Ved forhøjede triglycerider

Indikation

Ordineres til patienter med hjerte-/karsygdom og/eller dyslipidæmi og som ikke er i ernæringsrisiko, hvilket vil sige at de har en Screening score = 0, og hvor triglyceriderne er forhøjet. Patientens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved ernæringsrisiko. Læs mere under opsporing.

Fedt- og kolesterolmodificeret diæt ved forhøjede triglycerider følger anbefalingerne for Diæter ved hjerte-/karsygdom mht. de fleste områder. For at tilgodese de forhøjede triglycerider er der dog enkelte justeringer når det gælder valg af fødevarer.

Der anbefales total alkoholabstinens i en uge. Hvis triglyceridværdien falder til et normalt niveau, kan alkohol herefter evt. indtages i mindre mængder i henhold til lægeordination (afhængig af den enkeltes tærskel for, hvornår triglyceridværdien påvirkes). Hvis triglyceridværdien ikke normaliseres kan en reduktion af indtagelsen af både tilsat sukker og fructose forsøges. Desuden kan fiskeolietilskud anvendes i behandlingen af svært forhøjet triglycerid.

Patienter, der skal være indlagt længe, kan med fordel ordineres samtale med klinisk diætist med henblik på en Individuel diætbehandling

ikke opdateret siden 2016-udgaven