Kost ved AK-behandling

Indikation

Kost ved behandling med K-vitamin-antagonister (AK-behandling) ordineres til patienter, der er i behandling med koagulationshæmmende medicin.

Visse fødevarer som spinat, broccoli, rosenkål, grønkål, avocado, kikærter, sojaprodukter og tang er K-vitaminrige. Anbefalingerne om 600 g frugt og grønt dagligt gælder også ved AK-behandling.

En regelmæssig indtagelse af K-vitaminrige fødevarer er tilladt, mens en uregelmæssig indtagelse vil kunne ændre effekten af peroral AK-behandling.

Oftest er der ingen problemer ved at spise Normalkost, Sygehuskost, Kost til småtspisende eller Dysfagi diæt (Kost med modificeret konsistens)

Bemærk: Patienter i AK-behandling, der lever vegetarisk eller som har en anden etnisk baggrund end dansk, bør henvises til klinisk diætist med henblik på Individuel diætbehandling.

Er fagligt opdateret i 2016