Laktosereduceret diæt
Ved mangel på tarmenzymet laktase optræder uspaltet laktose i tarmen. Laktose bliver derved osmotisk aktivt og trækker vand ud i tarmen.
Symptomer ved laktosemalabsorption er diarré, rumlen i maven, luftafgang og koliksmerter efter indtagelse af laktose.
Malabsorption af laktose kan også opstå som følge af anden tyndtarmssygdom, for eksempel cøliaki og kaldes da sekundær laktoseintolerance.
Hos en lille gruppe danskere er sygdommen primær, dvs. ikke forårsaget af anden sygdom. I andre kulturer er denne form langt mere udbredt.
Toleransen for laktose er individuel, men de fleste kan tåle lidt laktose uden at få symptomer.
Indikation
Ordineres til patienter med laktoseintolerance (malabsorption).
Laktosereduceret diæt baseret på Normalkost anbefales til raske voksne samt syge voksne, som ikke er i ernæringsmæssig risiko.
Laktosereduceret diæt baseret på Sygehuskost ordineres til patienter, som har en nedsat kostindtagelse på indlæggelsestidspunktet eller har risiko for at få en nedsat indtagelse under indlæggelsen. Ofte har patienterne et øget behov for mikronæringsstoffer.
Ernæringstilstanden bør følges, så der let kan gribes ind ved en ændring i den ernæringsmæssige risiko.
Læs mere under opsporing
Ved ordinationen skal der tages stilling til patientens ernæringsmæssige risiko og dermed, om diæten skal følge principperne for hhv. Normalkost, Sygehuskost eller Kost til småtspisende.
Læs mere under opsporing
Patienter med nydiagnosticeret laktoseintolerance bør altid henvises til klinisk diætist med henblik på Individuel diætbehandling
Mål for behandlingen
Formålet med diæten er at eliminere symptomer som følge af laktosemalabsorption (intolerance).
Laktosefri diæt bruges stort set kun diagnostisk.
Principper
Laktose findes naturligt i mælk og mælkeprodukter. Diætbehandlingen er derfor at reducere madens indhold af laktose, enten ved at undgå at indtage det, eller ved at tilsætte det manglende enzym, laktase, der spalter laktosen.
Laktose tilsættes industrielt til farsretter, pølser, kager m.v., men mængden af laktose er minimal og tåles af de fleste. Fødevarer med tilsat laktose, fx leverpostej, pølse, chokolade, brød og lign. kan derfor normalt indgå i diæten
Energiindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov, se Energi- og proteinbehov.
For patienter med malabsorption vil energibehovet ofte være højere end det skønnede behov.
Energiprocentfordelingen vil være afhængig af patientens ernæringsmæssige risiko og diagnose og kan fx være svarende til energiprocentfordelingen for hhv. Normalkost, Sygehuskost eller Kost til småtspisende
Patienter med steatoré kan eksempelvis have behov for en energirig kost, som også er fedtreduceret samt evt. suppleret med MCT-fedtstof.
Fordeling af måltider
Vil være afhængig af patientens ernæringsmæssige risiko og diagnose og kan fx være svarende til fordeling af måltiderne for hhv. Normalkost, Sygehuskost eller Småtspisende
Valg af fødevarer
Mælk og ost
Laktosefri mælk og mælkeprodukter som yoghurt og fløde kan anvendes. Produkterne forhandles i de fleste supermarkeder. Flødeis indeholder laktose. Alle former for oste har et lavt indhold af laktose og kan indgå i diæten.
Fedtstoffer
Smør, der består af næsten rent fedtstof, kan indgå i diæten.
Sammensatte fødevarer
I sammensatte fødevarer, som for eksempel pølser, kager og chokolade, indgår der laktose. Mængden af laktose er dog så lille, at disse fødevarer normalt tåles af patienten.
Skemaet er opdelt med henblik på begrænsning af fødevarer der udløser reaktion fra kosten. Der tages i øvrigt udgangspunkt i patientens ernæringsrisiko ved valg af fødevarer.
Portionsstørrelser
Indholdslister
Vitaminer og mineraler
Det bør vurderes, om kosten skal suppleres med et calciumtilskud.
Evt. øvrige tilskud vil være afhængig af patientens ernæringsrisiko og diagnose.
Praktiske råd
Tolerancen for laktose er individuel. Mange med primær erhvervet laktasemangel tåler 5-10 g laktose pr. måltid (svarende til 1-2 dl mælk). Andre får først symptomer ved indtagelse af 12 g laktose, mens langt de fleste får gener ved 25 g.
Ved at starte med små mængder og langsomt trappe op, kan den enkelte finde sin egen tærskel. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at der ingen varig skade sker ved at overskride den individuelle tærskel udover det ubehag, det medfører.
Hylactase og enzylac er syntetisk fremstillet laktase. Ved at tilsætte laktase til mælk spaltes laktosen og gøres derved fordøjelig uden at medføre gener.
Lactrase er ligeledes syntetisk fremstillet laktase i kapselform. I forbindelse med indtagelse af fødevarer, der indeholder mælkesukker/laktose, sluges kapslen, eller kapslen knækkes og indholdet drysses ud over maden.
Der findes industrielt fremstillede Energi- og proteintilskud, der er fri for laktose.
Er fagligt opdateret i 2016