Sygehuskost til voksne
Indikation
Sygehuskost ordineres til patienter, som har en nedsat kostindtagelse på indlæggelsestidspunktet eller har risiko for at få en nedsat indtagelse under indlæggelsen. Ofte har patienterne et øget behov for mikronæringsstoffer.
Patientens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved en ændring af den ernæringsmæssige risiko.
Læs mere under Screening
Mål for behandlingen
Sygehuskosten skal medvirke til at genoprette eller opretholde patientens ernæringstilstand, således at underernæring undgås.
Principper
Sygehuskosten har et højere indhold af fedt og protein og dermed et lavere indhold af kulhydrat og kostfibre end i anbefalingerne for Normalkost.
Da patienterne ofte har nedsat appetit, er det nødvendigt at indtage mere energi og protein i en mindre mængde mad med henblik på at sikre en tilstrækkelig energiindtagelse, minimere tab af cellemasse samt sikre genopbygning af tabt væv, således at livskvaliteten hurtigst muligt genvindes.
Sygehuskosten er således ikke et forbillede for raskes kostvaner.
Madens konsistens kan have stor betydning, hvis patienten er svækket eller af anden grund ikke er i stand til at spise fast føde. Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens) kan da være en løsning.
Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov. Læs mere under Energi og proteinbehov
Energiprocentfordelingen for planlægning af Sygehuskost ser således ud:
| Protein | Fedt | Kulhydrat |
|---|---|---|
|
18 E% Hvis patienten har et proteinbehov, der er højere end 1,5 g pr kg kropsvægt, er energibehovet også højere. I så fald skal kostens E% fra protein ikke øges, men kosten skal have en øget energi- og næringsstoftæthed |
40 E% Inkl. mindst 3 E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5 E% fra n-3 fedtsyrer |
42 E% Sukker kan indgå i den nødvendige mængde Kostfibre: Højst 2 g pr. MJ (15-20 g dagligt), hvilket svarer til ca. 2/3 af indholdet i Normalkosten. Der kan evt. suppleres med kostfibertilskud, fx hvedeklid eller loppefrøskaller. |
Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt. Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diarré og forbrændinger.
Læs mere under Væskebehov.
Fordeling af måltider
Sygehuskosten er sammensat af 3 hovedmåltider og 2-3 Mellemmåltider.
Fordelingen af den daglige energiindtagelse:
| Morgenmad | Frokost | Aftensmad | Mellemmåltider |
|---|---|---|---|
| 20-25 % | 20-25 % | 25-30 % | 15-30 % |
Valg af fødevarer
Se skema for Valg af fødevarer
Generelt bør kosten have et højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet, og et højt indhold af æg, kød, fisk, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet.
Dagkostforslag
Portionsstørrelser
Ombytningslister
Ombytningslisten kan bruges som redskab, når mellemmåltider fra Dagskostforslag skal skiftes ud med andre retter eller drikkevarer.
Den er desuden ment som inspiration til at variere tilbuddene til mellemmåltiderne.
Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken, at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold.
Vitaminer og mineraler
Det anbefales, at Sygehuskosten suppleres med en vitamin- og mineraltablet dagligt.
Ældre over 70 år, personer med øget risiko for osteoporose og ældre i plejebolig anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram kombineret med et kalciumtilskud på 800-1000 mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.
Enkelte patienter kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.
Praktiske råd til Sygehuskosten
- Tilbyd lidt brød og gryn. Gerne tynde skiver brød med rigeligt fedtstof og pålæg. Gerne grød kogt på sødmælk og med en smørklat.
- Tilbyd lidt frugt og grønsager hver dag, fx i form af stuvede grønsager eller grønsagsmos, gerne af frosne grønsager. Gerne henkogt eller tørret frugt, avocado, frugtjuice og frugtgrød med piskefløde.
- Tilbyd lidt kartofler, ris eller pasta hver dag. Gerne kartoffelmos rørt op med piskefløde, smør eller æg.
- Tilbyd ofte fisk og fiskepålæg. Gerne i form af fiskesalater, tun i olie o. lign. Pynt med mayonnaise eller remoulade.
- Vælg mælkeprodukter og ost med et højt fedtindhold. 45+ ost i tykke skiver i stedet for 30+ ost. Piskefløde og creme fraiche i sovse og desserter. Revet ost i supper eller oven på anden varm mad. Spis gerne flødeis og koldskål og drik gerne drikkeyoghurt og kakaomælk.
- Vælg kød og pålæg med et højt fedtindhold. Lav gerne retter med fars eller æg. Vælg flødeleverpostej, spege- og rullepølse og salater med mayonnaise. Lun en eventuel middagsrest til de kolde måltider.
- Brug gerne smør, margarine og olie, fx i sovs, supper, mos og på brød. Brug rigeligt med dressinger af olie og eddike, creme fraiche, piskefløde eller mayonnaise.
- Brug gerne sukker i mad og drikke, fx i form af kiks, chokolade, kager, fromage, is, koldskål og kakao.
Er fagligt opdateret i 2016