Specifikke diæter til syge voksne

Siden er ikke opdateret i 2016

Diæter er kostformer med videnskabelig dokumenteret forebyggende, behandlende eller diagnostisk effekt – sammensat udfra diætprincipper.

Patienter på diæt kan som alle andre være i ernæringsmæssig risiko. Det kan derfor blive nødvendigt at fravige diætprincipperne til fordel for genoprettelsen af en god ernæringstilstand. Det gælder særligt for patienter med diabetes, adipositas, hjerte-/karsygdomme eller urinsyregigt, idet disse diæter ofte er fattige på fedt og rige på kostfiber og dermed kan være vanskelige, at efterleve når appetitten er nedsat.

Hvilken kostform/diæt er i hovedtræk ernæringsrigtig i forhold til patientens grad af ernæringsmæssige risiko.

Specifikke diæter - voksne - risiko 0

Specifikke diæter - voksne - risiko 1-2

Specifikke diæter - voksne - risiko 3+

Ernæringsmæssig risiko og Alderskorrigeret total score

Den officielle screeningsmetode der bør anvendes findes i Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko samt i Anbefalinger for den danske institutionskost.Ernæringsmæssig risiko vurderes udfra en kombination af ernæringstilstand, sværhedsgrad af sygdom og alder. For sværhedsgraden af ernæringstilstand og sygdom gives point fra 0-3, mens der gives 1 point for alder. Ernæringsmæssig risiko udtrykkes således som et Alderskorrigeret total score på 0-7 point: Jo højere, des større risiko for underernæring.

Se Screening.

Hvis Alderskorrigeret total score = 0 har patienten ikke et øget behov for næringsstoffer. Derfor ordineres en kostform der passer til patientens diætkrævende sygdomHvis Alderskorrigeret total score = 1 eller 2 har patienten et let øget behov for næringsstoffer og ordineres derfor en kostform der tilgodeser dette. Her er det derfor ofte nødvendigt at fravige diætprincipperne og tilbyde patienterne en mere energitæt kost.

Hvis Alderskorrigeret total score ≥3 eller kan forventes i løbet af indlæggelsen er patienten i ernæringsmæssig risiko og der startes individuel ernæringsterapi. Med individuel ernæringsterapi forstås en vurdering af patientens ernæringsbehov efterfulgt af en kostordination og udarbejdelse af individuel behandlingsplan inkl. plan for monitorering og dokumentation af kostindtagelse og vægtudvikling.

Kostformen bestemmes ud fra hensyn til patientens diætkrævende sygdom, energibehov, appetit, smagspræferencer og eventuelle problemer med at spise, synke eller fordøje maden.

Hos mange patienter med diætkrævende sygdom må kostens energitæthed øges, fx ved at servere Kost til småtspisende eventuelt i kombination med ernæringstilskud og/eller supplerende sondeernæring. Der kan med fordel iværksættes individuel ernæringsterapi i samarbejde med klinisk diætist. Se Individuel ernæringsterapi.

Uanset resultatet af pointscoringen gentages screeningen af patienten ugentlig under indlæggelsen.

Ved udskrivelse

Ansvaret for patientens ernæringstilstand stopper ikke ved udskrivelse.Når patienter sendes hjem fra sygehuset vil der for mange gå måneder til halve år inden de genvinder deres tidligere funktionsevne og vægt – og nogle når måske endda aldrig dertil. Meget tyder på at en aktiv ernæringsindsats - også efter udskrivelse - har en positiv effekt på funktionsevne, vægt og ikke mindst livskvalitet. Patienten skal således følges helt hjem, hvilket vil sige, at resultatet af, den behandling der er givet i relation til bl.a. ernæring samt forslag til opfølgning ved udskrivelse bør dokumenteres i journalen og fremgå af udskrivningsbrevet.Der bør desuden aftales (opfølgende) diætbehandling ved klinisk diætist.

Før indlæggelse

Mange patienter er allerede i dårlig ernæringstilstand når de indlægges. Der bør derfor, hvis muligt etableres en forebyggende ernæringsindsats fx via praktiserende læge til patienter der fx skal gennemgå større operationer i mave-/tarmkanalen. Se Screening.