Normalkost til ældre
Raske ældre med normal appetit anbefales at spise efter anbefalingerne for Normalkost og at følge De officielle kostråd og Råd om mad og drikke, når du er over 65 år.
Normalkosten skal medvirke til at sikre en tilstrækkelig energi- og næringsstofindtagelse, der dækker den ældres behov .
Energibehovet falder dog med alderen som følge af den ændrede kropssammensætning og et nedsat fysisk aktivitetsniveau.
Behovet for vitaminer og mineraler mindskes imidlertid ikke tilsvarende med alderen, mens behovet for protein er lidt større. Anbefalingerne for næringsstoffer skal derfor opfyldes gennem en mindre fødeindtagelse, hvilket stiller krav om en højere næringsstoftæthed end i Normalkosten og med særligt fokus på de proteinrige fødevarer.
Fødevarer med et højt indhold af ’tomme kalorier’ som fx sukker, fedt og alkohol bør begrænses.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis appetitten nedsættes, fx i forbindelse med sygdom, depression, sengeleje eller fysisk handicap, er risikoen for fejlernæring (underernæring) stor. Under de omstændigheder bør ældres kost følge principperne i Kost til småtspisende.
Indikation
Normalkosten anbefales til raske ældre fra 65 år med normal appetit samt ældre i primærsektoren, som ikke er i ernæringsrisiko.
Ernæringstilstanden bør følges, så der let kan gribes ind ved ændringer og behov for opsporing af ernæringsrisiko. Læs mere under opsporing.
Principper
Med henblik på at opnå en hensigtsmæssig sundhedstilstand, bør Normalkostens anbefalinger være udgangspunktet for alle raske ældres kostvaner. Enkelte næringsstoffer fortjener dog særlig opmærksomhed og omtales nedenfor.
Energiindhold
Energiindholdet i kosten skal svare til den ældres aktuelle behov, se ældres energiomsætning.
Risikoen for overvægt − og dermed følgesygdomme som fx diabetes − øges, hvis ikke energiindtagelsen følger det nedsatte energibehov.
Ældres energiomsætning
Som rettesnor kan ældres energibehov skønnes til 80 kJ pr. kg kropsvægt ganget med en aktivitetsfaktor.
Hvis der ønskes en vægtøgning, kan der tillægges en vægtøgningsfaktor på 1,3 svarende til retningslinjerne for syge og/eller en stressfaktor, se Energibehov hos syge
Såfremt den ældres energibehov ikke kan udregnes, tages generelt udgangspunkt i 9 MJ.
Protein
Protein bør udgøre 15-20 E% svarende til 1,1-1,3 g protein pr. kg kropsvægt pr. dag. E% bør ligge i den høje ende af intervallet ved lav energiindtagelse (dvs. under 8 MJ/dag). Planlægningsnormen er 18 E%.
Den højere proteinanbefaling for ældre er begrundet i at bevare mest mulig muskelmasse og dermed funktionsevne. Der er ligeledes et højere proteinbehov hos ældre med kroniske sygdomme. Dette skyldes blandt andet, at der periodevis kan opstå negativ proteinbalance på grund af fysisk inaktivitet (typisk ved sengeleje/indlæggelse), nedsat appetit og øget stressmetabolisme.
Energiprocentfordeling for planlægning af Normalkost til ældre ser således ud:
| Protein | Fedt | Kulhydrat |
|---|---|---|
| 18 E% |
32E% Mættet fedt: mindre end 10 E% Monoumættet fedt: 10-20 E% Polyumættet fedt: 5-10 E% |
50 E% Tilsat sukker: Mindre end 10 E% Kostfibre: Mindst 3 g pr. MJ (25-35 g dagligt) |
Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt.
Læs mere under Væskebehov
Ældre anbefales under normale omstændigheder at indtage ca. 1½ liter drikkevarer dagligt.
Bemærk at ældre har en øget risiko for at få væskemangel. Det skyldes dels, at evnen til at føle tørst forringes med alderen, dels at kroppens indhold af væske mindskes med alderen. Samtidig forringes nyrernes evne til at koncentrere urinen. Det drejer sig især om ældre med konfusion, depression og feber samt ved indtagelse af vanddrivende medicin og under hedebølger, hvor der også forekommer et forhøjet tab af salt. Læs mere under Væskebehov.
Fordeling af måltider
Normalkosten er sammensat af 3 hovedmåltider og 2-3 Mellemmåltider
Forslag til fordelingen af den daglige energiindtagelse:
| Morgenmad | Frokost | Aftensmad | Mellemmåltider |
|---|---|---|---|
| 20-25 % | 25-35 % | 25-35 % | 5-30 % (5-10 % pr. måltid) |
Valg af fødevarer
Se skema for Valg af fødevarer
For at tilgodese evt. tygge- eller andre tandmæssige problemer kan der være enkelte justeringer, når det gælder valg af fødevarer. Maden bør derfor tilpasses de ældres eventuelle tyggeproblemer.
Der bør være særligt fokus på de proteinrige kilder i kosten, dvs. fisk, fjerkræ, æg og mælkeprodukter, mens rødt kød (fra firbenede dyr) følger den generelle anbefaling svarende til maksimalt 500 g tilberedt kød om ugen. Suppler gerne med bælgfrugter.
| Produkt | Omtrentligt protein pr. 100 g |
|---|---|
| Fromage frais | 8 g |
| Kvark, naturel | 12 g |
| Skyr | 11 g |
| Ymer, naturel | 6 g |
Drikkevarer
Begræns mængden af søde drikke som sodavand og saft. Gerne 1 glas juice dagligt og ca. ½ liter mager mælkeprodukt.
Alkohol
Ældre kan være mere følsomme for alkohol og skal derfor være særlig forsigtige med indtagelse af alkohol.
Dagskostforslag
Portionsstørrelser
Ombytningslister
Ombytningslisten kan bruges som redskab, når mellemmåltider fra dagkostforslag skal skiftes ud med andre retter eller drikkevarer.
Den er desuden ment som inspiration til at variere tilbuddene til mellemmåltiderne.
Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken, at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi- og proteinindhold.
Vitaminer og mineraler
Normalkosten dækker generelt behovet for vitaminer og mineraler. Ældre over 70 år og beboere i plejebolig anbefales dog et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram kombineret med et kalciumtilskud på 800-1000 mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.
Baggrunden for anbefalingen af tilskud er, at omdannelse af D-vitamin i huden under påvirkning af sollys nedsættes med alderen, at aktiveringen af D-vitamin i nyrerne formentlig er mindre effektiv, samt at D-vitamin beskytter knoglestatus.
Læs mere om D-vitamin anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, søg på D-vitamin.
Praktiske råd
Læs mere på Fødevarestyrelsens Råd og anbefalinger om mad og drikke, når du er over 65 år.
Er fagligt opdateret i 2021