Type 1-diabetes
Indikation
Ernæringstilstanden bør følges, så der let kan gribes ind ved ændringer og behov for opsporing af ernæringsrisiko. Læs under opsporing.
Patienter med type 1-diabetes, som har en nedsat kostindtagelse på indlæggelsestidspunktet eller har risiko for at få en nedsat indtagelse under indlæggelsen, bør ordineres Diabetesdiæt baseret på Sygehuskost
Patienter med type 1-diabetes, der er i ernæringsrisiko, hvilket vil sige at de har/forventes at få en Screening score ≥3, bør altid ordineres Individuel ernæringsbehandling ved klinisk diætist.
Mål for behandlingen
Formål med diabetesdiæten et at:
• medvirke til stabile blodsukkerværdier så tæt på normalværdierne som muligt
• medvirke til at normalisere blodets indhold af fedtstoffer
• forebygge eller forsinke udviklingen af diabetiske senkomplikationer
• opnå en stabil vægt forenelig med høj livskvalitet
• give individuel fleksibilitet med henblik på at fremme sund livsstil og livskvalitet.
Principper
Diabetesdiæten adskiller sig som udgangspunkt ikke fra Normalkosten. Kostens sammensætning af makronæringsstoffer er forsat vigtig i diabetesdiæten, men der lægges også vægt på individuelle mål og strategier. Der skal opnås en balance mellem den metaboliske kontrol, behandlingen af risikofaktorer, og patientens velbefindende under hensyntagen til sociale og kulturelle forhold.
Energiindhold
Energitilførslen vurderes individuelt med henblik på at opnå og opretholde en anbefalet vægt og fysisk aktivitet.
Til patienter med overvægt og diabetes anbefales energireduktion med henblik på vægttab.
Læs mere om Energi- og proteinbehov.
Se energiprocentfordelingen for planlægning af Diabetesdiæten:
|
Protein |
Fedt |
Kulhydrat |
|---|---|---|
|
10-20 E% Ved nefropati (nyresygdom) i den lave ende, dvs: 0,8 g/kg kropsvægt |
20-40 E% >30 E% skal være i form af umættet fedt Mættet fedt: mindre end 10 E% Monoumættet fedt: 10-20 E% Polyumættet fedt: 5-10 E% |
52-53 E% Tilsat sukker: op til 10 E% , såfremt blodsukkerniveauet er tilfredsstillende. Det forudsættes, at sukkeret fordeles på dagens måltider. Kostfibre: ca. 5 g pr. MJ (25-40 g dagligt) |
Protein
Proteinindtagelsen hos patienter med diabetes uden nefropati (nyresygdom) bør følge anbefalingerne i Normalkosten. Ved type 1-diabetes og manifest nefropati bør proteinindtagelsen være i den lave ende (0,8 g/kg/dag). Ved mikroalbuminuri (dvs. let forhøjet udskillelse af proteinstoffet albumin i urinen) er der ikke holdepunkt for, at proteinbegrænsning vil gavne nyrefunktionen.
Fedt
Svarer til Normalkosten. Hvis indtagelsen af fedt overstiger 30 E%, bør det så vidt muligt være i form af umættet fedt, der blandt andet findes i raps- og olivenolie, avocado, nødder og mandler. En øget fedt indtagelse kan være relevant, fx ved underernæring.
Kulhydrat
Kulhydrat er den primære kilde til energi i en Diabetesdiæt, og der bør være fokus på mængde, fordeling og type med henblik på at sikre god kontrol af blodsukkeret. Samtidig anbefales det at give relativt vide rammer for kulhydratindtagelse og -fordeling efter patientens præferencer.
Patienter med diabetes, der behandles med insulin, kan benytte kulhydrattælling til at beregne behovet for insulin i de enkelte måltider.
Ved kulhydrattælling udregnes mængden af kulhydrater i det enkelte måltid, hvorefter insulinbehov justeres. Kulhydrattælling kan også anvendes til patienter med diabetes, der ikke får insulin, med henblik på at tilbyde en varieret kost med et stabilt kulhydratindhold i måltiderne.
Sukkerindtagelsen følger anbefalingerne i NNR 2012, hvis blodglukoseniveauet er tilfredsstillende. Sukkerholdige drikke, fx sodavand og saftevand, bør dog normalt ikke indgå, pga. det meget høje indhold af sukker i et enkelt glas. Meget store mængder sukker kan medføre stigning i blodets triglycerider. I praksis kan der derfor anvendes små mængder marmelade, honning, pålægschokolade og marinerede/syltede produkter med sukker. Man kan med fordel anvende små mængder sukker i kager og desserter, da det forbedrer konsistensen. Det forudsættes, at sukkeret fordeles på dagens måltider.
Diabetesdiæten anbefales at indeholde 25-40 g kostfibre pr. dag svarende til 5 g pr. MJ, hvilket er højere end De nordiske næringsstofanbefalinger. Det betyder i praksis, at en Diabetesdiæt har et endnu højere indhold af fibre, fuldkorn og grove grøntsager end Normalkosten.
Vitaminer og mineraler
Svarer til Normalkosten
Kunstige sødestoffer
Sødestoffer kan være energiholdige og ikke- energiholdige.
De energiholdige sødestoffer vil påvirke blodsukkeret, hvorfor kun de ikke-energiholdige sødestoffer bør anvendes. Ikke- energiholdige sødestoffer er sakkarin, cyklamat, steviol-lycosid og acesulfam-K.
Aspartam har samme energiindhold som sukker, men da aspartam er ca. 200 gange sødere end sukker, behøver man kun at bruge meget små mængder for at opnå en sød smag. Aspartam kan derfor sidestilles med de ikke-energi- holdige sødestoffer.
Sødemidlerne kan være tilsat i sodavand og saft samt købes som tabletter, drys eller pulver, der kan anvendes i fx kaffe, te, bagning, grød og desserter.
Anvendelse af tilsat fruktose frarådes, da større mængder fruktose kan øge indholdet af triglycerid i blodet. Naturligt forekommende fruktose fra frugt og grøntsager kan godt spises.
Sukkeralkoholer (for eksempel sorbitol og xylitol), der er energiholdige sødestoffer, anbefales kun i begrænsede mængder i Diabetesdiæten.
Fordeling af måltider
Måltidsfordelingen og den medicinske behandling må tilpasses hinanden. Personer med diabetes, der får insulin, kan benytte kulhydrattælling til at beregne behovet for insulin i de enkelte måltider.
Valg af fødevarer
Det anbefales at reducere mængden af synligt fedt.
Dagskostforslag
Portionsstørrelser
Indholdslister
Vitaminer og mineraler
Indtagelse af Diabeteskosten medfører en tilstrækkelig indtagelse af de fleste vitaminer og mineraler. Undtagelser er vitamin D, folat og jern i visse grupper af befolkningen.
Læs mere om D-vitamin anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, søg på D-vitamin.
Praktiske råd
Er fagligt opdateret i 2018