Screening - vejledning

Hovedformålet med at foretage en vurdering af ernæringsmæssig risiko er at identificere de patienter, for hvem det må antages, at forløbet af deres sygdom bliver forværret, hvis der ikke gøres en målrettet ernæringsindsats.

Læs mere om, hvem der skal have hvilken mad her

Vurdering af ernæringstilstanden bygger på følgende elementer:

  • En systematisk objektiv vurdering af ernæringstilstanden bør foretages hos alle patienter med en forventet indlæggelsestid på 3 døgn eller derover, og for patienter i øvrigt, der udviser tegn på fejlernæring.
  • En systematisk screening bør være udført indenfor 24 timer efter indlæggelsen og regelmæssigt under indlæggelsen.
  • Den systematiske objektive vurdering af ernæringstilstanden baseres på oplysninger om body mass index (BMI), nyligt vægttab over 5%, ændret nyligt kostindtag og sygdommens sværhedsgrad.

Officielle screeningsmetoder, der bør anvendes, findes i:

Til ældre (75+ år) i primærsektoren anvendes

Socialstyrelsens Ernæringsvurderingsskema (EVS)

Primær screening
Alle patienter, som forventes indlagt i 3 eller flere dage og ikke er terminale, gennemgår indledningsvist en primær screening, hvor der tages stilling til følgende spørgsmål:

  • Er BMI < 20,5?

  • Har patienten haft et vægttab inden for de sidste 3 måneder?

  • Har patienten haft nedsat kostindtag den sidste uge

  • Er patienten svært syg, dvs. stress-metabol som en patient i intensiv terapi?

Hvis "nej" til alle spørgsmål  gentages disse efter en uge samtidig med, at patienten vejes en gang ugentlig.

Stressmetabolisme
Hormonudløste ændringer i stofskiftet, der bl.a. medfører øget basalstofskifte og proteinnedbrydning.

Stressmetabolisme ses for eksempel ved feber, traume, operationer og forbrændinger.

Sekundær screening
Hvis "ja" til blot et spørgsmål, foretages en mere grundig sekundær screening med henblik på en vurdering af patientens grad af ernæringsmæssig risiko, se Screeningsskema til bestemmelse af ernæringsmæssig risiko nedenfor.

Skemaet omfatter de patientgrupper, der har fået påvist effekt af individuel ernæringsterapi gennem kontrollerede undersøgelser, samt enkelte store patientgrupper hvor der endnu ikke findes undersøgelser, men hvor man kan formode, at en ernæringsindsats vil gavne patienterne. På de enkelte afdelinger bør skemaet udbygges med de sygdomme, der hyppigt forekommer på afdelingen.

Sekundær ScreeningVis indholdSkjul indhold

Screeningsskema til bestemmelse af ernæringsmæssig risiko

  Ernæringstilstand   Sværhedsgrad af sygdom (stress-metabolisme): Patientkategorier
Normal score=0 Normal ernæringstilstand Normal score=0 Normale behov
Let score=1 Vægttab > 5 % på 3 måneder eller Kostindtagelse 50-75 % af behovet i sidste uge Let score=1 Collum femoris fraktur Kronisk prægede ptt., særligt ved akutte komplikationer: kronisk obstruktiv lungesygdom, cirrhose Øvrige (i flg. klinisk skøn): Kronisk prægede ptt. med nyreinsufficiens, IDDM eller cancer
Moderat score=2 Vægttab > 5 % på 1½ måned eller BMI 18,5-20,5 eller Kostindtagelse 25-50 % af behovet i sidste uge Moderat score=2 Store abdominalkirurgiske indgreb (colektomi, astrektomi, hepatektomi), Postoperativ ATIN, apopleksi. Øvrige (ifølge klinisk skøn):, gentagne operationer, svær pneumoni, ileus, anastomoselækager, svære inflammatoriske tarmsygdomme eller cancer.
Svær score=3   Vægttab > 5 % på 1 måned/ 15 % på 3 måneder eller BMI < 18,5 og påvirket almentilstand eller Kostindtagelse 0-25 % af behovet i sidste uge Svær score=3 Kranietraumer, knoglemarvstransplantation Forbrænding > 50 % Øvrige (i flg. klinisk skøn): svære infektioner (sepsis), Ptt. i intensiv terapi, svær akut pankreatitis eller cancer.

Score:                  +                  Score:                  = Total score:         


Alderskorrektion:

ved alder ≥ 70 år, lægges tallet 1 til scoren ovenfor                  = alderskorrigeret Total score:         


Hvis alderskorrigeret Total score ≥ 3: patienten er i ernæringsmæssig risiko, og der startes behandlingsplan:

  1. Målsætning for behandling
  2. Skøn over behov,
  3. Stillingtagen til kostform,
  4. Plan for monitorering, evaluering og justering af indtagelse og vægt.

