Standard kostformer og valgmuligheder til syge børn og unge (0-17 år)

Siden er ikke opdateret i 2016

Alle indlagte børn og unge forudsættes at være syge og dermed være i stor risiko for at udvikle/allerede have udviklet ernæringsproblemer.Det er vigtigt, at barnet får positive oplevelser med maden, og at glæden ved at spise prioriteres højt. Ernæring af syge børn og unge er en ressourcekrævende tværfaglig opgave, som må inddrage barnet, dets forældre, køkken- og plejepersonale, kliniske diætister samt læger.

Barnets alder er afgørende for valg af en række levnedsmidler. Sygdommen, appetitten, medicinen, »hospitaliseringen« m.m. kan ligeledes have en betydning.

Modsat hvad der er tilfældet for syge voksne, så omfatter de gennemgåede kostformer ikke kosten til raske børn og unge, idet alle indlagte børn og unge forudsættes at være syge. Den kost raske børn og unge bør spise (Normalkost til børn og unge) er beskrevet i fx Mad til spædbørn og småbørn. Sundhedsstyrelsen og Fødevaredirektoratet 2003 eller i Retningslinier for sund mad i skoler og institutioner. Danmarks Fødevareforskning 2005.

Ernæringstilstand og risiko for ernæringsproblemer

Børn og unge har et meget stort energibehov. Udtrykt pr. kg legemsvægt er det hos små børn ca. 3 gange så højt som hos voksne. Dårlig ernæringstilstand udvikler sig derfor hurtigere hos små børn end hos voksne. Dårlig ernæringstilstand påvirker væksten, og hvis den dårlige ernæringstilstand har varet i lang tid er det ikke altid, at små børn kan indhente det tabte.Alle børn og unge der indlægges bør screenes for ernæringstilstand. Til børn findes der dog ikke nogen officiel screeningsmetode. På baggrund af vækstkurver (se også paediatri.dk), den aktuelle vægt og højde i forhold til alder (samt hovedomfang for spædbørn), barnets aktuelle kostindtag, diagnose og prognose kan der dog tages der stilling til, om barnet er i dårlig ernæringstilstand eller i risiko for, at udvikle ernæringsproblemer.

Resultat af screening og evt. ordinationer bør registreres i journalen. Screening bør gentages regelmæssigt, fx hver uge (for små børn <10 kg dog hyppigere).

Syge børn og unge (0-17 år) med nyligt vægttab (større end 5-10%) eller vækstkurver der tyder på akut eller kronisk dårlig ernæringstilstand bør ordineres individuel ernæringsterapi. Det samme gælder syge børn og unge med nedsat kostindtagelse kombineret med forventet længerevarende sygdomsforløb eller kroniske sygdomme (fx kræft). Endelig kan det være nødvendigt at tilbyde individuel ernæringsterapi som en forebyggende indsats, hvis barnet skal gennemgå et større kirurgisk indgreb

Syge børn og unge på diæt er ligesom alle andre ofte småtspisende og i dårlig ernæringstilstand. Det er derfor nødvendigt at fravige diætprincipperne til fordel for genoprettelsen af en god ernæringstilstand. Se specifikke diæeter.

Børn og unge med specielle sygdomme, som fx cerebral parese og andre neurologiske sygdomme samt med medfødte hjertesygdomme vil meget ofte være underernærede og gået i stå i væksten. De specifikke problemstillinger i forhold til disse børn og unge vil ikke blive behandlet.

Ved udskrivelse

Kronisk syge børn og unge med fx kræft eller kronisk mave-tarmsygdom har behov for opfølgning af ernæringsindsatsen også efter udskrivelsen. Resultatet, af den behandling der er givet i relation til bl.a. ernæring samt forslag til opfølgning ved udskrivelse, bør dokumenteres i journalen og fremgå af udskrivningsbrevet.

Før indlæggelse

Der bør, hvis muligt etableres en forebyggende ernæringsindsats fx via praktiserende læge, hvis barnet eller den unge skal gennemgå et større kirurgisk indgreb fx i hjernen, hjertet eller mave-tarmkanalen.