Sygehuskost til større børn
Indikation
Ordineres til børn og unge på 2-17 år med nedsat appetit og et evt. øget energibehov.
Ernæringstilstand bør følges, så der let kan gribes ind ved ændringer og behov for opsporing af ernæringsrisiko. Læs under opsporing
Syge børn og unge med nyligt vægttab (>5-10 %) eller vækstkurver, der tyder på akut eller kronisk dårlig ernæringstilstand, bør ordineres Individuel ernæringsbehandling
Det samme er gældende for syge børn og unge med nedsat kostindtagelse kombineret med forventet længerevarende sygdomsforløb eller kroniske sygdomme.
Sygehuskost til større børn og unge følger anbefalingerne for Sygehuskost eller Kost til småtspisende med hensyn til mål for behandlingen, principper, og fordeling af måltider.
Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til barnets aktuelle behov.
Læs mere under Energi- og proteinbehov.
Proteinindtagelsen
Proteinbehovet dækkes som hovedregel hos det mindre barn (op til en kropsvægt på 20-25 kg), hvis energibehovet dækkes med en nogenlunde varieret kost.
Hos den unge (med en vægt over 25 kg) bør der være mere opmærksomhed på proteinbehovet, idet behovet følger kropsvægten, og den mængde protein, der skal gives, bliver hermed større.
Bemærk dog, at en proteinindtagelse > 20 E% bør undgås, med mindre særlige forhold gør sig gældende.
Væske
Læs mere under Væskebehov.
Valg af fødevarer
Valg af fødevarer kan tage udgangspunkt i kost til raske børn, men med fokus på at kosten generelt bør have et højt indhold af fedtstoffer, olier, fede oste og fede mælkeprodukter som kan øge energiindholdet.
Dagskostforslag
Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres.
Men der kan tages udgangspunkt i dagskostforslag udarbejdet til syge voksne og ældre.
Portionsstørrelser
Ombytningsliste
Ombytningslisten kan bruges som redskab, når mellemmåltider fra Dagskostforslag skal skiftes ud med andre retter eller drikkevarer.
Den er desuden ment som inspiration til at variere tilbuddene til mellemmåltiderne.
Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken, at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold.
Vitaminer og mineraler
Det anbefales at Sygehuskosten suppleres med en vitamin-mineraltablet dagligt, den specifikke type afhænger af barnets alder.
Der kan herudover være behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal vurderes af klinisk diætist eller læge.
Praktiske råd
Ved ernæring af syge børn og unge, der spiser selv, kan følgende strategi anbefales:
Fokuser på energiindtagelsen:
Barnet/den unge skal have den mad, det har lyst til.
Barnet/den unge skal spise, når det har lyst.
Madens og drikkevarernes energitæthed og antallet af måltider skal øges.
Syge børn og unge vælger ofte de samme retter, som raske børn og unge, når de kan få lov til at vælge frit.
De enkelte fødevarer skal ikke blandes for meget sammen. Hellere grønsagerne for sig i små skåle end i gryderetten osv. Børnene skal kunne se og genkende, hvad de får. Desuden vil syge børn ofte gerne have mad, de kan genkende fra hjemmet.
Tunbøf og andre store rovfisk kan først gives fra 14 års alderen.
Kronisk syge børn
Børn med kroniske sygdomme har en øget risiko for underernæring, ofte med vækstretardering og forsinket pubertet til følge. Den tilgrundliggende sygdom kan bl.a. medføre et øget energibehov, nedsat appetit og nedsat absorption fra mave-tarmkanalen. Rådgivning om ernæring til kronisk syge børn er en specialistopgave, og praktiserende læger, børnelæger og sundhedsplejersker skal samarbejde med børneafdelingen og med barnets kliniske diætist herom.
Er fagligt opdateret i 2023