Voksne med diabetes og gastroparese

Der henvises til Fagligt selskab af kliniske diætisters (FaKD) Rammeplan for ernærings- og diætbehandling af voksne med type 2-diabetes her.

Bemærk, at arbejdsgruppen bag rammeplanen har været i løbende dialog med Diabetes Nutrition Study Group (DNSG), som er en del af European Association for the Study of Diabetes (EASD), med henblik på at inddrage DNSG’s anbefalinger, men DNSG har valgt at udsætte deres arbejde til juni 2021 pga. COVID-19.

Personer med diabetes kan efter mange år med type 1- eller type 2-diabetes udvikle autonom neuropati, som bl.a. kan komme til udtryk i form af gastroparese (ventrikellammelse). Disse patienter ordineres Diabetes diæt ved gastroparese. Diætbehandlingen vil ofte sigte imod en diæt med lavt fedtindhold, uden hele skaller og rå grøntsager samt med små hyppige måltider. Der bør tages kontakt til klinisk diætist med henblik på individuel tilrettelæggelse af kosten (Individuel diætbehandling).

Er fagligt opdateret i 2018