Syge voksne

Siden er ikke opdateret i 2016

Kosten på sygehuset er en vigtig del af behandlingen. Der bør derfor allerede på indlæggelsestidspunktet tages stilling til hvilken kostform, der er relevant for den enkelte patient. Beslutningen træffes på baggrund af en vurdering af patientens ernæringsmæssige risiko.

Hvilken kostform er i hovedtræk ernæringsrigtig i forhold til patientens grad af ernæringsmæssige risiko.

Ernæringsmæssig risiko og Alderskorrigeret total score

Den officielle screeningsmetode der bør anvendes findes i Vejledning til læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og kliniske diætister. Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko samt i Anbefalinger for den danske institutionskost.

Ernæringsmæssig risiko vurderes udfra en kombination af ernæringstilstand, sværhedsgrad af sygdom og alder. For ernæringstilstanden og sværhedsgraden af sygdom gives point fra 0-3, mens der gives 1 point for alder. Ernæringsmæssig risiko udtrykkes således som på 0-7 point: Jo højere score, des større risiko for underernæring.

Hvis  Screening score = 0 har patienten ikke et øget behov for næringsstoffer og kan derfor ordineres en kostform, der svarer til den der anbefales raske.

Hvis  Screening score = 1 eller 2 har patienten et let øget behov for næringsstoffer og ordineres derfor en kostform, der tilgodeser dette.

Hvis  Screening score ≥3 eller kan forventes at blive det i løbet af indlæggelsen, fx efter en forestående operation, er patienten i ernæringsmæssig risiko og der bør startes individuel ernæringsterapi. Med individuel ernæringsterapi forstås en vurdering af patientens ernæringsbehov efterfulgt af en kostordination og udarbejdelse af individuel behandlingsplan inkl. plan for monitorering og dokumentation af kostindtagelse og vægtudvikling.

Kostformen bestemmes ud fra hensyn til patientens energibehov, appetit, smagspræferencer og eventuelle problemer med at tygge, synke eller fordøje maden. Hos mange patienter må kostens energitæthed øges, fx ved at servere Kost til småtspisende eventuelt i kombination med ernæringstilskud og/eller supplerende sondeernæring. Se Individuel diætbehandling.

Hvis patienten er i ernæringsmæssig risiko og lider af tygge- og synkeproblemer, er gravid eller ammer, har anden etnisk baggrund, lider af psykiatrisk eller diætkrævende sygdom eller hvis ernæringstilstanden forværres bør der samarbejdes med klinisk diætist ved ernæringsterapien.

Patienten på diæt kan ligesom alle andre opnå en Screening score >0. I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at fravige diætprincipperne til fordel for at genoprette en god ernæringstilstand. Se Ernæringtilstand.

Uanset resultatet af pointscoringen gentages screeningen af patienten ugentlig under indlæggelsen.

Ved udskrivelse

Ansvaret for patientens ernæringstilstand stopper ikke ved udskrivelse.Når patienter sendes hjem fra sygehuset vil der for mange gå måneder til halve år inden de genvinder deres tidligere funktionsevne og vægt – og nogle når måske endda aldrig dertil. Meget tyder på at en aktiv ernæringsindsats - også efter udskrivelse - har en positiv effekt på funktionsevne, vægt og ikke mindst livskvalitet. Patienten skal således følges helt hjem, hvilket vil sige, at resultatet, af den behandling der er givet i relation til bl.a. ernæring samt forslag til opfølgning ved udskrivelse, bør dokumenteres i journalen og fremgå af udskrivningsbrevet. Se Rekonvalscens.

Før indlæggelse

Mange patienter er allerede i dårlig ernæringstilstand når de indlægges. Der bør derfor, hvis muligt etableres en forebyggende ernæringsindsats fx via praktiserende læge til patienter der fx skal gennemgå større operationer i mave-/tarmkanalen. Se Screening.