Sygehuskost til større børn

Indikation

Ordineres til børn og unge på 2-17 år med nedsat appetit og et evt. øget energibehov.

Børnenes ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved yderligere ernæringsproblemer.

Syge børn og unge med nyligt vægttab (>5-10 %) eller vækstkurver, der tyder på akut eller kronisk dårlig ernæringstilstand, bør ordineres Individuel ernæringsterapi.

Det samme er gældende for syge børn og unge med nedsat kostindtagelse kombineret med forventet længerevarende sygdomsforløb eller kroniske sygdomme.

Sygehuskost til større børn og unge følger anbefalingerne for Sygehuskost eller Kost til småtspisende med hensyn til mål for behandlingen, principper, og fordeling af måltider.

Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til barnets aktuelle behov.

Læs mere under Energi- og proteinbehov.

Proteinindtagelsen
Proteinbehovet dækkes som hovedregel hos det mindre barn (op til en kropsvægt på 20-25 kg), hvis energibehovet dækkes med en nogenlunde varieret kost.

Hos den unge (med en vægt over 25 kg) bør der være mere opmærksomhed på proteinbehovet, idet behovet følger kropsvægten, og den mængde protein, der skal gives, bliver hermed større.

Bemærk dog, at en proteinindtagelse > 20 E% bør undgås, med mindre særlige forhold gør sig gældende.

Væske: Væskebehovet kan udregnes i relation til kropsvægten svarende til ca. 65 ml pr. kg for 3-årige faldende til ca. 40 ml pr. kg for 15-årige.

Det kan også udregnes i relation til energiindtagelsen svarende til ca. 0,25 ml pr. kJ for 4-11-årige.

Læs mere under Væskebehov.

Valg af fødevarer

Generelt bør kosten have et højt indhold af fedtstoffer, olier, fede oste og fede mælkeprodukter, der kan øge energiindholdet.

Der gælder særlige anbefalinger for indtag af fisk, se under Praktiske råd og  Bemærkninger nedenfor.

Dagskostforslag

Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres.

Men der kan tages udgangspunkt i dagskostforslag udarbejdet til syge voksne og ældre.

Portionsstørrelser

Se portionsstørrelser

Ombytningsliste

Ombytningslisten kan bruges som redskab, når mellemmåltider fra Dagskostforslag skal skiftes ud med andre retter eller drikkevarer.

Den er desuden ment som inspiration til at variere tilbuddene til mellemmåltiderne.

Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken, at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold.

Ombytningsliste

Vitaminer og mineraler

Det anbefales at Sygehuskosten suppleres med en vitamin-mineraltablet dagligt, den specifikke type afhænger af barnets alder.

Der kan herudover være behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.

Praktiske råd

Ved ernæring af syge børn og unge, der spiser selv, kan følgende strategi anbefales:

Fokuser på energiindtagelsen:
Barnet/den unge skal have den mad, det har lyst til.

Barnet/den unge skal spise, når det har lyst.

Madens og drikkevarernes energitæthed og antallet af måltider skal øges.

Syge børn og unge vælger ofte de samme retter, som raske børn og unge, når de kan få lov til at vælge frit.

De enkelte fødevarer skal ikke blandes for meget sammen. Hellere grønsagerne for sig i små skåle end i gryderetten osv. Børnene skal kunne se og genkende, hvad de får. Desuden vil syge børn ofte gerne have mad, de kan genkende fra hjemmet. 

Børn under 3 år bør ikke få dåsetun, tunbøffer eller andre udskæringer af store rovfisk.

Børn i alderen 3-14 år bør ikke spise tunbøffer eller andre udskæringer af store rovfisk og højst 1 dåse almindelig tun om ugen og ikke dåser md hvid tun eller Albacoretun.

Kronisk syge børn
Børn med kroniske sygdomme har en øget risiko for underernæring, ofte med vækstretardering og forsinket pubertet til følge. Den tilgrundliggende sygdom kan bl.a. medføre et øget energibehov, nedsat appetit og nedsat absorption fra mave-tarmkanalen. Rådgivning om ernæring til kronisk syge børn er en specialistopgave, og praktiserende læger, børnelæger og sundhedsplejersker skal samarbejde med børneafdelingen og med barnets diætist herom.