Æggefri diæt

Indikation

Ordineres til patienter med lægediagnosticeret overfølsomhedsreaktion overfor æg*.

* En sikker diagnose kan kun stilles ved at sammenholde sygehistorie med resultaterne af en diætperiode, hvor den mistænkte fødevare ikke indgår (eliminationsdiæt) efterfulgt af en provokation.

Ved ordinationen skal der tages stilling til patientens ernæringsmæssige risiko opsporing og dermed om diæten skal følge principperne for hhv. Normalkost, Sygehuskost eller Kost til småtspisende.

Der bør tages kontakt til klinisk diætist med henblik på individuel tilrettelæggelse af kosten.

Patienter med nydiagnosticeret overfølsomhed bør altid henvises til klinisk diætist med henblik på individuel diætbehandling efter udskrivelsen.

Mål for behandlingen

Terapeutiske diæter ved fødevareoverfølsomhed skal sikre, at patienten ikke får symptomer som følge af indtagelse af fødevarer denne er overfølsom overfor.

Principper

Terapeutiske diæter ved fødevareoverfølsomhed består i fuldstændig eller delvis udelukkelse af de fødevarer der udløser reaktioner fra kosten. Energiindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov Energi og proteinbehov Energiprocentfordelingen vil være afhængig af patientens ernæringsrisiko og diagnose og kan fx være svarende til energiprocentfordelingen for hhv. NormalkostSygehuskost eller Småtspisende

Fordeling af måltider

Vil være afhængig af patientens ernæringsrisiko og diagnose og kan fx være svarende til fordeling af måltiderne for hhv. NormalkostSygehuskost eller Småtspisende

Valg af sammensatte fødevarer

Æg (æggeprotein) forekommer fx under benævnelser som; albumin, ovoalbumin, tøræg, æggeblommer, æggehvide, æggepulver, lecithin (E322) og lysozym (E1105).

Der henvises i øvrigt til Astma-Allergi Danmark og Allergi over for mælk, æg, fisk og skaldyr

Dagskostforslag

Diæten skal følge principperne for hhv. Normalkost, Sygehuskost eller Kost til småtspisende.

Portionsstørrelser

Individuel diætbehandling

Vitaminer og mineraler

Ældre over 70 år, personer med øget risiko for osteoporose og ældre på plejecentre anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram. Det er også vigtigt at få kalk nok. Ved at spise varieret og efter De officielle Kostråd - og få ca 1/4-1/2 liter mælkeprodukt om dagen dækkes anbefalingen for kalk for personer under 70 år. Ældre på plejecentre og ældre over 70 år anbefales dog at kombinere D-vitmintilskuddet med et kalciumtilskud på 800-1000 mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.

Evt. øvrige tilskud vil være afhængig af patientens ernæringsrisiko og diagnose.

Praktiske råd

Mange industrielt fremstillede produkter kan indeholde »skjult« æggeprotein bl.a. brød, rasp, pasta, kødfars, pålægsvarer, middagsretter, panering, supper, saucer, dressinger, mayonnaise, is, desserter, cremer og kager. Varedeklarationerne bør derfor altid læses grundigt.

EU har vedtaget regler for mærkning, der tages hensyn til mennesker med fødevareallergi. Alle ingredienser skal således altid deklareres, dvs. fremgå af ingredienslisten. Der er dog nogle få undtagelser, men disse gælder ikke æg og ægprodukter, så disse skal altid fremgå af deklarationen.  Der kan læses mere på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.

Hjemmelavede ernæringstilskud indeholder ofte æg.

Se Supplerende ernæringstilskud.

ikke opdateret siden 2016-udgaven