Syge børn og unge

Siden er ikke opdateret i 2016

Diæter er kostformer med videnskabelig dokumenteret forebyggende, behandlende eller diagnostisk effekt – sammensat udfra diætprincipper.

Børn og unge i diætbehandling værdsætter selv at vælge og have de same rettigheder som andre.

Alle indlagte børn og unge forudsættes at være syge og dermed være i stor risiko for at udvikle/allerede have udviklet ernæringsproblemer. Det gælder også for børn og unge med diætkrævende sygdom.For børn og unge med diabetes eller adipositas kan det være nødvendigt at fravige diætprincipperne til fordel for genoprettelsen af en god ernæringstilstand og i stedet for tilbyde en kost rig på protein og fedt, dvs. Sygehuskost til børn og unge (0-17 år).

Diæterne til børn og unge med overfølsomhed overfor levnedsmidler samt med mave-/tarmsygdommen coeliaki, skal ligeledes baseres på Sygehuskost til børn og unge (0-17 år), med fravalg af de levnedsmidler der udløser reaktion.

Det er disse diæter der er hyppigst forekommende blandt børn og unge og som det derfor er valgt, at omtale her.En række sjældne sygdomme hos børn og unge (bl.a. medfødte metaboliske sygdomme og cystisk fibrose) kræver højt specialiseret viden for at man kan varetage diætbehandling og ernæringsterapi og er derfor ikke beskrevet her.

Barnets alder er afgørende for valg af en række levnedsmidler. Sygdommen, appetitten, medicinen, »hospitaliseringen« m.m. kan ligeledes have en betydning.

Ernæringstilstand og risiko for ernæringsproblemer

Børn og unge har et meget stort energibehov. Udtrykt pr. kg legemsvægt er det hos små børn ca. 3 gange så højt som hos voksne. Dårlig ernæringstilstand udvikler sig derfor hurtigere hos små børn end hos voksne. Dårlig ernæringstilstand påvirker væksten, og hvis den dårlige ernæringstilstand har varet i lang tid er det ikke altid, at de små børn kan indhente det senere.

Alle børn og unge der indlægges bør screenes for ernæringstilstand. Til børn findes der dog ikke nogen officiel screeningsmetode. På baggrund af vækstkurver, den aktuelle vægt og højde i forhold til alder (samt hovedomfang for spædbørn), barnets aktuelle kostindtag, diagnose og prognose kan der dog tages stilling til, om barnet er i dårlig ernæringstilstand eller i risiko for, at udvikle ernæringsproblemer (se paediatri.dk).

Resultat af screening og evt. ordinationer bør registreres i journalen.

Screening bør gentages regelmæssigt, fx hver uge (for små børn <10 kg dog hyppigere).

Syge børn og unge (0-17 år) med nyligt vægttab (>5-10%) eller vækstkurver der tyder på akut eller kronisk dårlig ernæringstilstand bør ordineres individuel ernæringsterapi. Det samme gælder syge børn og unge med nedsat kostindtagelse kombineret med forventet længerevarende sygdomsforløb eller kroniske sygdomme (fx kræft). Endelig kan det være nødvendigt at tilbyde individuel ernæringsterapi som en forebyggende indsats, hvis barnet skal gennemgå et større kirurgisk indgreb. Se Individuel ernæringsterapi.

Hos mange børn med diætkrævende sygdom må kostens energitæthed øges, fx ved at servere Kost til småtspisende eventuelt i kombination med ernæringstilskud og/eller supplerende sondeernæring. Der kan med fordel iværksættes individuel ernæringsterapi i samarbejde med klinisk diætist.

Ved udskrivelse

Børn og unge med diætkrævende sygdom har behov for opfølgning af ernæringsindsatsen også efter udskrivelsen. Resultatet, af den behandling der er givet i relation til bl.a. ernæring samt forslag til opfølgning ved udskrivelse, bør dokumenteres i journalen og fremgå af udskrivningsbrevet. Der bør desuden aftales (opfølgende) diætbehandling ved klinisk diætist.

Før indlæggelse

Der bør, hvis muligt etableres en forebyggende ernæringsindsats fx via praktiserende læge, hvis barnet eller den unge skal gennemgå et større kirurgisk indgreb fx i hjernen, hjertet eller mave-tarmkanalen.