Sondeernæring
Sondeernæring (enteral ernæring) anvendes til patienter, hvor en tilstrækkelig næringsstofindtagelse ikke kan opnås med kost og/eller energi- og proteintilskud. Sondeernæring har væsentlig klinisk betydning hos patienter, som er underernærede/småtspisende gennem længere tid, og som skal gennemgå eller nyligt har gennemgået en belastende behandling eller sygdom. Læs mere om Sondeernæring i Anbefalinger for den danske institutionskost.
Valg af produkt
Der anvendes ernæringspræparater, der har et optimalt indhold af energigivende næringsstoffer, vitaminer og mineraler samt en optimal konsistens, osmolaritet og sterilitet.
Der findes to typer af sondeernæring:
Standardprodukter, som er beregnet til personer, der ikke har behov for en speciel diæt, men på grund af sygdom eller alvorlig svækkelse ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer og derfor må have sondekost eller drikkeklare produkter
Specialprodukter, som er beregnet til personer, hvis sygdom kræver en speciel diæt. Der kan fx være tale om personer, som har en medfødt stofskiftesygdom som PKU eller som på grund af sygdom har behov for et særligt sammensat produkt som fx patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion.
Standardprodukter bør som udgangspunkt indeholde alle næringsstoffer i balanceret mængde.
Se mere på Lægemiddelstyrelsen hjemmeside for Standardpræparater og Specialpræparater.
Valg af sonde
Sondeernæring gives hyppigst gennem sonder lagt gennem næsen ned til mavesækken.
Er der ventrikelretention, tilbageløb, kvalme og/eller opkastninger lægges sonden i 12-fingertarmen eller tyndtarmen. Hvis sonden lægges i hhv. 12-fingertarmen eller tyndtarmen kræver kontinuerlig indgift. Ved længerevarende behov for sondeernæring kan anlægges en PEG-sonde (Perkutan Endoskopisk Gastrostomi – dvs. en sonde der lægges gennem maveskindet og ind i mavesækken).
Patienter, der skal have tidlig ernæring umiddelbart efter operation i mavetarmkanalen, kan få anlagt en sonde gennem maveskindet og ind i tyndtarmen (perkutan jejunalsonde) i forbindelse med operationen.
Ernæringspumpe
Ved langsom kontinuerlig indgift kan det være en god ide at bruge ernæringspumpe. Pumpen sikrer et stabilt indløb, og det er muligt at indstille pumpen til at stoppe, når den ønskede mængde sondeernæring er løbet ind. Der bør følge en brugsanvisning med pumpen.
Indikation
Ordineres til personer med en fungerende mave-/tarmkanal, hvor en sufficient næringsstofindtagelse ikke kan opnås med kost og/eller ernæringstilskud.
Sondeernæring anvendes enten som eneste ernæring eller som supplement til den øvrige kost.
Mål for behandlingen
Sondeernæringen skal medvirke til at sikre en sufficient ernæring med et minimum af ulemper for patienten samt genoprette eller opretholde ernæringstilstanden, således at underernæring undgås/behandles.
Principper
Sondeernæringen er fuldgyldig, hvilket vil sige, at den indeholder alle de nødvendige proteiner, fedtsyrer, kulhydrater, vitaminer og mineraler til optimal ernæring, såfremt at den gives i en mængde, der dækker patientens energibehov.
Energiindholdet i sondeernæringen samt den evt. supplerende kost skal svare til personens aktuelle behov Energi og proteinbehov.
Energiprocentfordelingen kan variere meget:
| Protein: | 15-25 % * |
| Fedt: | 15-45 % * |
| Kulhydrat: | 40-70 % |
| Kostfiber: | Er tilsat i nogle produkter |
* Der findes produkter som er baseret på spaltede proteiner (peptider) og hvor en del af fedtet udgøres af MCT (fedtstoffer med kortere kædelængde end andre fedtstoffer). De kan eksempelvis være velegnet til personer, der har problemer med at optage næringsstoffer fra tarmen eller til personer, der ernæres direkte i tyndtarmen, hvor et standardprodukt ikke tolereres.
Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt**
** Væskeindholdet i sondeernæring varierer fra 700 til 900 ml. Specialprodukter til nyrepatienter kan dog have et lavere væskeindhold. Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diaré og forbrændinger. Se Væskebehov.
Fordeling af måltider
Måltidsfordelingen afhænger af valg af administrationsmåde.
Ved kontinuerlig indgift gives sondeernæringen dråbevis, konstant over flere timer (10-20 timer, evt. 24 timer). Foretrækkes til personer, der ikke har fået mad i et stykke tid – fx patienter med over 10 % nyligt vægttab.
