Energi- og proteinbehov hos ældre

Indholdsfortegnelse

Det første trin, når kostform eller diæt er ordineret, er at vurdere den ældres ernæringsbehov, dvs. energi- og proteinbehov. Energibehovet til vedligeholdelse af vægten afhænger af vægt, højde, køn og fysisk aktivitet.

Ældres fysiske aktivitetsniveau varierer meget. I praksis betyder det, at der er stor forskel på, hvor meget mad og drikke den enkelte behøver for at holde vægten. I arbejdet med mad og drikke til ældre er det vigtigt at være opmærksom på dette, fordi et enkelt energitrin sjældent vil dække behovet for energi hos alle.

Blandt ældre i hjemmepleje, i plejebolig og lign. vil mange have behov for ekstra energi for at tage på i vægt. Skemaet Vurdering af ernæringsbehov hos syge voksne kan bruges til at give en skønsmæssig vurdering af de ældres energibehov.

På skemaet er energibehovet beregnet på grundlag af hvilestofskifte, fysisk aktivitet, og behovet for ekstra energi til vægtøgning.

Ældres energiomsætning

Som rettesnor kan ældres energibehov skønnes til 80 kJ pr. kg kropsvægt ganget med en aktivitetsfaktor.

Hvis der ønskes en vægtøgning, kan der tillægges en vægtøgningsfaktor på 1,3 svarende til retningslinjerne for syge og/eller en stressfaktor, se Skemaet Vurdering af ernæringsbehov hos syge voksne

Såfremt den ældres energibehov ikke kan udregnes, tages generelt udgangspunkt i 9 MJ

Dagsmenuer med energiindhold (energitrin) på 7 MJ (lille portion), 9 MJ (normal portion) og 12 MJ (stor portion) kunne dække energibehovet hos de fleste ældre i hjemmepleje, på plejecentre og lign.

De proteinbehov, der er anført i skemaet Vurdering af ernæringsbehov hos syge voksne, svarer til 18% af energibehovet og dermed til den proteinenergiprocent der anbefales i hhv. Sygehuskost og Kost til småtspisende og de kostformer og diæter, der er afledt heraf.