Sygehuskost

Sygehuskost anbefales som den kost, der bør spises under sygdom, hvor der kan være en ernæringsrisiko.

Kosten er en vigtig del af behandlingen, og det er derfor vigtigt at sikre, at patienterne har en tilstrækkelig kostindtagelse under indlæggelsen. Ofte har patienterne et øget behov for proteiner, der indgår i kroppens forsvarsprocesser og til bevarelse af muskelmassen. For at kunne udnytte proteinet optimalt skal energibehovet ligeledes være opfyldt.

Under sygdom kan appetitten ofte være nedsat, og indlagte patienter må af og til springe et eller flere måltider over i forbindelse med undersøgelser. Derved er der stor risiko for, at indlagte patienter bliver underernærede, hvilket stiller højere krav til Sygehuskostens energitæthed og proteinindhold.

Sygehuskosten har således et højere indhold af protein og af fedt (som en effektiv energikilde) og dermed et lavere indhold af kulhydrat og kostfiber end Normalkosten.

Retningslinjer for Sygehuskost

Energiindholdet skal svare til patientens aktuelle behov, og kosten bør have et proteinindhold på 15-20 E%, et fedtindhold på 35-45 E% og et kulhydratindhold på 40-45 E%.

Indholdet af vitaminer og mineraler bør i videst muligt omfang svare til Normalkostens anbefalinger, dog skal der suppleres med et dagligt kosttilskud i form af en vitamin-mineral-tablet. 

Se anbefalinger for den danske institutionskost

Måltiderne bør fordeles på 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider, med særlig fokus på Mellemmåltidernes indhold af protein og energi.

Den gode måltidsservice

Mennesker er forskellige, og for nogen er det ikke nødvendigvis en god oplevelse at spise, når man er syg.

Køkken- og plejepersonalet har derfor en vigtig funktion og et stort ansvar for, at de daglige måltider bliver en positiv oplevelse for patienten.

Maden skal smage godt og skal passe til patientens behov.

Mad forbindes med omsorg – og stemningen omkring måltidet kan være afgørende for appetitten. Derfor kan det gøre en forskel at maden er anrettet indbydende, at bordet er dækket, at maden har den rette temperatur, og at patienten får den nødvendige hjælp og tid til at spise i eget tempo.

Fagligt opdateret i 2016