Kostplanlægning

Kostplanlægning forudsætter viden om ernæring til såvel raske som syge samt kendskab til målgruppens ønsker og madtraditioner.

En kostplan omfatter mad til alle dagens måltider, der typisk består af 3 hoved- og 3 mellemmåltider.

Kostplanen tager udgangspunkt i den valgte kostform og energitrin, se Energi- og proteinbehov. Energiindholdet er retningsgivende for, hvor meget mad, der skal planlægges at indgå i et måltid.

Valg af fødevarer får herefter betydning for sammensætningen af dagens måltider. Når dagskostens samlede næringsindhold skal vurderes, kan en kostberegning vurdere, om kosten opfylder den anbefalede norm.

Fagligt opdateret i 2021