Kaliumreduceret diæt
Indikation
Ordineres til nyresyge patienter med et for højt indhold af kalium i blodet. Diætens kaliumindhold begrænses til 2.000-2.500 mg kalium pr. dag.
Anbefalingerne for kaliumindhold bør afstemmes efter patientens aktuelle serumværdier.
I visse tilfælde kan patienten være så småtspisende, at diæt ikke er nødvendig.
Ved ordinationen skal der tages stilling til patientens ernæringsrisiko og dermed, om diæten skal følge principperne for hhv. Normalkost, Sygehuskost eller Kost til småtspisende, samt om der er behov for en kombination med Fosfatreduceret diæt
Se opsporing
Bemærk, at patienter med behov for Kaliumreduceret diæt bør altid henvises til Individuel diætbehandling.
Mål for behandlingen
Diæter ved nyresygdomme skal medvirke til at sikre en sufficient energi- og proteinindtagelse. Herudover skal de medvirke til at begrænse gener som følge af den nedsatte nyrefunktion.
Principper
Diæter ved nyresygdomme skal være sufficiente på trods af eventuelle begrænsninger af de næringsstoffer, som der er problemer med at udskille. Desuden skal kosten tage højde for de næringsstoffer, der mistes ved dialyse.
I visse tilfælde kan patienten være så småtspisende at diæt ikke er nødvendig.
Energiprocentfordelingen og anbefalingerne for kostfiber og væske vil være afhængig af patientens ernæringsrisiko samt diagnoser og behandlingsmetode.
Diætens kaliumindhold begrænses til 2.000-2.500 mg kalium pr. dag.
Anbefalingerne bør afstemmes efter patientens aktuelle serumværdier.
Fordeling af måltider
Kan fx være svarende til fordelingen ved enten Sygehuskost eller Småtspisende
Valg af fødevarer
Se skema for Valg af fødevarer
Bemærk: Skemaet er opdelt med henblik på reduktion af kostens kaliumindhold. Desuden er der taget højde for, at kosten skal være proteinrig.
Portionsstørrelser
Indholdslister
Vitaminer og mineraler
Vitamin- og mineraltilskud skal altid lægeordineres.
Praktiske råd
Kaliumindholdet i kartofler og grøntsager kan reduceres væsentligt ved skrælning, ituskæring og kogning i rigeligt letsaltet vand. Kogevandet skal kasseres. Undgå at dampkoge, trykkoge, friturestege og anvende mikrobølgeovn ved tilberedning.
De industrielt fremstillede Energi- og proteintilskud, der har det højeste indhold af energi og protein, er ofte baseret på mælkens protein (kasein) og har derfor et højt indhold af fosfat og kalium. Det primære formål med anvendelsen af ernæringstilskud er dog at forbedre kostindtagelsen og ernæringstilstanden hos patienterne.
Det er derfor vigtigere at tage højde for næringsstoftætheden og for patientens præferencer med hensyn til smag end for fosfat- og kaliumindholdet. Patientens serumværdier af kalium og/eller fosfat bør dog følges.
Er fagligt opdateret i 2016