Ordforklaring

Aktivitetsfaktor (AF)
Er et skøn over det fysiske aktivitetsniveau og indgår i beregning af ernæringsbehovet. Typiske AF-værdier vil være 1,1 for sengeliggende, 1,2 for kørestolsbrugere og 1,3-1,4 for oppegående. 


Anabolisme
Den opbyggende del af stofskiftet.
En stofskifteproces i en levende organisme, hvor der sker en opbygning (fx, aminosyrer til proteiner til muskelvæv).


Behandlingsplan
Ernæringsplan, Ernæringsterapiplan, Handleplan for ernæring
 Består af målsætning for ernæringsterapien, skøn over ernæringsbehov, stillingtagen til kostform samt monitorering af kostindtag og vægtudvikling.


Belastende behandlingsforløb
Er fx større kirurgi som med stor sandsynlighed vil medføre, at patienter, der ikke allerede er i ernæringsmæssig risiko, vil komme det pga. et øget behov for næringsstoffer.


Body mass index (BMI)
Vægt (i kg) delt med højde2 (i m2). Benyttes til at definere undervægt, normalvægt, overvægt og fedme.

OBS! Patienter med højt BMI godt kan lide af sygdomsbetinget underernæring pga. store vægttab. Ligeledes kan ødemer hos fx ældre skjule underernæring.


Diæt - diætprincipper
Mad og drikke med videnskabeligt dokumenteret forebyggende, behandlende eller diagnostisk sigte – sammensat ud fra diætprincipper.

OBS! Patienter på diæt kan, som alle andre patienter, være i ernæringsmæssig risiko. I sådanne tilfælde kan det blive nødvendigt at fravige diætprincipperne til fordel for genoprettelse af en god ernæringstilstand.


Diætbehandling – individuel
Individuel diætbehandling/Diætbehandling omfatter elementer som individuel identifikation af risikofaktorer, vurdering af behov og ernæringsplan, individuel handling (diætvejledning), monitorering, evaluering og opfølgning samt dokumentation af alle led i indsatsen. Individuel diætbehandling/Diætbehandling, bør gennemføres af fagpersoner med kompetencer svarende til en autoriseret klinisk diætist.


Diætvejledning - individuel
Er en individuel orienteret samtale med klinisk diætist om baggrunden for diætprincipper samt deres anvendelse i praksis. Ved diætbehandling til borgere med overvægt kan selve diætvejledningen eventuelt gennemføres af fagpersoner med ernæringsfaglig baggrund på bachelorniveau, mens diætvejledning til borgere med uplanlagt vægttab gennemføres af fagpersoner med kompetencer svarende til en autoriseret diætist.


Energitrin
Det energiindhold der er i en dagskost - typisk 7, 9 og 12 MJ.


Ernæringsterapi - individuel
Ernæringsbehandling, Ernæringsintervention
 Består af en række delelementer: Identifikation af personer i ernæringsmæssig risiko, udarbejdelse af individuel behandlingsplan, plan for monitorering og dokumentation (journalisering).


Ernæringsbehov – energi- og proteinbehov
Er beregning af personers behov for energi og protein ud fra oplysninger om kropsvægt, fysiske aktivitet (aktivitetsfaktor) og evt. feber (stressfaktor).


Ernæringsindsats
Ernæringsindsats er en overordnet betegnelse for indsatser og tilbud på ernæringsområdet. Individuel diætbehandling/Diætbehandling er typisk målrettet patienter, herunder fx borgere med kronisk sygdom, mens Kostvejledning typisk er målrettet raske.


Ernæringsmæssig risiko
Ernæringsrisiko, Ernæringstruede
 Er en vurdering af hhv. patienternes ernæringstilstand og sværhedsgrad af sygdom (stressmetabolisme) med henblik på at identificere de patienter, der bør tilbydes en ernæringsbehandling.

Er ligeledes en vurdering af ældre i primærsektoren og hhv. deres ernæringstilstand og forekomst af ernæringsmæssige risikofaktorer med henblik på ditto.


Ernæringspleje
Er det generelle tilbud om mad og drikke, enteral og/eller parenteral ernæring som alle bør have.


Ernæringspraksis - god
Er en systematisk indsats med henblik på at opnå et sygehus, et plejecenter og lign., hvor ernæringen er i fokus.


Ernæringsprocedurer
Er procedurer for fx enteral og parenteral ernæring.


Ernæringstilstand
Ernæringsstatus, Ernæringsdata
 Omfatter undersøgelse af kostindtagelse, højde, vægt (med henblik på udregning af BMI) samt størrelsen af et evt. vægttab. Desuden bør der indgå en vurdering af, om der er tab af muskel og fedtvæv, om der er ødemer eller hud og slimhindeforandringer, og om der er specifikke tegn på mangel af vitaminer og mineraler.


Ernæringspræparater - industrielle
Energi- og/eller proteintilskud, Ernæringsprodukter, Tilskudsdrikke
 Anvendes for at øge patienter/borgeres indtag af energi og/eller protein.

Der findes 2 typer – de fuldgyldige, der kan erstatte hele kosten og de ikke-fuldgyldige, som er tilskud til mad og drikke. Det er muligt at få tilskud til industrielle ernæringstilskud, hvis lægen udskriver en grøn recept.

OBS! De fleste patienter/borgere vil have brug for de fuldgyldige produkter.


Grøn recept
Den offentlige Sygesikring yder tilskud til sondeernæring og visse andre industrielle ernæringspræparater, som er ordineret af læge i forbindelse med alvorlig sygdom eller svækkelse.

