Pollenkryds

Indikation

Ordineres til patienter med lægediagnosticeret overfølsomhed overfor birke-, græs og bynkepollen*.

* En sikker diagnose kan kun stilles ved at sammenholde sygehistorie og undersøgelser med resultaterne af en diætperiode og en provokation.

Ved ordinationen skal der tages stilling til patientens ernæringsrisiko opsporing og dermed om diæten skal følge principperne for hhv. Normalkost, Sygehuskost eller Kost til småtspisende.

Der bør tages kontakt til klinisk diætist med henblik på individuel tilrettelæggelse af kosten.

Patienter med nydiagnosticeret overfølsomhed bør altid henvises til klinisk diætist med henblik på individuel diætbehandling efter udskrivelsen.

Mål for behandlingen

Terapeutiske diæter ved fødevareoverfølsomhed skal sikre, at patienten ikke får symptomer som følge af indtagelse af fødevarer denne er overfølsom overfor.

Principper

Terapeutiske diæter ved fødevareoverfølsomhed består i fuldstændig eller delvis udelukkelse af de fødevarer der udløser reaktioner fra kosten. Energiindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov Energi- og proteinbehov.

Energiprocentfordelingen vil være afhængig af patientens ernæringsmæssige risiko og diagnose og kan fx være svarende til energiprocentfordelingen for hhv. NormalkostSygehuskost eller Småtspisende.

Fordeling af måltider

Vil være afhængig af patientens ernæringsmæssige risiko og diagnose og kan fx
være svarende til fordeling af måltiderne for hhv. NormalkostSygehuskost 
eller Småtspisende.

Valg af sammensatte fødevarer

Der henvises til Astma-Allergi Danmark

Portionsstørrelser

Se portionsstørrelser

Vitaminer og mineraler

Ældre over 70 år, personer med øget risiko for osteoporose og ældre på plejecentre anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram. Det er også vigtigt at få kalk nok. Ved at spise varieret og efter de 8 kostråd - og få ca 1/4-1/2 liter mælkeprodukt om dagen dækkes anbefalingen for kalk for personer under 70 år. Ældre på plejecentre og ældre over 70 år anbefales dog at kombinere D-vitamintilskuddet med et kalciumtilskud på 800-1000 mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.

Evt. øvrige tilskud vil være afhængig af patientens ernæringsrisiko og diagnose.

Praktiske råd

Se Pollenallergi og mad

Krydderier og krydderurter i færdigpakkede fødevarer skal deklareres med deres navn, hvis de udgør mindst 2% af varens vægt. Ellers kan man nøjes med at deklarere dem under samlebetegnelser fx »krydderier« eller »krydderurter«. Selleri skal dog altid deklareres.

OBS
I nogle fødevarer kan der være små mængder af nødder og mandler, uden at det står i varedeklarationen. Det kan skyldes, at varen har været i kontakt med nødder eller mandler, da den blev fremstillet. Undertiden skriver producenten da »Kan indeholde spor af….« på varen. De nye regler er trådt i kraft d. 25. november 2005. Varer der er mærket før denne dato må dog stadig sælges. Derfor kan der i en periode efter d. 25. november 2005 stadig være varer i butikkerne, som er mærket efter de tidligere regler.  Der kan læses mere på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside.

Er fagligt opdateret i 2016