Valg af fødevarer til diabetesdiæt
Der henvises til Fagligt selskab af kliniske diætisters (FaKD) Rammeplan for ernærings- og diætbehandling af voksne med type 2-diabetes her.
Bemærk, at arbejdsgruppen bag rammeplanen har været i løbende dialog med Diabetes Nutrition Study Group (DNSG), som er en del af European Association for the Study of Diabetes (EASD), med henblik på at inddrage DNSG’s anbefalinger, men DNSG har valgt at udsætte deres arbejde til juni 2021 pga. COVID-19.
Spis og drik hyppigst | Spis og drik af og til | Spis og drik sjældent | Frarådes | |
---|---|---|---|---|
Brød, mel og gryn |
Gå gerne efter produkter med Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet, som sikrer et lavere indhold af fedt, salt, sukker og højere indhold af kostfibre og fuldkorn Fuldkornsvarianter af brød1, fx fuldkornsrugbrød, fuldkorns boller og -brød, fuldkornspitabrød og fuldkornsknækbrød 1 Diabetesforeningens anbefalinger pr. 100 g: mindst 8 g kostfiber og højst 7 g fedt og 5 kostfiber Alle typer fuldkorns mel og -gryntyper, fx havregryn, rugmel og fuldkorns-hvedemel. Rug/hvede/bygkerner samt andre fuldkorns- kornsorter Øllebrød uden tilsat sukker Fuldkornsvarianter af grød, fx havregrød og øllebrød samt grød lavet hovedsagligt på fuldkornsgryn/kerner Fuldkornsvarianter af müesli og morgenmadsprodukter med et lavt indhold af fedt og sukker2 2 Højst 13 g sukkerarter, højst 7 g fedt og mindst 8 g kostfiber |
Brødtyper med et lavere indhold af fuldkorn eller uden fuldkorn, fx |
Brød, morgenmadsprodukter og lign. med et højt indhold af fedt, salt og/eller sukker, fx croissanter, tebirkes, kiks, kryddere, kammerjunkere, flutes med hvidløgssmør, tærte- og butterdej, tarteletter og bagels |
|
Kartofler, ris og pasta |
Gå gerne efter produkter med Nøglehulsmærket og Fuldkornslogoet, som sikrer et lavere indhold af fedt, salt, sukker og højere indhold af kostfibre og fuldkorn Kartofler, fx bagte og kogte Fuldkornsris og -pasta eller fx kogte rug-/hvede-/bygkerner/bulgur/couscous en gang imellem som variation til kartofler |
Ris, pasta og andre kornprodukter uden fuldkorn | Kartoffelprodukter med højt fedt og /eller saltindhold, fx friturestegte kartofler | |
Grønsager og bælgfrugter |
Gå gerne efter produkter med Nøglehulsmærket, som sikrer et lavere indhold af fedt, salt, sukker Friske, frosne, konserverede grønsager til alle hovedmåltider og mellemmåltider. Vælg især grove grønsager, fx løg, ærter, broccoli, blomkål, rodfrugter Mindst 300 g grønsager dagligt Alle typer syltede grønsager uden tilsat sukker Bælgfrugter, fx kikærter, linser, bønner og ærter Saltede produkter som fx oliven, pickles, kapers og soltørrede tomater har en mere nuanceret smag end bordsalt og kan derfor med fordel bruges i begrænsede mængder til at smage maden til med. Ofte er der ikke brug for yderligere salt (bordsalt) |
Alle typer sukkersyltede grønsager i små mængder | ||
Frugt, nødder og frø |
Gå gerne efter produkter med Nøglehulsmærket, som sikrer et lavere indhold af fedt, salt, sukker Alle friske og frosne frugter3 og bær3 (frosne bær efter et opkog). Tørret frugt fx rosiner, svesker, abrikoser og figner i begrænsede mængder 3 2-3 stykker frugt fordelt over dagen. For mængder pr. portion se Diabetesforeningens pjecer. Marmelade, syltetøj og gelé i begrænset mængde Op til 30 g usaltede nødder og mandler Frø og kerner (græskar-, sesam m.v.) Drys fx lidt nødder eller kerner i salaten frem for ost Saltede nødder og frø kan med fordel bruges til at smage til med |
Sukkersyltede frugter i små mængder Saltede nødder, frø og kerner i begrænset mængde |
Meget fedt- og sukkerholdige og/eller saltholdige produkter, fx chokoladenøddecreme | |
Mælkeprodukter og ost |