Hvis alderskorrigeret Total score < 3, overvejes en forebyggende indsats, for eksempel hvis pt. skal gennemgå en større operation. Hvis dette ikke er indiceret, ordineres kostform og patienten re-screenes ugentligt under indlæggelsen


Ernæringsmæssig risiko vurderes ud fra en kombination af ernæringstilstand, sværhedsgrad af sygdom og alder. For sværhedsgraden af ernæringstilstand og sygdom gives points fra 0-3, mens der gives 1 point for alder. Ernæringsmæssig risiko udtrykkes således som et alderskorrigeret Total score på 0-7 point: Jo højere, des større risiko for underernæring. Det bemærkes, at mange af patienterne ikke har øgede behov for næringsstoffer og derfor har en score = 0.

Ernæringstilstand
Det søges oplyst, om et nyligt vægttab er let, moderat eller svært, dvs. >5 % i løbet af 3 måneder, 1½ måned eller 1 måned.

Det søges oplyst, om kostindtagelsen i den sidste uge før indlæggelsen har været let, moderat eller svært nedsat, dvs. 50-75 %, 25-50 % eller 0-25 % dækning af patientens behov.

Den mest påvirkede værdi (for BMI, nyligt vægttab eller nylig kostindtagelse) afgør patientens score for ernæringstilstand.

Udregning af vægttab
Vægttab/tidligere vægt × 100 = vægttab i %


Eksempel (mere end 5 % vægttab):

  • Mere end 4,0 kg fra 80 kg
  • Mere end 3,5 kg fra 70 kg
  • Mere end 3,0 kg fra 60 kg
  • Mere end 2,5 kg fra 50 kg.

Sværhedsgrad af sygdom
Sværhedsgraden af patientens sygdom bedømmes som let, moderat eller svær på grundlag af de patientkategorier, der er anført i screeningsskemaet. Det bemærkes, at sværhedsgrad af sygdom er et udtryk for øgede næringsstofbehov, ikke for eksempel for prognose eller grad af invaliditet.

Patientkategorierne i skemaet anført med normal skrift svarer til kontrollerede undersøgelser. ‘Øvrige’ anført med kursiv er medtaget ifølge klinisk skøn, for eksempel på grundlag af kendskab til proteinbehov. På tilsvarende vis anfører den enkelte afdeling de hyppigste patientkategorier i skemaet.

Den kliniske tilstand (se prototyper) afgør patientens score for sværhedsgrad af sygdom.

Prototyper for sværhedsgrad af sygdom:

  • Let (Score= 1): En patient med kronisk sygdom, som indlægges pga. komplikationer. Patientener svag, men oppegående. Ernæringsbehovet er øget, men kan som regel dækkes ved øget kostindtagelse og/eller tilskudsdrikke.
  • Moderat (Score= 2): En patient, som er sengeliggende pga. sygdom, for eksempel efter større gastrokirurgi. Ernæringsbehovet er væsentligt øget, men kan dækkes. I mange tilfælde er tilskudsdrikke eller sondeernæring dog nødvendig.
  • Svær (Score= 3): En patient, som er i intensiv terapi med multiorgansvigt. Ernæringsbehovet er øget så meget, at behovet ikke kan dækkes, selv med sondeernæring eller parenteral ernæring. Tab (for eksempel kvælstoftab) fra kroppen kan dog begrænses væsentligt.

Hvis de nødvendige informationer om ernæringstilstand og sværhedsgrad af sygdom ikke kan indhentes, gives et Total score på 3.


Alderskorrektion
Ved alder ≥70 år alderskorrigeres ved at lægge 1 point til total score.

Ved alderskorrigeret Total score ≥3
Patienten er i ernæringsmæssig risiko, og der udarbejdes en behandlingsplan med henblik på Individuel ernæringsterapi.

I de tilfælde, hvor patienten er i ernæringsmæssig risiko, men kun skal være indlagt i 2 dage eller mindre, noteres resultatet af sekundær screening i epikrisen, og der gives besked til primærsektor/ praktiserende læge med henblik på iværksættelse af en indsats efter udskrivelsen.

Ved alderskorrigeret Total score < 3
Der overvejes en forebyggende indsats, for eksempel hvis patienten skal gennemgå en større operation. Hvis dette ikke er indiceret, ordineres kostform, og patienten re-screenes ugentligt under indlæggelsen.

Resultatet af primær og sekundær screening dokumenteres i journalen og i udskrivningsbrevet.


Læs mere om, Hvem der skal have hvilken mad her

Er fagligt opdateret i 2019