Individuel ernæringsbehandling

Individuel ernæringsbehandling af borgere og patienter med særlig høj risiko for underernæring 

Det drejer sig om alle aldersgrupper, dvs. voksne og ældre, børn og unge. 

Læs mere i Anbefalinger for den danske institutionskost eller den for målgruppen relevante rammeplan

 

 

Indikation

Ordineres som en del af ernæringsbehandlingen til patienter i ernæringsrisiko. Det gælder både syge voksne, ældre samt børn og unge. 

Læs mere om de enkelte målgrupper under Opsporing

Ordinationen kan også være forebyggende, fx i samarbejde med praktiserende læger til patienter, der fx skal gennemgå større operationer. 

Individuel ernæringsbehandling er en del af den samlede behandling af ernæringsrisiko, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning bilag IV. 

 

Et billede, der indeholder tekst</p>
<p>Automatisk genereret beskrivelse

Sundhedsstyrelsens vejledning 2022, Underernæring 

Der kan med fordel samarbejdes med klinisk diætist.

Bemærk: Hvis patienten er i ernæringsrisiko og lider af tygge- og synkeproblemer, er gravid eller ammer, har anden etnisk baggrund end dansk, lider af psykisk sygdom eller diætkrævende sygdom, eller hvis ernæringstilstanden forværres, bør der altid samarbejdes med klinisk diætist. 

Bemærk: Hvis patienten er i ernæringsrisiko og lider af tygge- og synkeproblemer, er gravid eller ammer, har anden etnisk baggrund end dansk, lider af psykisk sygdom eller diætkrævende sygdom, eller hvis ernæringstilstanden forværres, bør der samarbejdes med klinisk diætist ved ernæringsbehandlingen.

Bemærk: Individuel ernæringsbehandling er ikke at sammenligne med kræsekost, idet behandlingen ikke tilbydes terminale patienter.

Mål for behandlingen

Den individuelle ernæringsbehandling skal medvirke til at genoprette eller opretholde patientens ernæringstilstand, således at underernæring undgås/behandles.

Principper

Baseret på oplysninger om patientens nuværende kostindtagelse (ud fra kostanamnese og kostregistrering), ernæringstilstand, diagnose, blodprøver m.m. opstilles en individuel behandlingsplan.

Behandlingsplanen består af målsætningen for ernæringsbehandlingen, skøn over ernæringsbehov, stillingtagen til kostform samt monitorering af kostindtagelse og vægtudvikling. Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle ernæringsbehov, se  Energi- og proteinbehov

Mht. energiprocentfordelingen kan der evt. tages udgangspunkt i Kost til småtspisende.

Patienter med mave-/tarmsygdomme kan have behov for en energirig kost, som også er fedtreduceret, samt evt. suppleret med MCT-fedtstof. Det vigtigste er at opnå en kostsammensætning, der sikrer, at patienten får dækket sit energibehov frem for at tilstræbe en specifik energiprocentfordeling.

Energi-og proteintilskud vil have en væsentlig plads ved individuel ernæringsbehandling.

Endvidere vil der kunne blive behov for at supplere med Sondeernæring og evt. Parenteral ernæring

Kostregistrering er nødvendig som en del af den individuelle ernæringsbehandling. Patientens ernæringstilstand skal følges med henblik på monitorering, evaluering og justering af den iværksatte ernæringsbehandlingsplan samt dokumentation, se Kostregistrering og Monitorering

Fordeling af måltider

Planlægges individuelt i samarbejde med patienten. Der tilstræbes mange hyppige små måltider.

Valg af sammensatte fødevarer

Der tages udgangspunkt i patientens nuværende kostvaner.

Generelt bør kosten have et meget højt indhold af fedtstoffer, fede mælkeprodukter og oste for at øge energiindholdet. Desuden et højt indhold af æg, kød, fisk, mælkeprodukter og ost for at øge proteinindholdet.

Dagskostforslag

Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres

Portionsstørrelser

Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres

Indholdslister

Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres

Vitaminer og mineraler

Det anbefales, at der suppleres med en vitamin- og mineraltablet dagligt.

Enkelte patienter kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.

Praktiske råd

Simpel strategi for ernæring af syge børn, der spiser selv:

Fokuser på energiindtagelsen: Barnet bør have den mad, det har lyst til. Barnet bør spise, når det har lyst. Mad og drikkes energitæthed og antallet af måltider øges.

Generelt dækkes proteinbehovet, hvis barnet får sit energibehov dækket med en nogenlunde varieret kost. Undgå høje proteinindtag (> 20 E%).

For syge voksne er det særdeles vigtigt at medinddrage patienten i hele behandlingsforløbet, idet det har vist sig at fremme kostindtagelsen.

Informationen kan indeholde oplysninger om begrundelse for ernæringsbehandlingen, resultaterne af de indledende undersøgelser, indholdet af ernæringsbehandlingsplanen, den planlagte monitorering (vejning, kostregistrering m.m.), forløbet af ernæringsbehandlingen, eventuel justering i behandlingen og opfølgning hjemme.

Samme information gives til personalet og eventuel pårørende.

Er fagligt opdateret i 2022