Veganer sygehuskost

Veganere spiser udelukkende vegetabilier, dvs. det samme som Vegetarkost, men uden æg, mælkeprodukter og honning.

Med henblik på at sikre en tilstrækkelig energi- og næringsstofindtagelse, der dækker veganerens behov, bør Veganer Sygehuskost tage udgangspunkt i anbefalingerne for Sygehuskost.

Endvidere bør anbefalingerne for Sygehuskost følges mht. mål for behandlingen, fordeling af måltider og principper med den undtagelse, at kosten skal være baseret på vegetabilske levnedsmidler. 

Indikation

Ordineres til patienter, der ønsker at leve udelukkende af vegetabilier, og som har en nedsat kostindtagelse på indlæggelsestidspunktet eller har risiko for at få en nedsat indtagelse under indlæggelsen.

Patientens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved ernæringsmæssig risiko.

Læs mere under Screening

Kosten bør planlægges i samarbejde med klinisk diætist.

Mål for behandlingen

Veganer Sygehuskost skal medvirke til at genoprette eller opretholde patientens ernæringstilstand således, at underernæring undgås.

Principper

Veganer Sygehuskost er baseret på vegetabilske levnedsmidler.

Veganer Sygehuskosten har et højere indhold af fedt og protein og dermed et lavere indhold af kulhydrat og kostfibre end Veganer Normalkost.

Da patienterne ofte har nedsat appetit, er det nødvendigt at indtage mere energi og protein i en mindre mængde mad med henblik på at sikre en tilstrækkelig protein- og energiindtagelse.

Veganer Sygehuskost er således ikke et forbillede for raskes kostvaner.

Madens konsistens kan have stor betydning, hvis patienten er svækket eller af anden grund ikke er i stand til at spise fast føde. Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens) kan da være en løsning.

Energi - og proteinindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov. Læs mere under Energi- og proteinbehov.

Energiprocentfordeling for planlægning af Veganer Sygehuskost ser således ud:

Energiprocentfordeling for vegansk sygehuskostVis indholdSkjul indhold
Protein Fedt Kulhydrat

18 E%

Hvis patienten har et proteinbehov, der er højere end 1,5 g pr kg kropsvægt, er energibehovet også højere.

I så fald skal kostens E% fra protein ikke øges, men kosten skal have en øget energi- og næringsstoftæthed

40 E%

Inkl. mindst 3 E% n-6 og n-3 fedtsyrer, heraf 0,5 E% fra n-3 fedtsyrer

42 E%

Sukker kan indgå i den nødvendige mængde

Kostfibre: Højst 2 g pr. MJ (15-20 g dagligt), hvilket svarer til ca. 2/3 af indholdet i Normalkosten.

Der kan evt. suppleres med kostfibertilskud, fx hvedeklid eller loppefrøskaller

Væske: Den totale væskeomsætning anslås til 30-40 ml pr. kg legemsvægt. Væskebehovet øges ved feber, opkastninger, diarré og forbrændinger.

Læs mere under Væskebehov

Fordeling af måltider

Veganer Sygehuskost er sammensat af 3 hovedmåltider og 2-3 Mellemmåltider

Fordelingen af den daglige energiindtagelse:Vis indholdSkjul indhold
Morgenmad Frokost Aftensmad Mellemmåltider
20-25 % 20-25 % 25-30 % 15-30 %

Valg af fødevarer

Generelt bør kosten have et meget højt indhold af fedtstoffer, bælgfrugter, tørret frugt, nødder og lign. for at øge energiindholdet. Et højt indhold af bælgfrugter og nødder øger desuden proteinindholdet.

Se skema for Valg af fødevarer

Tilsætningsstoffer af animalsk oprindelse

En række fødevarer kan ikke indgå i veganerkost, fordi de indeholder produkter baseret på svinekød herunder gelatine eller tilsætningsstoffer, for eksempel fedtbaserede emulgatorer.

Tilsætningsstoffer, der kan være af animalsk oprindelse, findes blandt andet i margarine, is og brød, husblas samt slik med gelatine

De tilsætningsstoffer der skal undgås har følgende numre: E120, E304, E422, E431-E436, E445, E470-E477, E479b, E481-E483, E491-E495 og E570.

Mælk (mælkeprotein) forekommer fx under benævnelser som; inddampet mælk, kalcium kaseinat, kalium kaseinat, natrium kaseinat, kasein, lactalbumin, mælkebestanddele, mælkeproteiner, mælkepulver, mælketørstof, natrium kaseinat, ost, smør, skummetmælkspulver, sødmælkspulver, tørmælk, valle, valleprotein, vallepulver og yoghurt.

Æg (æggeprotein) forekommer fx under benævnelser som; albumin, ovoalbumin, tøræg, æggeblommer, æggehvide, æggepulver og lecithin (E322) og lysozym (E1105).

Portionsstørrelser

Se portionsstørrelser

Ombytningslister

Ombytningslisten kan bruges som redskab, når mellemmåltider fra Dagskostforslag skal skiftes ud med andre retter eller drikkevarer.

Den er desuden ment som inspiration til at variere tilbuddene til mellemmåltiderne.

Listen er tænkt som et eksempel, idet det er tanken, at hvert køkken kan indføre deres egne portionsstørrelser samt energi og proteinindhold.

Ombytningsliste

Vitaminer og mineraler

Det anbefales, at Sygehuskosten suppleres med en vitamin- og mineraltablet dagligt.

Praktiske råd

Der findes sondeernæringsprodukter (men ikke energi- og proteindrikke) baseret på soja.

Vigtige energikilder:
Kornprodukter, bælgfrugter, nødder, mandler, nøddesmør, avocado, tørret frugt, frugtpålæg og planteolie.

Vigtige proteinkilder:
Kornprodukter, boghvede, kartofler, majs, bælgfrugter, tofu (sojamasse/-ost), miso (sojapasta), svampe, græskarkerner, nødder, gærekstrakt, nøddesmør og tahina (sesampasta).

Vigtige B2-vitaminkilder:
Hvedekim, gær, sojabønner, bladgrønsager, champignoner og mandler.

Vigtige jernkilder:
Brød, kerner, havregryn,  grønne grønsager (spinat, grønkål, broccoli), avocado, bælgfrugter, tofu (sojamasse/-ost), miso (sojapasta); nødder og tørret frugt (abrikoser, rosiner og figner).

Vigtige kalciumkilder:
Drikkevand, havregryn, bladgrønsager, bælgfrugter, beriget sojamælk, tofu (sojamasse/-ost), nødder og tørrede figner.

Vigtige zinkkilder:
Kornprodukter, bælgfrugter, nødder og sojapasta (miso).

Vigtige jodkilder:
Brød (beriget med jod), ris, gulerødder, spinat, oliven og tørret frugt (rosiner, dadler og abrikoser).

Vigtige selenkilder:
Kornprodukter.