OBS! Det er ikke alle industrielle ernæringspræparater, der er tilskudsberettigede. Ernæringspræparater til småtspisende ældre er ikke omfattet af tilskudsordningen.


Katabolisme
Den nedbrydende del af stofskiftet.
En stofskifteproces i en levende organisme,  hvor der sker en nedbrydning (fx, muskelvæv til proteiner til aminosyrer).


Katabol tilstand

En tilstand, hvor kroppens nedbrydende processer har overtaget over de opbyggende processer,  hvilket medfører fx nedbrydning af kropsvæv og immunforsvar. Ses ved stress, sygdom og træning. Se stress-metabolisme.


Kost
Er betegnelsen for den mad man spiser over en periode. Kostens sammensætning over en længere periode er bestemmende for ernæringstilstanden.


Kost til småtspisende
Har stor energitæthed (højt fedtindhold og lavt kulhydrat-/fiberindhold), meget små portioner mad og hyppige måltider (6-8 inkl. ernæringstilskud). Mellemmåltiderne skal give et væsentlig bidrag (ca. 50%) til det samlede energiindtag.


Kostformer
Ernæringstilbud, Kosttilbud, Kostforplejning
 Er bl.a. Normalkost, Sygehuskost, , Kost til småtspisende og diæter.


Kostinstruktion
Kostrådgivning
 Er generelle råd om gode/sunde kostvaner ved samtale med læge, pleje- eller køkkenpersonale 


Kostjournal
Er en særskilt journal der kan benyttes til monitorering af ernæringsterapien


Mad
Bruges i den brede betydning som omfatter råvarer, fødevarekomponenter, retter, drikkevarer og menuer


Menu
Er en komposition af retter og drikkevarer, som kan danne grundlag for et måltid


Monitorering
Er en registrering af kostindtag og vægt eksempelvis dagligt og 3 gange ugentligt, med henblik på dokumentation af ernæringsindsatsen


Målsætning for behandling
Er stillingtagen til hvorvidt der stræbes mod vægtvedligeholdelse eller vægtøgning


Måltider
En portion mad, der spises inde for et afgrænset tidspunkt, betragtes generelt som et måltid.

Måltidet kan desuden defineres ud fra de sociale, kulturelle og æstetiske sammenhænge, det foregår i.


Måltidskvalitet
Omfatter madens smag, duft, udseende, konsistens og temperatur samt valgmuligheder/fleksibilitet i forhold til madens sammensætning.


Måltidsservice
Er en bredere definition af ordet kostforplejning, hvor kostforplejning og det ernæringsmæssige kombineres med et fokus på måltidets sociale dimensioner. Måltidsservice er således ikke kun et spørgsmål om den kostform, der serveres, men også om en række ydre faktorer, der tilsammen skaber måltidets sociale dimension.


Normalkost
Er en kostform hvor sammensætningen følger de officielle næringsstofanbefalinger til raske.


Parenteral ernæring
Ernæring indtaget uden om/ved siden af (par-) mavetarmkanalen (enteralt), dvs intravenenøst.
Intravenøs ernæring er ernæring givet ind i blodbanen via et kateter placeret i enten en central eller perifer vene.


Risikopatient
Er en patient hvor vurderingen af den ernæringsmæssige risiko har vist, at der er en øget risiko for at sygdomsforløbet bliver forværret, hvis der ikke igangsættes en ernæringsindsats.


Screening
Omfatter forskellige oplysninger om patienternes ernæringstilstand og stressmetabolisme (sværhedsgrad af sygdom) med henblik på at identificere de patienter for hvem sygdomsforløbet bliver forværret, hvis der ikke gøres en målrettet ernæringsindsats.

Omfatter endvidere forskellige oplysninger om ældre i primærsektorens ernæringstilstand og forekomst af ernæringsmæssige risikofaktorer med henblik på at identificere de, der bør tilbydes individuel ernæringsterapi.


Sondeernæring
Enteral ernæring
 Er ernæring via mavetarmkanalen (enteralt), indgivet gennem en sonde eller et kateter med spidsen placeret enten i maven eller tyndtarmen.


Spisemiljø
Omfatter de fysiske omgivelser/rammer hvorunder maden indtages og det sociale miljø maden indtages i.


Stressfaktor (SF)
Feber kan øge basalstofskiftet betydeligt. Ved beregningen af patienternes ernæringsbehov, bør der derfor ganges yderligere med en stressfaktor. Typiske SF-værdier er 1.2, 1.3 og 1.4 ved 38°C, 39°C og 40°C


Stressmetabolisme
Er hormonudløste ændringer i stofskiftet, der bl.a. medfører øget basalstofskifte og proteinnedbrydning. Stressmetabolisme ses fx ved feber, traumer, operationer og forbrændinger.


Sygehuskost
Energi- og proteinrig menu
 er en kostform med en stor energitæthed (højt protein- og fedtindhold og lavt kulhydrat-/fiberindhold) og en daglig fordeling af maden på 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider.


Sygdomsbetinget underernæring
Er en tilstand med utilstrækkeligt indtag, udnyttelse eller optagelse af energi og næringsstoffer på grund af forskellige sygdomsrelaterede årsager, som bevirker et hurtigt vægttab og ændring af kroppens funktioner og som øger risikoen for et forværret sygdomsforløb.

OBS! Patienter med højt BMI også kan lide af sygdomsbetinget underernæring