Gratin kost

Indikation

Ordineres til personer med dysfagi med nogen tungefunktion, som kan være med til at danne en fødebolle. Personen skal have let tyggefunktion og skal kunne synke.

Det er meget forskelligt, hvad den enkelte kan klare. Inden opstart af mad med gratin konsistens skal der derfor foretages en systematisk vurdering af personens tygge-synkefunktionen for mad og drikkevarer – i samarbejde med en ergoterapeut.

Ernæringstilstanden skal følges, så yderligere forværring af ernæringstilstanden kan forebygges.

Der kan med fordel samarbejdes med klinisk diætist med henblik på planlægning af en Individuel diætbehandling

Principper for mad med gratinkonsistens

Konsistensen skal være blød, ensartet og sammenhængende.

Når der ordineres mad med gratinkonsistens, så er det fordi borgeren primært kan anvende tungen, som benyttes til at bearbejde maden og blande den med spyt. Så fødebollen skal kunne dannes uden anstrengelse, let kunne passere munden og synkes.

Ved servering af mad med gratin konsistens, er der en række forbehold inden for forskellige fødevaregrupper, man skal være opmærksom på, for at tilgodese funktionsnedsættelsen.

  • Alle råvarer skal være fin- og ensartet pureret, uden klumper, kerner, trevler, skorper og skind
  • Konsistensen må ikke være klæg/klistret, sej, og må hverken være for fast eller for flydende
  • Skal holde formen på tallerkenen (må ikke flyde ud)
  • Ingen hele fødevarer. Skal kunne spises med en gaffel.
  • Når du serverer/tilvirker mad i det lille køkken:
    • Æg, mel, samt purerede råvarer/fødevarer blandes og bages i vandbad eller damp tildækket for at undgå dannelse af skorpe/skind.
  • Når du producerer mad i produktionskøkken:
    • Varm mad: Sættes sammen til en timbale med æg og majsstivelse
    • Kold mad: Sættes sammen til en timbale med husblas

Gratin kost følger anbefalingerne for Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens) link mht. mål for behandlingen, øvrige principper og fordeling af måltider.

Valg af fødevarer med gratinkonsistens

Gratin kost bør ikke indeholde nogen form for klumper, hårde skorper og sej/klistret konsistens. 

Se skemaet Valg af fødevarer til Gratin kost

Skemaet er kun opdelt for at tilgodese den nedsatte funktionsevne.

Se yderligere under Forarbejdningsmetode for bestemte fødevarer, gratin kost her

Portionsstørrelser

Se portionsstørrelser

Vitaminer og mineraler

Det anbefales, at der suppleres med en vitamin- og mineraltablet dagligt.

Ældre over 70 år, personer med øget risiko for osteoporose og ældre i plejebolig anbefales et dagligt tilskud af D-vitamin på 20 mikrogram kombineret med et kalciumtilskud på 800-1000 mg, uanset om der drikkes mælk eller spises mælkeprodukter.

Enkelte (patienter) kan have behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal lægeordineres.

Praktiske råd for mad med gratinkonsistens, når du producerer i et produktionskøkken

Gratin kost produceres ud fra den umodifcerede Normalkost, hvor den efterfølgende hakkes på kødhakker (hvis det er kød), blendes i en blender med fond, væske og andre smagsgivere, der bidrager til øget smag, og sættes til sidst sammen med husblas til kolde anretninger, og med æg og majsstivelse til varme anretninger.

Ved produktion af sovser, grød og supper blendes massen fri for klumper, og der tilsættes fortykningsmiddel, så konsistensen bliver tyk, cremet og ensartet – svarende til cremet konsistens. I tilfælde som ved sovser, grød og supper laves konsistensen svarende til cremet, da det ikke er genkendeligt i gratin konsistensen, fordi man ikke "tygger" sovs, grød eller suppe.

Personer på Gratin kost kan godt spise cremet kost i sådanne tilfælde og kun der, hvor det giver mening for at øge appetit og genkendelighed.

Alternativet til at lave Gratin kost fra bunden er at bruge færdigfremstillede puréer og timbaler af grøntsager, frugt, kød og fisk.

Se Modificeret kost i praksis

Der findes forskellige produkter, som kan anvendes til fortykning af drikkevarer, se Væske med fortykket konsistens. Fortykningsmidlerne kan anvendes i alle former for væsker og både kolde og varme, fx saftevand, frugt- og grønsagsjuice og kaffe.