Normalkost til andre kulturer
Mange i Danmark har deres rødder langt fra den vestlige kulturkreds. Deres madkultur afviger fra den danske i valg af fødevarer, måltidsmønster og måltidssammensætning.
Normalkost til andre kulturer skal medvirke til at sikre en tilstrækkelig energi- og næringsstofindtagelse, der dækker den enkeltes behov.
Vegetarkost kan være et acceptabelt tilbud til personer med en anden kulturbaggrund.
Valg af kost til personer fra andre kulturer inddeles i
Pakistansk Normalkost
Somalisk Normalkost
Tyrkisk Normalkost
Indikation
Normalkost til andre kulturer* anbefales til raske voksne med anden etnisk baggrund end dansk samt syge voksne med anden etnisk baggrund end dansk, og som ikke er i ernæringsrisiko.
Ernæringstilstanden bør følges, så der let kan gribes ind ved ændringer og behov for opsporing af ernæringsrisiko. Læs mere under opsporing.
* Her begrænset til muslimer fra Pakistan, Somalia og Tyrkiet.
Principper
Normalkost til andre kulturer består i anvendelse/udelukkelse af fødevarer med henblik på at tilgodese kostprincipperne inden for den enkeltes religiøse og kulturelle tradition.
Se tabel med de vigtigste fødevarer i etniske gruppers kost:
Fødevaregrupper: |
Østlige middelhavsområde |
Pakistan
|
Sri Lanka
|
Sydøstasien
|
Somalia
|
---|---|---|---|---|---|
Brød, mel og gryn:
|
Hvidt brød
|
Chapati
|
Pandekager med fyld. Pappadums
|
Pandekager med fyld. Pappadums
|
Hvidt brød
|
Kartofler, ris og pasta:
|
Friterede kartofler Bulgur, pasta
|
Ris
|
Ris
|
Ris
|
Ris, pasta
|
Grøntsager og frugt:
|
Aubergine, bælgfrugter, bønner, squash, tomat, abrikoser, druer, ferskner, melon
|
Aubergine, bælgfrugter, løg, squash, tomat, ærter, tropiske frugter
|
Aubergine, bælgfrugter, løg, peberfrugt, porre, tomat, tropiske frugter
|
Bambusskud, bælgfrugter, kål, porre, spinat, svampe, tropiske frugter
|
Bælgfrugter, peberfrugt, salat, tomat, banan, tropiske frugter
|
Mælk og ost: |
Drikkemælk kun til børn, yoghurt, feta |
Mælk i madlavningen, yoghurt
|
Mælk i madlavningen
|
Anvendes stort set ikke
|
Mælk og yoghurt
|
Kød, indmad, fisk og æg:
|
Lam, kylling, indmad
|
Okse, lam, kylling
|
Lam, kylling, fisk
|
Svinekød, kylling, fisk, skaldyr
|
Okse, lam, kylling, omelet
|
Fedtstoffer:
|
Smør, margarine, vegetabilsk olie
|
Ghee, vegetabilsk olie
|
Ghee, vegetabilsk olie
|
Svinefedt, olie, kokosfedt, jordnøddesmør
|
Smør, vegetabilsk olie
|
Søde sager:
|
Frugt til dessert, halva
|
Småkager, halva
|
Buddingdessert
|
Kager (Thailand)
|
Anvendes stort set ikke
|
Krydderier:
|
Hvidløg, mynte, oregano, spidskommen |
Chile, gurkemeje, ingefær, kanel, kardemomme, nelliker, spidskommen
|
Chili, hvidløg, kanel, kardemomme, koriander, rå løg, spidskommen
|
Chili, hvidløg, ingefær, koriander
|
Hvidløg, ingefær, kanel, kardemomme, løg, paprika |
Drikkevarer:
Basisfødevarer er fremhævet med fed skrift. |
Vand, yoghurtdrik (i Tyrkiet ayran), tyrkisk kaffe, vin
|
Vand, lassi, yoghurtdrik, te
|
Vand, juice, te
|
Te, bouillon, vin, kaffe i Vietnam
|
Vand, mælk, sød te
|
Med henblik på at opnå en hensigtsmæssig sundhedstilstand, bør Normalkost til andre kulturer være udgangspunktet for raske.
Forslag til spørgsmål i forbindelse med kost til personer fra andre kulturer/religioner:
- Drikker du mælk/yoghurt, og i så fald hvilke typer?
- Spiser du ost, og i så fald hvilke typer?
- Spiser du æg?
- Spiser du kød, og i så fald hvilke typer?
- Spiser du fisk?
- Spiser du brød, og i så fald hvilke typer?
Energiindholdet i kosten skal svare til det aktuelle behov.
Læs mere om energibehov
Energiprocentfordelingen for planlægning af Normalkost til andre kulturer ser således ud:
Protein | Fedt | Kulhydrat |
---|---|---|
15 E% |
32-33 E% Mættet fedt: mindre end 10 E% Monoumættet fedt: 10-20 E% Polyumættet fedt: 5-10 E% |
52-53 E% Tilsat sukker: Mindre end 10 E% Kostfibre: Mindst 3 g pr. MJ (25-35 g dagligt) |
Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt.
Læs mere under Væskebehov
Fordeling af måltider
I nogle kulturer er der ikke tradition for at spise mellemmåltider som i Danmark. Derimod er der ofte tradition for at spise morgenmad samt to, ofte varme måltider, hvor aftensmåltidet er hovedmåltidet.
Valg af fødevarer
Skemaerne for valg af fødevarer til andre kulturer er eksemplificeret ved pakistansk, somalisk og tyrkisk kost.
Læs mere under de specifikke kostformer:
Portionsstørrelser
Vitaminer og mineraler
Normalkost til andre kulturer dækker behovet for vitaminer og mineraler med visse undtagelser.
Der kan være behov for at supplere med et tilskud af calcium, hvis indtagelsen af mælk og mælkeprodukter er begrænset.
Alle med mørk hud, eller som går tildækket klædt, anbefales et tilskud af D-vitamin på 10 mikrogram pr. dag fra og med 2-årsalderen. Ældre over 70 år, personer med øget risiko for osteoporose og ældre i plejebolig anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram kombineret med et kalciumtilskud på 800-1000 mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.
Læs mere om D-vitamin anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, søg på D-vitamin.
Bemærk at vitaminpiller kan indeholde emulgatorer, som kan være baseret på svinekød.
Praktiske råd
Morgenmåltidet er et enkelt og ofte ret ens måltid. Frokosten betragtes ligeledes som et lettere måltid, mens aftensmåltidet er det egentlige hovedmåltid. Mellemmåltider spises stort set ikke.
Litteratur og links
Rapporten: Maden hos indvandrere og flygninge i Danmark. Fødevarerapport 2002. Fødevaredirektoratet.
Anbefalinger for den danske institutionskost.
Leed, B.: "Mad, livsglæde og integration – for ældre indvandrere". Erhvervsskolernes Forlag. 2004.
Er fagligt opdateret i 2016