Gratin kost

Indikation

Personer med behov for gratinkost har i nogen grad en tyggefunktion, tungetransport og spontan synkning. Det er således primært tungen, der bearbejder maden. 

Det er dog meget forskelligt, hvad den enkelte kan indtage. Inden opstart af mad med gratin konsistens skal der derfor foretages en vurdering af personens tygge-synkefunktionen af mad og drikkevarer – i samarbejde med en ergoterapeut.  

Ernæringstilstanden skal følges, så eventuel forværring af ernæringstilstanden kan forebygges.

Der kan med fordel samarbejdes med klinisk diætist med henblik på planlægning af en Individuel diætbehandling.

Principper for mad med gratinkonsistens

Konsistensen skal være blød, ensartet og sammenhængende.

Når der ordineres mad med gratinkonsistens, så kan borgeren anvende tungen, som benyttes til at bearbejde maden og blande den med spyt. Fødebollen skal kunne transporteres via mund og svælg og synkes sikkert.

Ved servering af mad med gratin konsistens, er der en række forbehold inden for forskellige fødevaregrupper, man skal være opmærksom på, for at tilgodese funktionsnedsættelsen:

  • Alle råvarer skal være fin- og ensartet pureret, uden klumper, kerner, trevler, skorper og skind
  • Konsistensen må ikke være klæg/klistret, sej, og må hverken være for fast eller for flydende
  • Maden skal holde formen på tallerkenen (dvs. maden må ikke flyde ud)
  • Der må ikke være hele fødevarer, således at maden skal kunne spises med en gaffel
  • Når du serverer mad i det lille køkken:
    • Æg, mel, samt purerede råvarer/fødevarer blandes og bages i vandbad eller damp tildækket for at undgå dannelse af skorpe/skind
  • Når du producerer mad i et produktionskøkken:
    • Varm mad: Sættes sammen til en timbale med æg og majsstivelse
    • Kold mad: Sættes sammen til en timbale med husblas

Gratin kost følger anbefalingerne for Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens) link mht. mål for behandlingen, øvrige principper og fordeling af måltider.

Valg af fødevarer med gratinkonsistens

Gratin kost bør ikke indeholde nogen form for klumper, hårde skorper og sej/klistret konsistens. 

Se skemaet Valg af fødevarer til Gratin kost.

Skemaet er kun opdelt for at tilgodese den nedsatte funktionsevne.

Se yderligere under Forarbejdningsmetode for bestemte fødevarer, gratin kost her.

Portionsstørrelser

Se portionsstørrelser

Vitaminer og mineraler

Det anbefales, at der suppleres med en vitamin- og mineraltablet dagligt.

Ældre over 70 år, personer med øget risiko for knogleskørhed og ældre i plejebolig anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram kombineret med et kalciumtilskud på 800-1000 mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.

Enkelte borgere kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.

Praktiske råd for mad med gratinkonsistens, når du producerer i et produktionskøkken

Gratinkost tager udgangspunkt i den kostform, der produceres, og som efterfølgende hakkes på kødhakker (hvis det naturligvis er kød), blendes i en blender med fond, beriges, tilsættes væske og andre smagsgivere, der bidrager til øget smag, og sættes til sidst sammen med husblas til kolde anretninger, og med æg og majsstivelse til varme anretninger.

Ved produktion af sovser, grød og supper blendes massen fri for klumper, og der tilsættes fortykningsmiddel, så konsistensen bliver tyk, cremet og ensartet – svarende til cremet konsistens. I tilfælde som ved sovser, grød og supper laves konsistensen svarende til cremet, da det ikke er genkendeligt i gratin konsistensen, fordi man ikke "tygger" sovs, grød eller suppe.

Alternativet til at lave Gratin kost fra bunden er at bruge færdigfremstillede puréer og timbaler af grøntsager, frugt, kød og fisk.

Se Modificeret kost i praksis.

Er fagligt opdateret i 2021