Gå gerne efter produkter med Nøglehulsmærket, som sikrer et lavere indhold af fedt, salt, sukker Mager mælk, fx skummetmælk, minimælk og kærnemælk Magre syrnede mælkeprodukter (maks. 1,5 g fedt pr 100 g) og med begrænset tilsat sukker4 4 Højst 6 g kulhydrat pr. 100 g Magre oste, fx skæreost (op til 30 +) og hytteost (op til 5 g fedt pr 100 g) Feta- og parmesanost kan med fordel bruges til at smage til med. Ofte er det ikke nødvendigt at bruge yderligere salt |
Federe oste, fx fetaost, parmesanost og skæreost (45+) i begrænset mængde Alle typer creme fraiche, fløde, syrnet fløde og flødepulver til madlavning i begrænset mængde Kunstig sødet skummetmælkskakao |
Mælk og syrnede mælkeprodukter med tilsat sukker5 og med højt fedtindhold5, fx sødmælk, ymer, tykmælk, A-38,sødmælksyoghurt og kakaomælk 5 Over 6 g kulhydrat pr 100 g og over 1,5 g fedt pr 100 g |
|
Kød, fisk, fjerkræ, indmad og æg |
Gå gerne efter produkter med Nøglehulsmærket, som sikrer et lavere indhold af fedt, salt, sukker Magert kød med højst 10 g fedt pr. 100 g, fx mørbrad og filet. Hakket kød med højst 10 g fedt pr. 100 Kødpålæg, pølser og postejer med højst 10 g fedt pr 100 Kød fra firbenede dyr, dvs. kød fra okse, kalv, lam eller svin højst 500 g (tilberedt) om ugen. Og især forarbejdet kød Salt kød (bacon og lign.) kan bruges i begrænset mængde til at smage til med. Ofte er det ikke nødvendigt at bruge yderligere salt Fisk og skaldyr, både frisk og frossen Alle typer fiskekonserves fx torskerogn, tun/kippers i vand eller olie, makrel i tomat eller marineret sild Fiskepostejer med lavt fedtindhold6 6 Højst 10 g fedt pr. 100 g Alle typer fjerkræ Alle typer indmad Æg |
Federe og saltholdigt kød, fx ribbensteg, medisterpølse, røget, og sprængt (saltet) kød Hakket kød med højt fedtindhold Charcuteri: Kødpålæg, pølser og postejer med højt fedt og saltindhold |
||
Fedtstoffer, saucer, dressinger m.m. |
Gå gerne efter produkter med Nøglehulsmærket, som sikrer et lavere indhold af fedt, salt, sukker Planteolie, fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og bløde margariner Saucer og dressinger med lavt kulhydrat- og fedtindhold7 7 Dressing: højst 5 g fedt pr. 100 g – Sauce: højst 10 g kulhydrat og højst 5 g fedt Alle typer mayonnaise, mayonnaisesalater og remoulade (inkl. lightprodukter) i begrænset mængde Mayonnaise, remoulade og pesto, fx i sandwich og på brød i stedet for smør Oliebaserede saucer og dressinger Sojasauce, engelsk sauce, bouillon, relish og chutney har en mere nuanceret smag end bordsalt og kan ofte med fordel bruges i begrænset mængde til at smage maden til med. Ofte er der ikke brug for yderligere salt (bordsalt) |
|||
Sukker, desserter, kager og slik |
Ikke-energigivende kunstige sødestoffer, fx acesulfam K, aspartam, cyklamat og saccarin Ikke-energigivende fyldstoffer, fx cellulose og polydextrose Sukkerfrit tyggegummi Sukkerfrit slik sødet med sukkeralkoholer, fx sukkerfri pastiller i begrænset mængde Alle typer sukker, sirup og honning8 8 Kulhydrat: op til 50 g tilsat sukker fordelt over dagens måltider – dog højst 10 E% kan indgå i den daglige kost Mælkeis, yoghurt is og sorbetis i begrænset mængde Kager sødet med ikke-energigivende kunstige sødestoffer og sukker i begrænset mængde |
Is med højt indhold af fedt og tilsat sukker Sukker og fedtholdige kager, fx wienerbrød, flødekager, tørkager, skærekager og småkager Bolcher, lakrids og vingummi Chokolade, marcipan og nougat Energigivende fyldstoffer, fx maltodextrin |
||
Drikkevarer |
Vand, danskvand Sukkerfri læskedrik og sukkerfri sodavand Kaffe og te |
Læskedrikke der indeholder både tilsat sukker og sødemiddel |
Frugtjuice, æblemost, sukkerholdig saftevand, sukkerholdig læskedrik, sukkerholdig sodavand, cider og ice-tea Ernæringstilskud |
|
Diverse |
Alle friske og tørrede krydderurter og krydderier |
Salt- og fedtholdige produkter, som fx saltstænger, grissini, popcorn - alle typer chips (inkl. lightprodukter) |
Er fagligt opdateret i 2016