov.

Dagskostforslag udarbejdet af køkkenet kan være en god hjælp hertil.

Resultaterne kan ligeledes samles i et monitoreringsskema som foroven.