Hos bevidsthedssvækkede patienter er der stor risiko for, at sondeernæringen kan ende i lungerne (aspiration). Risiko for aspiration kan nedsættes ved at sikre sondens korrekte placering (flere gange i døgnet), at elevere hovedgærdet 30-45° under indgift, at undlade natlig sondeernæring og at observere svækkede patienter hyppigt.
Ved intervalindgift gives ernæringen i portioner evt. vha. klemskruen på ernæringssættet. Den beregnede dagsdosis fordeles på 6-8 måltider. Foretrækkes til personer hvis mave-tarm kanal er velfungerende og som kan tolerere indgift over 150 ml pr. time. Personer der er startet med kontinuerlig indgift og tåler dette, kan ofte gradvis overgå til intervalindgift.
Indholdslister
De forskellige ernæringsfirmaer har hjemmesider, hvor der er oplysninger om indholdet af energi og næringsstoffer.
Vitaminer og mineraler
Hvis sondeernæringen gives i tilstrækkelig mængde til at personens energibehov er dækket, vil behovet for vitaminer og mineraler formodentlig også blive dækket.
Enkelte patienter kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.
Der findes produkter med lavt indhold af Natrium, til patienter med fx hjerteinsufficiens eller forhøjet blodtryk, hvor natriumrestriktion kan være nødvendig.
Praktiske råd
Langsom opstart med ned til 25-30 ml pr. time (evt. ved hjælp af ernæringspumpe), jvf. tabel 1 og valg af den rette ernæring kan forebygge mange gener fra mave-/tarmkanalen.
| Døgn | Mængde | I alt pr. døgn |
| 1. døgn | 25 ml pr. time | 500 ml |
| (20 timer) | 8 dråber pr. minut | Pause i 4 timer |
| 2. døgn | 50 ml pr. time | 1000 ml |
| (20 timer) | 17 dråber pr. minut | Pause i 4 timer |
| 3. døgn | 75 ml pr. time | 1500 ml |
| (20 timer) | 25 dråber pr. minut |
Pause i 4 timer |
| 4. døgn | 100 ml pr. time | 2000 ml |
| (20 timer) | 33 dråber pr. minut | Pause i 4 timer |
| Følgende døgn | Efter tolerance Højst 150-250 ml pr. time |
Evt. længere pause |
Refeeding syndrom
Refeeding syndrom opstår ved for hastig opstart af ernæring efter længere tids faste eller underernæring. Mekanismen er en glukose-induceret insulin-medieret øget optagelse af fosfat, magnesium og kalium i de væv, der reagerer særligt hurtigt på øget tilførsel af næringsstoffer, hvorved fosfat-, magnesium- og kaliumindholdet i blodet bliver for lavt. Hertil kommer væske- og syre/baseforstyrrelser.
Syndromet viser sig ved hjerte- og lungesvigt med ødemer, syreophobning, kramper, ustabil hjerterytme og pludselig død.
Syndromet ses hyppigst hos patienter med >10 % nyligt vægttab, og hos patienter der har været fastende i mindst 1 uge. Det ses både i forbindelse med sondeernæring og parenteral ernæring.
Hos patienter i risiko for refeeding syndrom anbefales at opstarte ernæring langsomt med 80 kJ/kg/dag stigende til fuld dosis i løbet af de næste 5-7 dage under måling af blodets indhold af fosfat, magnesium, calcium og kalium dagligt de første 4-5 dage.
Stop ikke sondeernæringen for hurtigt, når eller hvis personen skal til at spise og drikke selv igen. Hvis personen ikke har spist og drukket i lang tid, kan det tage lang tid at komme i gang, og lang tid blot at spise en lille portion mad. Lad derfor sonden ligge, indtil personen kan klare at spise og drikke så meget, at det dækker næsten hele energibehovet. Det gør det muligt at supplere med sondeernæring de dage, hvor personen ikke kan spise så meget.
Personer, der får sondeernæring, vil ofte føle, at munden er tør. Det er derfor en stor fordel, hvis de kan spise og drikke ved siden af sondeernæringen. Samtidig vil den øgede spytsekretion medvirke til at holde mund og tænder rene. Selvom synkeevnen er meget nedsat vil de fleste kunne klare Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens).
Noget medicin bør indtages på tom mave. Sondeernæringen bør derfor stoppes 1-2 timer før og efter, at medicinen skal indtages, når sondeernæringen gives ved kontinuerlig indgift.
Væskeindholdet i sondeernæringsprodukter varierer fra 700 til 900 ml. pr. liter. Den ekstra væske der er behov for, bør følge de regionale/lokale retningslinjer for brugen af vand herunder også sterilt vand.
De forskellige ernæringsfirmaer har udgivet materialer med praktiske råd.
Litteratur og links
Vejledning om anvendelse af perorale fødesonder 2002.
Hessov I. Klinisk ernæring. Munksgård Danmark 2011.
Er fagligt opdateret i 2023