Rekonvalescens

Samarbejde med primærsektor

Det er vigtigt, at resultatet af den behandling, som patienten har fået i relation til ernæring under indlæggelsen samt forslag til opfølgning ved udskrivelse, dokumenteres i journalen.

Kommunikationen er af afgørende betydning i samarbejdet mellem primærsektor og sygehus – ikke mindst i forbindelse med henvisning til og afslutning af sygehusbehandling.

Kommunikationen med patientens egen læge anbefales som minimum, at indeholde:

  • Ernæringsdata (fx grad af ernæringsmæssig risiko, højde, vægt, BMI ved udskrivelse)
  • Anbefalinger vedr. mål og behandling (bl.a. anbefalet kostform og anbefalet energiindtag)
  • Anbefalinger vedr. opfølgning på ernæringstilstand (fx hyppighed af vejning og vurdering af energiindtagelse) samt genoptræning
  • Iværksatte aktiviteter fra sygehuset vedr. ernæring (og genoptræning)
  • Særlige forhold med betydning for ernæringstilstand (fx sociale eller fysiske forhold)

Kommunikationen med evt. hjemmesygepleje/hjemmepleje eller plejebolig anbefales som minimum, at indeholde:

  • Ernæringsstatus (fx højde, vægt, BMI ved udskrivelse, vægttab før eller under indlæggelsen)
  • Ernæringsindsats under indlæggelsen
  • Målsætning og handlingsplan (bl.a. anbefalet kostform og anbefalet energiindtag, information til patient/pårørende, evt. kommunal madordning, evt. genoptræning, opfølgende kontrol, særlige forhold af betydning for kosten)

Hvad enten patienten bliver udskrevet til eget hjem, er modtager af madservice eller bor i plejebolig, er det en fordel, hvis ernæring indgår i udskrivningskonference ved patienter i ernæringsmæssig risiko.

Hvis patienten tilknyttes/er tilknyttet madservice, bør der som udgangspunkt tilbydes daglig levering af Kost til småtspisende.

Det er vigtigt, at der er ernæringsmæssige kompetencer til stede i primærsektoren, inkl. kompetencer til at varetage opfølgningen af de mere komplekse problemstillinger hos borgere i ernæringsmæssig risiko. Fx kan det foreslås, at der gennemføres undervisning vedr. fx sondeernæring mv.

Følg patienterne helt hjem

For mange patienter er rekonvalescensen meget lang, det vil sige måneder til halve år, og mange når aldrig at genvinde det tabte muskelvæv, selvom de er blevet helbredt for deres sygdom.

Eksempelvis ses det, at patienter udskrevet efter en operation fortsætter med at tabe i vægt indtil 8 uger efter operationen og endnu ikke er begyndt at tage på i vægt 10 uger efter. Ved større vægttab vil vægten først være genvundet 6 til 12 måneder efter overstået sygdom.

Det er derfor vigtigt, at patienterne får råd og vejledning om, hvordan de skal forholde sig i relation til ernæringen, når de udskrives.

Ved vægttab efter overstået sygdom eller operation bør den daglige proteinindtagelse øges med ca. 50 % op til 1,5 g protein pr. kg legemsvægt pr. døgn, se Energi-og proteinbehov.

Øges proteinindtagelsen, vil der hermed følge en øgning i energiindtagelsen. Rent praktisk er det lettest at koncentrere sig om at udregne proteinindtagelsen.

Hvis en kvinde på 60 kg skal øge proteinindtagelsen med de anførte 50 % (fra det vanlige ca. 60 g til 90 g protein dagligt), kræver dette en markant ændring af kosten. Den øgede proteinindtagelse svarer til, hvad der findes i 1 liter mælk eller i en ½ liter proteinrig kærnemælkskold­skål eller kvarkdrik eller i 300 ml af de mest koncentrerede industrielt fremstillede energi- og proteintilskud.

Energi- og proteintilskuddene bør gives i lang tid, afhængig af vægttabets størrelse.

  • 2-4 kg vægttab: 2-3 måneders energi- og proteintilskud.
  • 4-6 kg vægttab: 4-6 måneders energi- og proteintilskud.
  • Over 6 kg vægttab: et halvt til et års energi- og proteintilskud.

Har patienten haft vægttab i størrelsesordenen, som de ovenfor angivne, vil der kunne ydes tilskud til industrielt fremstillede energi- og proteintilskud, se Tilskud fra Sygesikringen.

Opskrifter på hjemmelavede ernæringstilskud vil kunne udleveres fra de fleste sygehusafdelinger og køkkener. Disse er ikke tilskudsberettigede.

Patienter med de meget store vægttab vil ofte have glæde af at blive vejledt og senere kontrolleret ambulant af en klinisk diætist.

Fysisk genoptræning er mindst lige så vigtig som en god ernæring. Råd og vejledning om dette – bedst ved hjælp af en fysioterapeut – bør ligeledes gives ved udskrivelsen.