Smilets Mad – Aarhus Kommunes Produktionskøkken

Aarhus Kommunes produktionskøkken producerer dysfagidiæt til plejecentre i Aarhus Kommune. Køkkenet leverer også gratinsmørrebrød til andre kommuner.

Blød kost

I beskrivelsen tages der udgangspunkt i kødet. Grøntsager og kartofler serveres som godt kogte.

Blød kost tilberedes ud fra helt kød. Helt kød/steg brunes i ovn ved 225 grader i 15 minutter, og steges ved damp i 3 timer. Sættes på blæstkøl og nedkøles til 5 grader. Kødet hakkes på kødhakkeren, formes pænt og nedkøles igen.

Gratin kost

I beskrivelsen tages der udgangspunkt i kødet. Grøntsager og kartofler leveres som henholdsvis grøntsagsgratin og kartoffelmos uden klumper.

Gratin kost tilberedes ud fra helt kød. Helt kød/steg brunes i ovn ved 225 grader i 15 minutter, og steges ved damp i 3 timer. Sættes på blæstkøl. Kødet hakkes på kødhakkeren. Kød og væske (nedkølet stegesky) hældes i en blender og blendes godt, tilsættes fortykningsmiddel, mel, æg, salt og peber, og der blendes godt igen. Massen hældes i en bradepande med bagepapir, eller i små silikoneforme, der er sprøjtet med fedtstof. Dampes i ovn og nedkøles til 5 grader i blæstkøler. Skæres ud og udportioneres og nedkøles igen.

Derudover har køkkenet et tilbud om berigede fromager med gratinkonsistens.

Køkkenet producerer 5 slags gratinrugbrød med pålæg og pynt, samt gratinfranskbrød med ost. Gratinsmørrebrød leveres på frost.

Cremet kost

I beskrivelsen tages der udgangspunkt i kødet. Grøntsager og kartofler leveres som purerede grønsager og kartoffelmos uden klumper.

Den færdige gratin der er nedkølet, bruges til cremet konsistens. Den cremede konsistens opnås i blenderen – tilsæt evt. fortykningsmiddel.

Køkkenet producerer også cremede berigede supper som leveres på frost. Supperne er blendede og tilsat fortykningsmiddel.  

Ved spørgsmål kontakt: Helle Klopp Hansen, e-mail: hkh@aarhus.dk, tlf.  29209556