Diabetesdiæt ved dyslipidæmi

Siden er ikke opdateret i 2016

Indikation

Ordineres til normalvægtige/overvægtige type 1 og type 2 patienter med dyslipidæmi, og som ikke er i ernæringsmæssig risiko, dvs. de har en alders­korrigeret score=0 screening. Patientens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved ernæringsmæssig risiko.

Patienter der skal være indlagt længe kan med fordel tilbydes samtale med klinisk diætist med henblik på Individuel diætbehandling.

Mål for behandlingen

Diabetesdiæten skal medvirke til at sikre en tilstrækkelig energi og næringsstofindtagelse der dækker patientens behov.

Diabetesdiæten skal medvirke til at opnå stabile blodglukoseværdier igennem døgnet, indenfor eller så tæt på normalområdet som muligt, med henblik på at forebygge hhv. for højt og for lavt blodsukker.

Diabetesdiæten skal medvirke til en normalisering af blodets indhold af fedtstoffer, for dermed at forebygge eller forsinke udviklingen af diabetiske senkomplikationer.

Principper

I forhold til Diabetesdiæt intensiveres ved at reducere den totale fedtindtagelse (højst 30 E%), tilstræbe at mængden af mættet fedt og transfedtsyrer udgør mindre end 7 E% og evt. øge mængden af vandopløselige kostfiber (fra bælgfrugter, grøntsager, rug og havre). Ved overvægt (specielt abdominal fedme) er det vigtigt at vægten reduceres.

Diabetesdiæten bør først og fremmest være fedtfattig og have et højt indhold af kulhydrater og kostfiber.

Fuldkost minus sukker har ingen plads i diætbehandlingen af diabetes.

Energiindholdet i kosten skal svare til patientens aktuelle behov Energi og proteinbehov.

Fordeling af måltider

Diabetesdiæten er sammensat af 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Måltidsfordelingen og den medicinske behandling må tilpasses hinanden.

Valg af sammensatte fødevarer

Generelt bør mængden af synligt fedt i kosten reduceres til fordel for indtagelse af brød, kartofler, ris, pasta og grøntsager.

Portionsstørrelser

Indholdslister

Vitaminer og mineraler

Praktiske råd

Diabetesforeningen