Voksne med overvægt

Voksne patienter med overvægt, der som led i behandlingen skal reducere legemsvægten, og som ikke er i ernæringsmæssig risiko, anbefales Energireduceret diæt til voksne.

Overvægt defineres iflg. WHO 2000 som et BMI over 25.

Patientens ernæringstilstand skal følges, så der let kan gribes ind ved ernæringsmæssig risiko.

Læs mere under Screening.

Når den ønskede vægt er nået, er det vigtigt at instruere i en livslang kostomlægning, svarende til principperne i Normalkosten for at sikre bevaring af et vægttab.

Det overordnede princip i den energireducerede diæt er at nedsætte den totale energiindtagelse. Energireduceret diæt er baseret på de officielle kostråd og samme principper som Normalkosten.

Voksne fra andre kulturer med overvægt

Ordineres til patienter, der som led i behandlingen skal reducere legemsvægten og som kommer fra andre lande med en anden madkultur (se Normalkost til andre kulturer). Kost til andre kulturer består i anvendelse/udelukkelse af fødevarer med henblik på at tilgodese kostprincipperne inden for den enkeltes religiøse og kulturelle tradition.

Der bør tages kontakt til klinisk diætist med henblik på individuel tilrettelæggelse af kosten (Individuel diætbehandling).

Er fagligt opdateret i 2018