Sygehuskost til spædbørn
Indikation
Ordineres til syge børn på 6-12 mdr. med nedsat appetit og et evt. øget energibehov.
Ernæringstilstand bør følges, så der let kan gribes ind ved ændringer og behov for opsporing af ernæringsrisiko. Læs under opsporing
Der bør tages kontakt til en klinisk diætist med henblik på Individuel diætbehandling
Mål for behandlingen
Sygehuskost til spædbørn skal medvirke til at genoprette eller opretholde barnets ernæringstilstand, således at underernæring og fejlernæring undgås.
Principper
Sygehuskost til spædbørn skal have et højt indhold af fedt, og et lavere indhold af komplekse kulhydrater og kostfibre.
Derved kan børnene indtage meget energi i en lille mængde mad og således sikres en tilstrækkelig energiindtagelse, der dækker det enkelte barns behov.
Madens konsistens skal være tilpasset barnets tygge- og synkefunktion.
Energi- og proteinindholdet i kosten skal svare til barnets aktuelle behov.
Protein
Proteinbehovet hos syge børn er generelt øget, og varierer afhængig af sygdom. Det vurderes at 50% ekstra protein i forhold til sædvanligt behov dækker langt de fleste sygdomme. Spædbarnet har et stort proteinbehov udtrykt pr. kg. De første 3 mdr. omkring 2 g pr. kg og ved 6 mdr. falder det til 1,6 g pr. kg. Fra 7 mdr. alderen er behovet for raske børn reduceret til omkring 1g protein pr. kg.
Fedt
Fedt E% varierer afhængig af sygdom, varighed samt barnets aktuelle situation. Hos kronisk syge børn anbefales 40 E%, men fedt E% kan i akutte periode med meget dårlig appetit være højere. Man skal være opmærksom på, at berigelse med ekstra fedtstof skal være med sunde fedtstoffer f.eks. raps- eller olivenolie.
Væske
Lære mere under Væskebehov
Fordeling af måltider
Mellemmåltider bør sammensættes og betragtes som supplement til hovedmåltiderne efter princippet:
Små mængder af mange forskellige fødevarer i stedet for store mængder af meget få fødevarer.
Valg af fødevarer
Valg af fødevarer kan tage udgangspunkt i kost til raske spædbørn, men med fokus på, at kosten generelt bør have et højt indhold af fedtstoffer, olier, fede oste og fede mælkeprodukter, der kan øge energiindholdet.
Valget af fødevarer bør tilpasses barnets alder samt tygge- og synkefunktion, se Valg af fødevarer til raske børn.
Dagskostforslag
Er ikke udarbejdet – kosten bør altid individualiseres.
Portionsstørrelser
Er ikke udarbejdet – portionsstørrelser bør altid individualiseres.
Vitaminer og mineraler
D-vitamin Alle børn anbefales et D-vitamintilskud på 10 mikrogram fra de er 2 uger til de er 4 år gamle. Børn over 4 år anbefales et tilskud på 5-10 mikrogram i vinterperioden fra oktober til april. Til mørklødede børn og børn der går tildækket klædt, anbefales D-vitamintilskud gennem hele barndommen, da der hos disse børn dannes mindre D-vitamin i huden.
Jern Et barn fødes med jerndepoter der strækker ca. 6 måneder. I den periode kan barnet klare sig med et meget lille jernindhold i kosten (modermælken). I løbet af det næste halve år går barnet gradvist over til den samme kost som resten af familien, men mælk udgør stadig en stor del af maden. For at sikre tilstrækkelig jernindtagelse skal barnet fra ca. 6 til 12 måneder tilbydes en jernholdig overgangskost.
Der kan herudover være behov for ekstra vitamin- og mineraltilskud, som skal vurderes af en klinisk diætist eller læge.
Praktiske råd
Undgå aktiv tilsætning af salt til spædbørns mad. Det er dog unødvendigt at koge barnets kartofler og grønsager for sig, med mindre der anvendes større mængder salt.
Er fagligt opdateret i 2023