Sygehuskost til småbørn
Indikation
Ordineres til børn på 12-24 mdr. med nedsat appetit og et evt. øget energibehov.
Ernæringstilstand bør følges, så der let kan gribes ind ved ændringer og behov for opsporing af ernæringsrisiko. Læs under opsporing
Der bør tages kontakt til en klinisk diætist med henblik på Individuel diætbehandling.
Syge småbørn med nyligt vægttab (> 5-10 %) eller vækstkurver, der tyder på akut eller kronisk dårlig ernæringstilstand, bør ordineres Individuel ernæringsbehandling.
Det samme gælder syge småbørn med nedsat kostindtagelse kombineret med forventet længerevarende sygdomsforløb eller kroniske sygdomme.
Mål for behandlingen
Sygehuskost til småbørn skal medvirke til at genoprette eller opretholde barnets ernæringstilstand, således at underernæring undgås.
Principper
Sygehuskost til småbørn skal have et højt indhold af fedt og et lavere indhold af komplekse kulhydrater og kostfibre.
Derved kan børnene indtage meget energi i en lille mængde mad og således sikres en tilstrækkelig energiindtagelse, der dækker det enkelte barns behov.
Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til barnets aktuelle behov.
Protein
Proteinbehovet er sat til 1,5 g pr. kg kropsvægt for alle syge børn. Afhængig af sygdom vil dette kunne variere.
Ved indtagelse af industrielle ernæringspræparater, både sondeernæring og kosttilskudsdrikke specielt beregnet til børn kan indtagelsen komme over 2,5 g pr. kg kropsvægt, men det tilstræbes ikke at komme over omkring 3,5 g pr. kg kropsvægt.
Fedt
Fedt E% varierer afhængig af sygdom og varighed samt barnets aktuelle situation. Hos kronisk syge børn anbefales 40 E%, men fedt E% kan i perioder være højere.
Man skal være opmærksom på at berigelse med ekstra fedtstof skal være med sunde fedtstoffer feks. raps- eller olivenolie.
Væske
Læs mere under væskebehov
Fordeling af måltider
Sygehuskosten er sammensat af 3 hovedmåltider og 3 mellemmåltider i dag- og aftentimerne. Se eksempler på Mellemmåltider.
Mellemmåltider bør sammensættes og betragtes som supplement til hovedmåltiderne efter princippet:
Små mængder af mange forskellige fødevarer i stedet for store mængder af meget få fødevarer.
Mange småbørn har behov for 2 mellemmåltider om eftermiddagen.
Valg af fødevarer
Valg af fødevarer kan tage udgangspunkt i kost til raske småbørn, men med fokus på at kosten generelt bør have et højt indhold af fedtstoffer, olier, fede oste og fede mælkeprodukter som kan øge energiindholdet.
Dagskostforslag
Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres.
Portionsstørrelser
Er ikke udarbejdet – portionsstørrelser bør altid individualiseres.
Ombytningslister
Ombytningslisten kan bruges som inspiration når der ønskes variation i mellemmåltiderne.
Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold.
Vitaminer og mineraler
D-vitamin
Alle børn anbefales et D-vitamintilskud på 10 mikrogram fra de er 2 uger til de er 2 år gamle. Børn over 4 år anbefales et tilskud på 5-10 mikrogram i vinterperioden fra oktober til april. Til mørklødede børn og børn, der går tildækket klædt, anbefales D-vitamintilskud gennem hele barndommen, da der hos disse børn dannes mindre D-vitamin i huden.
Der kan herudover være behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal vurderes af klinisk diætist eller læge.
Praktiske råd
Ved ernæring af syge børn, der spiser selv, kan følgende strategi anbefales:
Fokuser på energiindtagelsen:
- Barnet skal have den mad, det har lyst til
- Barnet skal spise, når det har lyst
- Madens og drikkevarernes energitæthed og antallet af måltider skal øges
Proteinindtagelsen:
- Proteinbehovet dækkes som hovedregel, hvis barnet får sit energibehov dækket med en nogenlunde varieret kost.
- Bemærk dog, at en proteinindtagelse > 20 E% bør undgås, med mindre særlige forhold gør sig gældende.
Er fagligt opdateret i 2023