Sygehuskost til ammende

Som udgangspunkt følger ammende patienter anbefalingerne for Sygehuskost.

Indikation

Sygehuskost ordineres til ammende patienter, som har en nedsat kostindtagelse på indlæggelsestidspunktet eller har risiko for at få en nedsat indtagelse under indlæggelsen.

Den ammende patients ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved yderligere ernæringsmæssig risiko.

Læs mere under Screening

Der kan med fordel samarbejdes med en klinisk diætist med henblik på Individuel diætbehandling.

Mål for behandlingen

Sygehuskosten skal medvirke til at genoprette eller opretholde patientens ernæringstilstand, således at underernæring undgås.

Principper

Sygehuskosten har et højere indhold af fedt og protein og dermed et lavere indhold af kulhydrat og kostfibre end i anbefalingerne for Normalkosten.

Da patienterne ofte har nedsat appetit, er det nødvendigt at indtage mere energi og protein i en mindre mængde mad med henblik på at sikre en tilstrækkelig protein- og energiindtagelse.

Sygehuskosten er således ikke et forbillede for raskes kostvaner.

Madens konsistens kan have stor betydning, hvis patienten er svækket eller af anden grund ikke er i stand til at spise fast føde. Dysfagi diæt (kost med modificeret konsistens) kan da være en løsning.

Energi - og proteinindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov. Læs mere under Energi- og proteinbehov.

Energibehovet forøges med højst 2,0 MJ pr. dag.

Energiprocentfordeling for planlægning af sygehuskost til ammende ser således ud:

Energiprocentfordeling for planlægning af sygehuskostVis indholdSkjul indhold
Protein Fedt Kulhydrat

8 E%

Hvis patienten har et proteinbehov, der er højere end 1,5 g pr kg kropsvægt, er energibehovet også højere.

I så fald skal kostens E% fra protein ikke øges, men kosten skal have en øget energi- og næringsstoftæthed.

40 E%

Inkl. mindst 3 E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5 E% fra n-3 fedtsyrer.

42 E%

Sukker kan indgå i den nødvendige mængde

Kostfibre: Højst 2 g pr. MJ (15-20 g dagligt), hvilket svarer til ca. 2/3 af indholdet i Normalkosten.

Der kan evt. suppleres med kostfibertilskud, fx hvedeklid eller loppefrøskaller.

Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt. Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diarré og forbrændinger.

Læs mere under Væskebehov

Fordeling af måltider

Sygehuskosten er sammensat af 3 hovedmåltider og 2-3 Mellemmåltider

Forslag til fordelingen af den daglige energiindtagelse:

Forslag til fordeling af den daglige energiindtagelseVis indholdSkjul indhold
Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltider
20-25 % 20-25 % 25-30 % 15-30 %

Valg af fødevarer

Se skema for Valg af fødevarer

Særligt for ammende
Indtagelse af visse fødevarer kan have en skadelig virkning på spædbarnet via modermælken. Der er derfor enkelte undtagelser mht. valg af fødevarer.

Se hvilke Fødevarer der frarådes i kolonnen længst til højre.

Dagskostforslag

Svarer til Sygehuskost til voksne. Der skal imidlertid tages hensyn til Fødevarer der frarådes (se kolonnen længst til højre).

Se dagskostforslag | 7 MJ | 9 MJ | 12 MJ |

Portionsstørrelse

Se portionsstørrelser

Ombytningsliste

Ombytningslisten kan bruges som redskab, når mellemmåltider fra Dagskostforslag skal skiftes ud med andre retter eller drikkevarer.

Den er desuden ment som inspiration til at variere tilbuddene til mellemmåltiderne.

Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken, at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold.

Ombytningsliste

Vitaminer og mineraler

Det anbefales, at Sygehuskosten suppleres med en vitamin- og mineraltablet dagligt. Hvis der ikke indtages mælkeprodukter og ost, bør der suppleres med 500 mg calcium dagligt.

Enkelte patienter kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.

Praktiske råd

  1. Tilbyd lidt brød og gryn. Gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Gerne grød kogt på sødmælk og med en smørklat.
  2. Tilbyd lidt frugt og grønsager hver dag, fx i form af stuvede grønsager eller grønsagsmos, gerne af frosne grønsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med piskefløde.
  3. Tilbyd lidt kartofler, ris eller pasta hver dag. Gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør eller æg.
  4. Tilbyd ofte fisk og fiskepålæg, dog jf. Fødevarer der frarådes (se kolonnen længs til højre). Pynt med mayonnaise eller remoulade.
  5. Tilbyd mælkeprodukter og ost med et højt fedtindhold. 45+ ost i tykke skiver i stedet for 30+ ost. Piskefløde og creme fraiche i sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Spis gerne flødeis og koldskål og drik gerne drikkeyoghurt og kakaomælk.
  6. Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold. Lav gerne retter med fars eller æg. Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og salater med mayonnaise. Lun en eventuel middagsrest til de kolde måltider.
  7. Brug gerne smør, margarine og olie, fx i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af olie og eddike, creme fraiche, piskefløde eller mayonnaise.
  8. Brug gerne sukker i mad og drikke i form af kiks, chokolade, kager, fromage, is, koldskål og kakao.